Læsetid: 4 min.

Den arkaiske new age-dronning Simrit messede ensformigheden frem

Onsdagskoncerten med den græsk-amerikanske sangerinde og yogi Simrit var både smuk og søvndyssende
Simrits musik er en aparte blanding af traditioner og instrumenter fra mange tider og mange verdensdele, og hun synger både yogamantraer og sange på engelsk

Simrits musik er en aparte blanding af traditioner og instrumenter fra mange tider og mange verdensdele, og hun synger både yogamantraer og sange på engelsk

PR-foto

2. oktober 2019

Jeg er mildest talt yogaignorant. Den eneste gang, jeg har dyrket den populære gymnastik, var for mange år siden, mens jeg studerede. Jeg havde meldt mig på et hold sent fredag eftermiddag, men jeg holdt hurtigt op med at komme, fordi jeg syntes, det var for pinligt, da jeg tredje gang faldt i søvn under de afsluttende afspændingsøvelser. Og det var bestemt ikke den karismatiske, hennahårede instruktørs skyld. Hun var over 70 og mere smidig og afbalanceret, end jeg nogensinde kommer i nærheden af at blive.

Så det er med en spirende frygt for at blive dysset i søvn, at jeg onsdag aften tager til koncert med den græsk-amerikanske sangerinde Simrit på spillestedet Hotel Cecil i København. Hun er nemlig en musiker, der spiller noget så specielt som globaliseret yogamusik.

Hun kombinerer new age med både klassisk og vestafrikansk musik. Og jeg er nysgerrig efter, om koncerten kan leve op til den reklametekst, der på spillestedets hjemmeside lover intet mindre end transcenderende lyde og hypnotiske grooves.

Indisk gymnastik og afrikansk harpe

Simrit Kaur er født i Athen i Grækenland. Hun var forældreløs, indtil hun som halvandetårig blev adopteret af en amerikansk familie med græske rødder. De opdrog hende i deres sydstatshjem med græsk ortodoks kirkesang, og fra barnsben blev hun opmuntret til at dyrke musikken. Hun tog timer i sang og klaver, og siden lærte hun også at spille djembe i et ghanesisk trommeensemble.

I dag er hun – ud over at være sanger og sangskriver – også en dedikeret yogi, der praktiserer kundalini og naad yoga. På sin hjemmeside tilbyder hun ligefrem kurser i, hvordan man kan finde sin indre stemme med hendes hjælp via et webcamp.

Yoga er både filosofi, religion, gymnastik og et politisk redskab i premierminister Modis hindunationalisme. Det dyrkes i fitnesscentre, af pensionister på aftenskole, i selskab med hunde (det såkaldte doga), ja selv clubbing yoga findes. Og det er ifølge professor Mark Singleton ikke så indisk, som de fleste måske tror.

Det er snarere et mix af hatha-yoga, vestlig bodybuilding og skandinavisk højskolegymnastik. Også Simrits musik er en aparte blanding af traditioner og instrumenter fra mange tider og mange verdensdele. Hun synger både yogamantraer og sange på engelsk.

Aftenen åbner med, at hendes koraspiller, Salif Bamakora, spiller to numre alene som opvarmning. Koraen er et vestafrikansk strengeinstrument med hele 21 strenge, og hans spil bærer præg af, at han har været i lære hos prominente malisiske mestre som Toumani Diabate. Fingrene farer hen over de mange strenge, der har en rustik, blød klang, som en slags afrikansk harpe, hvad det egentlig også er. 

Også Simrits gode veninde, guitarist og cellist Shannon Haylen, gør sig bemærket med sin elektriske cello, der uden den akkustiskes trækrop minder om et skelet af et instrument, når hun trækker den ind til sig, stadig med sin Fender i skødet.

Ensformige kompositioner

Publikum er en blandet skare; nogle har farvede tørklæder viklet om hår og hoved, og en enkelt herre danser barfodet omkring. På scenen brænder levende stearinlys. Som en arkaisk new age-dronning sidder Simrit i skrædderstilling og fører blidt blæsebælgen på sit harmonium frem og tilbage. Instrumentet, der er en mellemting mellem et orgel og en harmonika, kom til Indien via briterne under kolonitiden og bruges ofte i klassisk indisk musik.

Hun er iført en overdimensioneret krone med gyldne spir stikkende ud fra en hvid, vattet krans. Og med hvide pelspomponer hængende ned over ørene parallelt med hendes sorte fletninger. Hendes stemme er ren og klar og gennemtrængende, når hun eksempelvis på den smukke »Clandestine« synger:

»I look and can’t be seen
I listen and can’t be heard
I reach and can’t be grasped
I look and can’t be seen
Above it isn’t bright
Below it isn’t dark
Return to nothing
In the realm of nothing
We return to nothing.«

Og når hun på et nyt nummer, »It is written«, synger om at meditere hen over koratrillerne og Devon Ashleys tighte slag på kanten af lilletrommen. »Where is the purity?« spørger hun i en smuk ren intonering, og hun gentager sit spørgsmål flere gange for derefter at lade et langtstrakt lalala smyge sig om korastrengenes klirren.

Hun storsmiler og gentager flere gange, hvor smukt publikum og Danmark er, og når hendes kompetente bandmedlemmer tager over, lader hun sine arme glide rundt i luften i takt til musikken. Eller hun finder en håndbjælde frem, som hun ryster let, så de lyse bjældeklange står i stærk kontrast til celloens dystre toner og en teatralsk syntheziser. Eller et par bittesmå fingerbækkener, som hun slår mod hinanden i slutnigen af et nummer.

Hun afslutter sit sæt med »Pavan Guru« fra sit femte album Songs of Resilience fra 2016, og Hayden fortsætter sit smukke cellospil, også efter at Simrit har rejst sig og forladt scenen i sine flagrende hvide gevandter.

Nogle rejser sig op fra deres siddepladser for at danse til ekstranummeret »Just a glance«. Andre rejser sig for at gå, selvom koncerten endnu ikke er slut. Og jeg forstår dem godt. For det er flot, men også utrolig meget af det samme. De ensformige kompositioner og de lange numre med de messende vokalrepetitioner gør mig til sidst helt ør i hovedet. Det bliver rent faktisk søvndyssende efter halvanden time.

Koncert med Simrit på Hotel Cecil onsdag den 25. september 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu