Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Ditte Steensballes vinhane strømmer af overskud, kroget idiosynkrasi og pruttet naturvin

Ditte Steensballes flydende flow
Kultur
6. september 2019

Hvis man forestiller sig, at man kan tappe vin direkte af Ditte Steensballes nye novellesamling, vil de ganer, der er tilhængere af vildt gærede naturvine, have mulighed for at blive glade. Steensballes nye novellesamling Requiem for en kornmark er på en eller anden måde både et naturligt og ukontrolleret sted, hvor man ikke slår græs, og hvor tankerne bare flyver hen, hvor de vil. Tingene er i en form for idiosynkratisk flow, og gud altså, selve flowet, og den stemme, der bærer det frem, kan jeg virkelig godt lide!

Ditte Steensballe: ’Requiem for en kornmark’.

Saxo
Ditte Steensballe (f. 1971) har tidligere skrevet lidt af hvert, og i Requiem for en kornmark er vi ude i noget af det samme: lidt af hvert. Der er både ingredienser fra en børnefødselsdag, tyveri af knækbrød og blomster, urinsex, en fest for samtlige tidligere sexpartnere, kolonihavehuse og venner, der mødes. Fællestrækket er den talende bevidsthed og afsender, som godt kunne være den samme, og det er utvivlsomt også her, styrken ligger. I stemmen.

I samlingens første og ret fine novelle »Afløb«, forsøger fortælleren sig af kedsomhed og almindeligt upåfaldende levned at stjæle knækbrød og en blomst i Føtex. Det er på én gang lidt morsomt og trist:

»Og jeg har da tænkt, at jeg måske vil blive straffet. Ikke så meget af ordensmagten som af Gud. Fra barnsben af har jeg jævnligt bedt en bøn, foldet mine hænder. Ikke udelukkende for at bede. Også for at holde mig selv i hånden, når ingen andre gjorde det.«

Ditte Steensballe skriver grundlæggende bare godt. Kroget, personligt og humoristisk og tilmed både i kontakt med det konkrete, det svævende og det midtimellem – selv om der er en tendens til, at det svævende flyver lidt af sted med fokus. Det er også det, der bliver anken herfra. For selv om stemmen i høj grad charmerer, får størstedelen af de ni noveller aldrig rigtig en krop, man kan mærke. På trods af konkrete afsæt er det, som om de flaksende tanker driver så meget afsted, at man ved afslutningen slet ikke kan huske, hvor novellen egentlig startede. Der mangler lidt opstramning, lidt fokus, hvilket er irriterende at påpege, fordi det skønne jo også er denne bevidsthed, der bare drypper igennem. Men i længden bliver det alligevel lidt trættende for modtageren at tørre alle pytterne op. I hvert fald for denne.

Ditte Steensballe: ’Requiem for en kornmark’. Noveller. Jensen & Dalgaard. 86 sider, 200 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her