Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Peter Harmsen har med ny bog gjort sit til, at man ikke glemmer Sindberg: den danske Schindler

En glemt århusianer og massakrerne i Kina
En glemt århusianer og massakrerne i Kina

Axel Schütt

Kultur
23. august 2019

Europæerne fik nok i de grusomheder, Hitlers krig udløste over uskyldige fra 1939 og krigen ud. At der foregik forfærdelige ting andre steder var kendt. Men de modbydeligheder, som Østasiens dominerende magt Japan begik, blev mestendels forbundet med overgreb mod allierede krigsfanger, amerikanere og briter jvf. dødsmarchen på Bataan og Broen over floden Kwai. Og så naturligvis også det japanske felttog i Kina.

Omfanget af den historie var imidlertid for uoverkommelig og langt væk, og siden skete der så meget i Kina, at massakrerne mod millioner om end ikke er gået i glemmebogen, så heller ikke har fået nogen fremtrædende plads i det samlede europæiske billede af verden før og under 2. verdenskrig. At Japan fik tæsk var ligesom tilstrækkeligt, ovenikøbet med to a-bomber der ikke uden grund har tynget vestlig samvittighed.

Krigsforbrydelser såsom massakrer foregik ellers rigeligt under Japans togter 1937-38 mod Kinas store byer: Shanghai og ikke mindst den daværende hovedstad Nanjing. Kinesiske soldater og civile blev skudt, brændt, druknet, stukket ihjel med bajonetter og halshugget i hobetal. Overflødigt at tilføje kvindernes skæbne.

Én person, danskeren Bernhard Arp Sindberg (1911-83), gjorde sig i den frygtelige anledning bemærket under opvisning af bemærkelsesværdigt personligt mod, stædighed og opfindsomhed. Dét i den grad, at tusinder af kinesere takket være Sindbergs indsats unddrog sig japanernes morderpatruljer og reddede livet.

Navnet B.A. Sindberg har været lige så upåagtet og ukendt som den senere verdensberømte tyske – middelmådige – forretningsmand Oskar Schindler.

Oskar Schindler, udødeliggjort i Spielbergs film, frelste midt i masseudryddelsens ragnarok sine udvalgte jøder, tjente for resten på det og gik over i historien som et eksempel til efterfølgelse. Bernhard Arp Sindberg frelste et uforholdsmæssigt større antal kinesere for næsen af de hævngerrige japanske erobrere, tjente ikke mere på dét, end han allerede fik som ufaglært, noget kolerisk opsynsmand for F.L. Smidths nyopførte cementfabrik Jiangnan Cement uden for Nanjing. Og så blev Sindberg ellers glemt.

Beskyttelsessfæren

I kriser og krige træder visse mennesketyper på godt og mindre godt frem og udnytter egenskaber, der ikke er i kurs i fredstid. Således Oskar Schindler, således Bernhard Arp Sindberg.

Journalisten Peter Harmsen har i sin nye bog: Sindberg. Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38 takket være et særdeles grundigt kildearbejde trukket danskeren ud af glemslen og velbegrundet benævnt sin hovedperson som en af de største humanitære skikkelser i det 20. århundrede.

Arp Sindberg var tidligere kommet til Kina som den fribytter, han nu engang var.

Den klassiske historie om en utilpasset aarhusiansk rod, der ikke kan finde ud af det, påmønstrer et skib, kommer i klammeri undervejs, bliver fyret og havner efter en tid som våbenagent (Madsens Maskingeværer) i Kinas hovedstad.

Peter Harmsen: ’Sindberg. Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38’.

Sindberg er ikke nem: en rå type, siger én; med et beklageligt talent for at påkalde sig opmærksomhed, siger en anden. Men ikke usympatisk, siger en tredje.

Sindberg er lige, hvad F.L. Smidth har brug for i en situation, hvor japanske styrker faretruende nærmer sig virksomhedens kostbare nybyggede fabrikskompleks. Sindberg opbygger som opsynsmand et apparat af forbindelser, finder alternative veje, skaffer mad til fabrikkens ansatte og undgår ødelæggelser fra luften ved at male et gigantisk dansk flag på taget af en fabriksbygning.

I et stadig sværere joint venture-samarbejde med den tyske partner lykkes det ved hjælp af hagekorsfane og Dannebrog at opretholde respekten for den private udenlandske ejendomsret samt virksomhedens suverænitet.

Sindberg agerer ofte så dristigt, at selv truende japanere lader cementfabrikken være. Hvad vigtigere er – bogens hovedtema og Sindbergs sande bedrift – respekterer de fabrikkens område som tilflugtssted for omegnens bønder og landsbyboere. Uden denne beskyttelsessfære, der ligner en ambassades suverænitet, og uden Sindbergs mod og frækhed var tusinder af tilflygtede kinesere med sikkerhed blevet myrdet. 10.000 er et konservativt skøn, hvor estimatet over dræbte i området rækker til en halv million.

Sindbergs naturlige myndighed er formentlig i adskillige sammenhænge afgørende: Japanske soldater melder deres ankomst, Sindberg svinger med Dannebrog, snakker dem øret af, og japanerne fordufter.

Sindberg drager siden til USA, bliver amerikaner, gør en indsats som kaptajn i handelsmarinen.

Og forsvinder ud i glemslen. Hvad kan man lære af det?

Peter Harmsen har gjort sit til, at man ikke nu glemmer Sindberg. I øvrigt er Harmsens bog elementært spændende.

Peter Harmsen: ’Sindberg. Den danske Schindler og Nanjing-massakren 1937-38’. Lindhardt og Ringhof, 344 sider, ill., 300 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her