Læsetid: 4 min.

Cecilie Lind skriver om at være mor uden filter med ødelagt mellemkød og stegeos

Cecilie Linds nye langdigt er en både hverdagslig og voldsom oplevelse
I Mit barn bærer jeget stadig drømmen om at blive »mager som en pige« igen, som der står, at kontrollere sin krop, at holde den i strakt dressur. I det hele taget er Mit barn helt utvetydigt baseret på Cecilie Linds eget liv.

I Mit barn bærer jeget stadig drømmen om at blive »mager som en pige« igen, som der står, at kontrollere sin krop, at holde den i strakt dressur. I det hele taget er Mit barn helt utvetydigt baseret på Cecilie Linds eget liv.

Lærke Posselt

20. september 2019

Med sit nye langdigt Mit barn bidrager Cecilie Lind til en voksende litteratur, der gerne vil skrive om at blive mor, men især vil skrive om det helt uden filter, så både kærligheden til barnet, det ødelagte mellemkød og det flossede, overtrætte sind kommer til syne.

Moderskabet omgives ikke af nogen lyserød sky, også selv om det fremstilles som en altomvæltende begivenhed, og er heller ikke kilde til nogen synderlig solidaritet eller feministisk vækkelse. Det er bare voldsomt. Det vælter én omkuld.

Hos Lind efterlader moderskabet hendes lyriske jeg et sted, hvor der ligesom aldrig er ro eller mulighed for at træde et skridt tilbage. I stedet driver langdigtets verslinjer – nogle helt korte, andre nærmest små prosablokke – hele tiden teksten videre.

Cecilie Lind: ’Mit barn’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu