Læsetid: 4 min.

Norsk tidsrejseserie er et forrygende sammenstød mellem civilisationer

I den norske HBO-tidsrejseserie ’Beforeigners’ ankommer folk mod deres vilje og uden at ane det til nutiden fra stenalderen, vikingetiden og 1800-tallet
Nogle mennesker er dukket op ud af det blå vand ved Operahuset i Oslo, og en sprogekspert siger, at de taler et meget gammelt norsk. På et tv fortæller BBC News, at det er et globalt fænomen. Og der bliver ved at dukke nye op. Sådan begynder den norske, HBO-producerede tidsrejseserie ’Beforeigners’.

Nogle mennesker er dukket op ud af det blå vand ved Operahuset i Oslo, og en sprogekspert siger, at de taler et meget gammelt norsk. På et tv fortæller BBC News, at det er et globalt fænomen. Og der bliver ved at dukke nye op. Sådan begynder den norske, HBO-producerede tidsrejseserie ’Beforeigners’.

Lars Olav Dybvig

30. august 2019

»At købe i centrum er en sikker investering«, siger ejendomsmægleren, mens de alle tre nyder udsigten over Oslo. Hun aner ikke, hvad hun taler om, skal det snart vise sig. Men hun får politibetjenten Lars Haaland (Nicolai Cleve Broch) og hans hustru Marie (Agnes Kittelsen) til at skrive under på lejlighedskøbet.

Umiddelbart efter tilkaldes Haaland til havnen ved Operahuset, hvor nogle mennesker er dukket op ud af det blå vand. En sprogekspert siger, at de taler et meget gammelt norsk. På et tv fortæller BBC News, at det er et globalt fænomen. Og der bliver ved at poppe nye op.

Velkommen til den forrygende, norske, HBO-producerede tidsrejseserie Beforeigners. Et tankeeksperiment, som man ikke skal tænke videre over muligheden for realisering af. I stedet skal man bare nyde det forrygende idéspruttende sammenstød af civilisationer, som det er.

Mos i stedet for hygiejnebind

Efter indledningen hoppes der til »nogle år senere«, måske fem år. Betjent Haaland er blevet skilt og bor i den dyre lejlighed, der nu ligger i en ghetto hovedsageligt beboet af de såkaldte »beforeigners« eller fremvandrere, som de også kaldes.

Folk der mod deres vilje og uden at ane hvordan er ankommet i verdenshavene fra tre tidligere tidsperioder – i Norges tilfælde fra stenalderen, vikingetiden og 1800-tallet. I stedet for at rejse frem i tiden som almindelige sci-fi lader Beforeigners altså fortiden ankomme til nutiden.

En af dem, Alfhildr Enginsdottir (Krista Kosonen) fra vikingetiden, er nyuddannet politikvinde og bliver ansat i drabsafdelingen, hvor hun snart danner makkerpar med Haaland. Hun skjuler, at hun er tidligere kriger – det ville udelukke hende fra politiet – men ikke at hun bruger mos i stedet for hygiejnebind.

Hjemme hos Haaland er der ged i elevatoren – bogstavelig talt. Der slagtes dyr i lejlighederne. Der er høns overalt. Flere lejligheder er udbrændte. På gader og stræder arbejder folk fra stenalderen med at fremstille og sælge deres redskaber til ligesindede. Haalands kone har forelsket sig i en solid mand fra 1800-tallet med cykeloverskæg. Parret modsætter sig datterens obligatoriske rustur for studenter.

Der er konvertitter, født i nutiden, der trækker sig tilbage til en af de tre andre tidsregninger. Og neo-luditter, der forsager teknologi. Og der er modeskaberen, som har fået sin egen palæohipster – med knogle gennem næseryggen og ellers ikke så meget som et kaninskind om kroppen.

Kongedræber før, cykelbud nu

Det handler selvfølgelig om indvandring. I en tidlig scene brokker politiafdelingens eneste medarbejder af anden etnisk herkomst sig over, at man har hyret Alfhildr som en »fremvandrermaskot« – altså som et PR-stunt fra ledelsens side.

Overalt i serien ser man dybt traumatiserede fremvandrere, alle af gammelnorsk oprindelse, knuge sig fast i de kulturer, de kommer fra. Man ser dem tage deres konflikter med over i den nye kultur og tid.

Og der er konflikter på tværs af tider mellem asatroende vikinger og kristne fra før og nu. Olav Den Hellige tvangskristnede Norge med voldelige midler og dræbes under slaget ved Stiklestad i 1030 af Tore Hund. Nu er Hund cykelbud, og da han opdages, jages han af kristne fundamentalister i Oslo. Hvem er nu barbarerne?

Og man ser fremvandrerfjendske tendenser.

»Beforeigners go home,« står der tagget på en husmur.

»Men hvordan?« svarer en anden tagger, sikkert af fremvandrerbaggrund.

»Tidsister«, kaldes de fremvandrerfjendske også. Mens den politiske korrekthed foreskriver, at man ikke taler om folk som vikinger, men som personer »af norrøn oprindelse«.

Mystikken skaber sig albuerum

»Det er præmissen, at man er tvunget til at være sammen. En ny virkelighed, vi er nødt til at forholde os til sammen«, sagde den norgesberømte Nicolai Cleve Broch, der spiller Haaland, i det populære NRK-talkshow Lindmo fredag for en uge siden om Beforeigners.

»Jo hurtigere vi accepterer det, jo lettere kan vi se, hvilken stor en gave det faktisk er. Skulle man føre Oslo tilbage til sådan, som det var, før vi fik gæster eller nye folk hertil, så ville det være en utrolig kedelig by at bo i.«

I Beforeigners har alle noget at lære af eller bruge hinanden til. Politiet får brug for vikingernes sporingsevner. Og skjoldmøerne fra samme periode har en seksuel stolthed og brutal styrke, som man bare må bøje sig i støvet for. Haaland er blevet afhængig af receptmedicin, og hans stenalderoverbo er hans pusher.

Og mystikken, fantasien, mytologien, overtroen, instinktet vinder indpas undervejs i Beforeigners – skaber sig et albuerum i et gennemrationaliseret, hyperteknologisk moderne Norge.

Haaland får således hjælp af en Odin-tilbeder. Odin, hvis navn betyder noget i retning af ekstase. Odin, som ofrede sit ene øje for at drikke af Mimers brønd, visdommens kilde. Vi har set nok, det er på tide at drage læren af det. Det er på tide at lytte.

Bør kun være begyndelsen

Beforeigners er indtil videre kun en serie på seks afsnit, og den lægger sig lunt og sikkert mellem krimi og komedie. Med et krimiplot som motor og latteren, som en rystelse, der kommer, når man endnu en gang indser, at mennesker altid tilpasser og fornøjer sig – selv når man har fået fremtidschok.

Men der er stof til så meget mere.

Beforeigners føles, som om den kun lige er begyndt ved seriens slutning. En ny, afsindig spændende verden er blevet bygget og bør udforskes i andre retninger og genrer. Ikke en dystopisk verden som i så meget sci-fi – tværtimod livsalig, gennembroderet af vidt forskellige ideer og kulturer. Hvilken gave, ikke sandt?

’Beforeigners’. Instruktion: Jens Lien. Manuskript: Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin. Seks episoder – anmeldelsen er baseret på fem. Serien kan ses på HBO Nordic.

’Vikingerne var langt mere demokratisk indstillede end sakserne og frankerne, som allerede havde opbygget hierarkiske samfund. Vikingerne mødtes på tinge og tog demokratiske beslutninger, deres holdning til kvinder var meget mere oplyst, kvinderne kunne lade sig skille fra deres mænd, de kunne kæmpe side om side med mændene, de kunne regere,’ siger 
 Michael Hirst, manuskriptforfatter til ’Vikings’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Jane Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek, Jane Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er med!
Serien er indtil videre underholdende og med herlige visuelle og sproglige finurligheder. Meget seværdig.

Det går rigtig godt for norsk producerede film og serier- og det er velfortjent.