Læsetid: 4 min.

Mennesket er en munter bolledej styret af griskhed og drifter

Ungarske László Krasznahorkais debutroman om en verden i opløsning og en flok ryggesløse fordrukne og forhorede mennesker er genial romankunst
30. august 2019

Romanen, der er fra 1985, skulle egentlig have været ikke bare László Krasznahorkais første, men også hans sidste. Det er en af mange ejendommeligheder ved forfatteren; han skriver noget af den mest opsigtsvækkende og prisbelønnede litteratur i Europa, men gør det tilsyneladende nødtvungent. Det gjaldt ikke kun debuten, også de senere bøger er blevet udgivet med en besked fra forfatteren om, at den her meget vel kunne blive den sidste.

Det modvillige stopper ikke her.

Flere af romanerne er med stor, især kunstnerisk succes blevet filmatiseret af vennen Béla Tarr – det gælder både Satantango og hovedværket Modstandens melankoli – selv om Krasznahorkai ved flere lejligheder har udtrykt sin foragt eller i hvert fald komplet manglende interesse for filmmediet.

Det modvillige hos ham har jeg selv oplevet. Jeg traf ham engang i Berlin i jobmæssig anledning. Det modvillige bestod ikke i noget reserveret eller tvært, det havde jeg heller ikke ventet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu