Læsetid: 3 min.

Rudimentært, min kære Frandsen

Peter Poulsen hylder Benny Andersen og giver den på skrømt som lyrisk hyggepianist
Peter Poulsen hylder Benny Andersen og giver den på skrømt som lyrisk hyggepianist

Grøndahl Marianne

23. august 2019

Med syv digtsamlinger fra og med 2010 og frem til i dag er Peter Poulsen (f. 1940, debut 1963) godt i gang med at rejse et lyrisk senværk af dimensioner. Han, som tilbage i 1970’erne var med til at tegne, hvad Henrik Nordbrandt så sarkastisk kaldte »i-går-da-jeg-sad-på-Gråbrødre-Torv-og-drak-mig-en-øl-skolen« i nyere dansk poesi, søgte omkring årtusindskiftet tilbage til sine rødder i den internationale modernisme, samtidig med at han bevarede sin jazzede rytmefornemmelse og sin sans for ’det talte digt’ i modsætning til det småsnakkende. Desuden blev han bedre til at sortere slappe og decideret fjottede indfald fra.

I sin nye samling Danseskole for bjørne balancerer han tit uhyggeligt tæt på den afgrund, der hedder Lyrisk Hyggepianist. Men vover det faktisk med vilje og har da også tilegnet bogen mindet om Benny Andersen, hvis tone og verbale teknik af og til tydeligt mærkes:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu