Læsetid: 4 min.

Svensk forfatter har levet alene i 30 år og mener nu, at tiden er kommet til at ’reclaime’ ordet ’pebermø’

... men Malin Lindroths litterære forsøg på at generobre ordet formår på en eller anden måde at gøre pebermøen til en temmelig tragisk skikkelse
Malin Lindroth leder med lys og lygte efter noget opbyggeligt eller stærkt at sige om det at være pebermø. Og helt ærligt, så går det ikke så godt med det.

Malin Lindroth leder med lys og lygte efter noget opbyggeligt eller stærkt at sige om det at være pebermø. Og helt ærligt, så går det ikke så godt med det.

Inesse Balj

16. august 2019

Det har igennem både kvinde-, LGBT- og andre minoriteters historie været en udbredt strategi at forsøge at reclaime – og altså generobre – en negativ anvendt etiket, så man kunne tage magten tilbage.

Hvis man selv tager ejerskab over det ord, som andre anvender som skældsord, og udstyrer det med en positiv kraft, så kan man på den led vende magtforholdet, er tanken. På den måde lader man sig ikke definere af andre, lader sig ikke smadre af normen eller det patriarkalske system.

Man kunne som eksempel tænke på betegnelsen ’heks’, som er tilbage igen i en ny og positiv betydning af ordet, eller man kunne nævne ordet ’luder’, som tre såkaldt fjerdebølge-feminister for et par år siden reclaimede gennem bogen Ludermanifestet, hvor ’luderen’ netop blev brugt som en frisættende valeur.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer