Læsetid: 4 min.

Duncan Wiese bruger lidt for mange kropsvæsker til at skrive det 21. århundredes hyrdedigt

Duncan Wiese overfører med digtsamlingen ’Tityrus’ en af europæiske litteraturs ældste genrer til det 21. århundrede
6. september 2019

Det bedste ved Duncan Wieses debut, digtsamlingen Tityrus, er næsten dens undertitel, »pastoraler«, og alt det, det ord fører med sig. En pastorale er et hyrdedigt. Pastoraler lader hyrder synge om deres kærlighed og liv blandt får og bakker. Det er en af den europæiske litteraturs ældste genrer, og var især vigtig i 1500- og 1600-tallet.

Den er også en af de vigtigste, førromantiske former for naturdigtning. I pastoralerne bugner naturen gerne af liv og kærlighed, af kvidrende fugle, smukke træer, rislende bække og skønne hyrdinder. Men der er ingen fornemmelse af noget større, noget der overskrider fatteevnen, ingen romantisk anelse eller længsel. Verden og alle dens følelser er der her og nu, og det er alt nok.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu