Læsetid: 4 min.

Bestsellerforfatter Delphine de Vigan minder os om, at vi næsten intet er uden vores sprog

Den franske bestsellerforfatter Delphine de Vigans seneste roman viser med sin dialogiske form, hvor lidt et menneske er uden sproget
Det er først og fremmest den talebesværede persons store frygt, der bliver tematiseret i De taknemmelige, men selvfølgelig også forfatterens, den sprogfikseredes, angstfulde overvejelse: Hvad er et liv uden ord?

Det er først og fremmest den talebesværede persons store frygt, der bliver tematiseret i De taknemmelige, men selvfølgelig også forfatterens, den sprogfikseredes, angstfulde overvejelse: Hvad er et liv uden ord?

Maria Albrechtsen Mortensen

13. september 2019

Franske Delphine de Vigans nye roman De taknemmelige handler om ordenes betydning og om, hvad der sker, når man begynder at miste dem. Hovedpersonen, den ældre kvinde Misjka, lider af afasi, af talebesvær, og da hun flytter på plejecenter, bliver hun hjulpet med at holde fast i ordene af talepædagogen Jérôme og af sin tidligere nabo Marie, som Misjka har været en slags ikkebiologisk mor for.

Jérôme og Marie er bogens fortællere, der på skift og med hvert sit udgangspunkt beretter om deres møder med Misjka på plejehjemmet.

Kapitlerne er korte og altid dialogbaserede; det er replikudvekslingen, der er i fokus i De taknemmelige. Med Marie taler Misjka om fortiden og om Maries graviditet, og med Jérôme forsøger Misjka at holde gang i sit vokabularium via ordlege, der dog ofte munder ud i dybere overvejelser, blandt andet om Jérômes forhold til sin far. Når det er bedst, lyder det sådan her:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu