Læsetid: 4 min.

Taylor Swift vil være et større menneske. Det lykkes kun delvist

Den amerikanske superstjernes nye album er – som så mange albummer, der går efter at tilfredsstille så mange som muligt – overlæsset. Men det markerer også et ønske om en bevægelse fra at være den hævngerrige nagbærer til den tilgivende kærlighedsgudinde
Den amerikanske superstjernes nye album er – som så mange albummer, der går efter at tilfredsstille så mange som muligt – overlæsset. Men det markerer også et ønske om en bevægelse fra at være den hævngerrige nagbærer til den tilgivende kærlighedsgudinde

Universal Music

24. august 2019

Det føles lidt som at blive lukket inde i en tyggegummignaskende, opmærksomhedszappende teenageverden at gå ombord i superstjernen Taylor Swifts nye album Lover. Men det er også som at være i selskab med en voksen kvinde, der har fundet ro. Altså et skizofrent album.

Musikalsk giver det sig udslag i majestætiske ballader, blå sange, der sagtens kan hælde i retning af 60’er-pop, men også country. Altså tradition. I den anden ende er der soundtracks til tyggegummiprinsessens neonstrålende liv. Sange, der ubekymrede uddeler lussinger og hinker gennem Swifts kontroverser. Magtdemoer og morskabsmagneter i én.

Tilbage til lejrbålet

Interessant nok vender Swift tilbage til de rødder i countrymusik, som hun kappede over i 2014 med det moderne popalbum 1989. Hendes tilbagevenden til genren sker – også – med inspirationer fra Kacey Musgraves, der vandt Grammy for årets bedste album i år for sit strålende, ambiente countryfornyende album Golden Hour.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer