Læsetid: 5 min.

David Bowies musical Lazarus er et farvestrålende sansebombardement fuld af vellyd

Heinrich Christensens farvestrålende, skæve og ikke mindst velklingende iscenesættelse af David Bowie og Enda Walshs musical ’Lazarus’ er en stærk åbning af Aarhus Festuge 2019 – og en understregning af Aarhus Teaters evne til at sammensætte et kunstnerisk hold i særklasse
Alt virker gennemtænkt i Heinrich Christensens iscenesættelse, der er en klar hyldest til Bowie som forbillede for seksuelle minoriteter og opløsningen af grænserne mellem køn.

Alt virker gennemtænkt i Heinrich Christensens iscenesættelse, der er en klar hyldest til Bowie som forbillede for seksuelle minoriteter og opløsningen af grænserne mellem køn.

Emilia Therese

2. september 2019

En kæmpestor cirkel løfter sig op over det bare scenegulv på Store Scene på Aarhus Teater. Bag den lysende hvide form, der ligner en enorm fuldmåne, er alt malet knaldrødt af Mathias Herslands karakteristiske og dramatiske lyssætning.

Under cirklen hænger Jacob Madsen Kvols’ Thomas Jerome Newton – manden, det hele drejer sig om – med svingende ben i sit shiny turkisblå jakkesæt, gennemsigtige røde skjorte og markante glatbarberede isse, mens han krampagtigt holder fast i cirklens underkant med begge hænder.

David Bowies sang »Lazarus« kommer tilsyneladende ubesværet fra ham til trods for den manglede jordkontakt.

Jacob Madsen Kvols kan noget særligt med denne type roller. Han er en mester i fremstillingen af skæve personager. Ud over hans åbenlyse lighed med David Bowie hvad angår fysisk fremtoning, er der også sket en markant udvikling af hans sangstemme, der fremstår stærkere og mere personlig end nogensinde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er sikker på, at det er en fremragende forestilling med nogle af de bedste talenter i dansk musikteater i disse år.
Alligevel er det ikke en forestilling for mig, det er sange, der i alt for høj grad er narrative, og det interesserer mig mindre end intet.