Læsetid: 4 min.

Svensk forfatter har levet alene i 30 år og mener nu, at tiden er kommet til at ’reclaime’ ordet ’pebermø’

... men Malin Lindroths litterære forsøg på at generobre ordet formår på en eller anden måde at gøre pebermøen til en temmelig tragisk skikkelse
Malin Lindroth leder med lys og lygte efter noget opbyggeligt eller stærkt at sige om det at være pebermø. Og helt ærligt, så går det ikke så godt med det.

Malin Lindroth leder med lys og lygte efter noget opbyggeligt eller stærkt at sige om det at være pebermø. Og helt ærligt, så går det ikke så godt med det.

Inesse Balj

16. august 2019

Det har igennem både kvinde-, LGBT- og andre minoriteters historie været en udbredt strategi at forsøge at reclaime – og altså generobre – en negativ anvendt etiket, så man kunne tage magten tilbage.

Hvis man selv tager ejerskab over det ord, som andre anvender som skældsord, og udstyrer det med en positiv kraft, så kan man på den led vende magtforholdet, er tanken. På den måde lader man sig ikke definere af andre, lader sig ikke smadre af normen eller det patriarkalske system.

Man kunne som eksempel tænke på betegnelsen ’heks’, som er tilbage igen i en ny og positiv betydning af ordet, eller man kunne nævne ordet ’luder’, som tre såkaldt fjerdebølge-feminister for et par år siden reclaimede gennem bogen Ludermanifestet, hvor ’luderen’ netop blev brugt som en frisættende valeur.

Det er som udgangspunkt også den strategi, den svenske forfatter Malin Lindroth påberåber sig i sin nye bog Pebermø. Et opgør med skammen. Bogen, der er en slags langstrakt personligt essay, vil gøre op med det tabu, hun mener, det stadig er at være ufrivilligt enlig kvinde. Det er her centralt, at Lindroth udstyrer pebermø-begrebet med dét, at tilstanden er ufrivillig.

Malin Lindroth: ’Pebermø. Et opgør med skammen’.

Almindeligvis, når man slår op i ordbogen, dækker ’pebermø’ over en kvinde, der som 30-årig stadig er ugift.

Det må man sige, der ikke er meget kontroversielt ved, når man skriver 2019, ligesom der ikke er noget direkte tabuiseret over at være selvvalgt single i 30’erne eller 40’erne, selv om mødre, tanter og arrangører af middagsselskaber nok skal sætte ens tålmodighed på prøve, når de endnu engang efterlyser børnebørn eller en partners navn at sætte på bordkortene. Men ligefrem tabuiseret er det vel ikke.

Malin Lindroth sætter derfor trumf på og erklærer, at den moderne udgave af en pebermø er den ufrivilligt partnerløse. Og at dette, mener hun, er en tabuiseret tilstand for en kvinde af flere årsager.

Først og fremmest fordi vores kultur er hjernevasket af forestillingen om kærligheden som en relation, der eksisterer i en romantisk tosomhed, men også fordi de ufrivillige tilstande ikke er populære i en tid, hvor alting handler om selv at vælge til og fra.

Ikke sjovt at underholde med

Det er ubehageligt for de fleste, hævder forfatteren, at høre om hendes kærlighedsliv, hvor hun i 30 år har levet alene, og at hun 15 gange, siden 1989, har været forelsket, men at mændene i alle tilfælde sagde nej tak, primært fordi de ikke oplevede hende som særligt tiltrækkende. Det er simpelthen ikke nogen særligt opbyggelig historie. Bare ikke sjovt at underholde med.

Indimellem sker der dog det, at nogle venner eller bekendte prøver at tale hendes ufrivilligt partnerløse tilstand lidt op. Er det ikke dejligt at have tid til alle hendes kulturelle projekter, al den yoga og selvudvikling?

Jo, jo, siger Malin Lindroth, men jeg er altså også meget ensom. Og der er også forskel på selvvalgt ensomhed – på engelsk ’solitude’ – og ufrivillig ensomhed – på engelsk ’loneliness’. Underforstået, at hun også er ret ensom på den ikke selvvalgte måde. Og så ved folk igen ikke, hvad de skal sige. Og næ, det kan jeg egentlig godt forstå, for hvad er det egentlig, Malin Lindroth har gang i?

Bogen igennem hævder Malin Lindroth, at hun vil generobre sin egen historie, udradere skammen og give pebermøen en stemme. Og det er jo alt sammen glimrende – men helt ærligt, det er godt nok en deprimerende stemme, den pebermø har.

Jeg ved ikke, om det er ubevidst, men bogen får en mærkelig skizofren karakter, fordi den så gerne vil skabe et positivt opbyggeligt projekt, men alligevel har brug for at fortælle alle de forfærdelige historier fra et helt liv med ensomhed og afvisning. Om nytårsaftner slumrende alene i sofaen, vågnende op ved midnat til fyrværkeri og en lunken letøl. Om mænd, der udnytter hendes imødekommenhed, om angstanfald, terapi og omverdenens uforståenhed.

Jeg anerkender bestemt vigtigheden af at italesætte størrelser som ensomhed og partnerløshed, men det er og bliver forvirrende for bogens projekt, at Malin Lindroth ikke ved, hvilket ben hun skal stå på. På den ene side skriver hun sin ulykke ud som i en anden dagbog, på den anden side causerer hun lidt over pebermøens kulturhistorie, og så husker hun pludselig også på, at bogen også har et slags politisk eller i hvert fald et empowerment-projekt i sig.

Og så leder hun med lys og lygte efter noget opbyggeligt eller stærkt at sige om det at være pebermø. Og helt ærligt, så går det ikke så godt med det. Noget af det mest positive, Lindroth kan finde frem til ved det at være pebermø er, no kidding, at hun nok bliver god til at dø:

»Nogle gange tænker jeg, at jeg nok kommer til at være god til at dø. Ja, jeg mener det faktisk. Jeg tror, at det kan være en evne, jeg har. Ikke fordi jeg længes væk herfra. Jeg er fan af dette liv og har slet ingen dødslængsel. Men jeg tror, at den, der lever, som jeg gør, med langvarig træning i ensomhed, vil være god til at give slip.«

På én eller anden måde formår Lindroth mod sin vilje at gøre pebermøen til en temmelig tragisk skikkelse. Der er vitterligt ikke meget, der bliver generobret her, eller megen magt, der vender tilbage til pebermøen. Pebermøen står tværtimod mere ulykkelig og ensom tilbage, end hun har gjort længe. Trist nok.

Malin Lindroth: ’Pebermø. Et opgør med skammen’. Gads Forlag, 28 sider, 150 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer