Læsetid: 4 min.

’I en skov af sumak’ skildrer 1970’erne fornemt og uden sentimentalitet

Klas Östergren tegner et dragende, kritisk og ikke-romantiserende portræt af 70’erne som en tid med modstridende følelser og tendenser
'I en skov af sumak' er den svenske forfatter Klas Östergrens nyeste bog.

'I en skov af sumak' er den svenske forfatter Klas Östergrens nyeste bog.

Jan Grarup

2. august 2019

I et essay har forfatteren Thomas Boberg betegnet chilenske Roberto Bolaños prosa som ’hallucineret realisme’.

Selv om der er langt fra Bolaños mexicanske ørken-horror i 2666 til 1970’ernes Sverige, kom jeg alligevel til at tænke på Bobergs udtryk, da jeg læste Klas Östergrens I en skov af sumak.

Handlingen udspiller sig nemlig under »århundredets varmeste midsommer«, og i den trykkende hede opstår en særlig stemning, der har et let skær af uvirkelighed over sig.

Ligesom hos Bolaño forstærker blandingen af uro og nærmest feberlignende sløvhed indtrykket af, at noget voldsomt lurer under overfladen og til hver en tid kan bryde løs:

»Man svedte, bare man sad stille. Men det føltes slet ikke, som om man sad stille, det føltes, som om man svævede, båret af magiske kræfter. Det orientalske tæppe i hytten fløj. Man kunne se med det blotte øje, hvordan det bevægede sig, hvordan det sitrede af det liv, der udspillede sig i mørket nedenunder«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu