Læsetid: 4 min.

’Downton Abbey’-filmen er et propfyldt overflødighedshorn af konservativ propaganda

Der skal tydeligvis ikke mangle noget i det allersidste kapitel i sagaen om den adelige Crawley-familie og deres trofaste undersåtter på slottet Downton Abbey. Der er skruet helt op for komik, sødsuppe og production value. Den spinkle historie lever man med
Yndlingskrakileren – familien Crowleys gamle butler, Carson – vender heldigvis tilbage til slottet i filmen ’Downton Abbey’.

Yndlingskrakileren – familien Crowleys gamle butler, Carson – vender heldigvis tilbage til slottet i filmen ’Downton Abbey’.

Jaap Buitendijk

27. september 2019

Det er lige godt utroligt, at man som helt almindelig republikaner med en generel uvilje mod snobberi, forskelsbehandling og formaliteter kan blive så engageret i et drama, der primært handler om takt og tone og den britiske landadels relevans i det 20. århundrede.

Gennem seks sæsoner lykkedes det for tv-serien Downton Abbey, og nu lykkedes det så igen manuskripforfatteren bag, Julian Fellowes, at få mig til at æde hans ærkekonservative sukkerglaserede propaganda råt med sin spillefilm om den adelige Crawley-familie, deres trofaste undersåtter og tidernes besværlige skiften.  

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Af og til er det ret så herligt at tillade den sikkert vældigt uhistoriske nostalgi at overtage den sunde fornuft.
Ingen som englænderne formår at udføre dette bluff med bravour ;-)

Tak til Lone Nikolajsen for skønne og vittige anmeldelser af både serien og filmen Downton Abbey.

"Det er lige godt utroligt, at man som helt almindelig republikaner med en generel uvilje mod snobberi, forskelsbehandling og formaliteter kan blive så engageret i et drama, der primært handler om takt og tone og den britiske landadels relevans i det 20. århundrede."

Jeg er helt enig Lone Nikolajsen, og det har virkelig været sjovt, at læse din gennemgang af sæsonerne i Downton Abbey :-D
Og jeg tilstår gerne, at selvom melodrama og sentimentalitet ellers ikke ligger til mig, så var jeg vild med serien - pinligt, men sandt ;-)