Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Adoptionsdramaet ’I trygge hænder’ forsvarer rørende et velfungerende sundhedsvæsen

Jeanne Herrys intelligente drama ’I trygge hænder’ er med sit rørende portræt af de mange omsorgsfulde mennesker omkring et nyfødt adoptivbarn et engagerende filmisk forsvar for velfærdsstaten
Élodie Bouchez spiller Alice og med sit udtryksfuldhed viser hun blandingen af eufori og panik ved tanken om omsider at få et barn, så man smukt fornemmer følelsesstormen. 

Élodie Bouchez spiller Alice og med sit udtryksfuldhed viser hun blandingen af eufori og panik ved tanken om omsider at få et barn, så man smukt fornemmer følelsesstormen. 

Another World Entertainment

Kultur
12. september 2019

Systemet virker! Den behagelige oplevelse sidder man tilbage med i kroppen efter at have set Jeanne Herrys rørende drama I trygge hænder om det omsorgsfulde apparat, der sætter i gang, da en 21-årig studerende pludselig dukker op på en fransk fødeafdeling og annoncerer, at nu er det NU – og at hun i øvrigt ikke vil have barnet.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kender meget til hverken danske eller franske adoptionsforhold, og at der med garanti kan være meget forskellige forløb. Men her får man ét engagerende bud på, hvordan det kan se ud, når et væld af dygtige mennesker får mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt og sende et lille liv på ret kurs videre ud i verden.

Det er både interessant og gribende, og Herrys anden spillefilm skriver sig fint ind i en lang linje af systemgranskende franske film, der effektivt bruger fiktionen til at portrættere og tage pulsen på for eksempel tidens skole (som i Laurent Cantets Klassen) eller retssystem (som i Christian Vincents Hermelinen med Sidse Babett Knudsen).

Dedikerede livsløsninger

I trygge hænder følger spædbarnet med kaldenavnet Théo, fra hans unge mor efterlader ham på hospitalet, til han lander hos den fraskilte Alice (Élodie Bouchez), som i mange år brændende har ønsket sig et barn.

Vi følger rejsen fra det øjeblik, hvor processen sættes i gang. I første omgang med sygeplejersker, der kærligt tager sig af det lille nyfødte menneske, men også med den socialrådgiver (Clothilde Mollet), som gennem samtaler med den overvældede mor forsøger at sikre sig, at hun forstår, hvilket valg hun træffer.

I Frankrig har nybagte mødre tilsyneladende to måneder til at fortryde deres valg om at bortadoptere, og derfor skal spædbørn i pleje, indtil man kan finde en mere permanent løsning.

Théo kommer først til at bo hos den erfarne plejefar Jean (Gilles Delouche), som sammen med socialarbejderen Karine (Sandrine Kiberlain) dedikeret arbejder med at sikre den bedst mulige fremtid for Théo og andre børn.

Et krammecast

Det kommer der mange fine scener ud af, mens omverdenen reagerer på Théos tilstedeværelse og forsøger at skabe trygge rammer. Man har simpelthen løbende lyst til at give de fleste af de mennesker en krammer. Ikke mindst fordi Herry ikke er nærig med nuttede babybilleder, som viser behovet og kunne sælge både bleer og babymad i kassevis.

På trods af de mange babycharmeskud er filmen heldigvis ikke optaget af at svælge i sentimentalitet, men lader hele tiden de mange valg og fravalg i forløbet styre fortællingen.

Herrys manuskript bryder også med kronologien, så man fornemmer den alenlange ventetid, som tit ligger forud for en endelig adoption.

For Alices vedkommende er der således røget et ægteskab undervejs, men nye regler åbner nu for, at enlige forældre også kan adoptere, og derfor kommer hun i spil, da Théo kommer til verden.

Euforien og panikken ved et barn

Filmen leger undervejs med nogle private spændinger mellem karaktererne, f.eks. Karines ulykkelige forelskelse i Jean, som er langt mindre interessant end resten af handlingen og sagtens kunne være taget ud. Det holder at lade det lille barn være motor for fortællingen sammen med Élodie Bouchez’s udtryksfulde ansigt som den håbefulde, potentielle mor.

Den lune Bouchez bringer også sjove situationer ind i helheden, når hun improviserer synstolkning af teater eller aftaler dates et halvt år ude i fremtiden. Blandingen af eufori og panik ved tanken om omsider at få et barn spiller hun, så man smukt fornemmer følelsesstormen.

Sammen med resten af det dygtige cast af franske stjerner – hvor især Gilles Lellouche brænder igennem som en mand, hvis evne til at tage sig af andre ikke bare gør ham til et godt menneske, men også både attraktiv og sexet – skaber Herry og Bouchez en vellykket og menneskevarm fortælling om at finde de rigtige forældre til et barn snarere end et barn til barnløse forældre.

’I trygge hænder’ (’Pupille’). Instruktion og manuskript: Jeanne Herry. Fotograf: Sofian El Fani. Længde: 110 min. Biografer landet over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her