Læsetid: 4 min.

Eksorbitant ævl vil være planetpenicillin

Litteraturprofessor bader sine centrale pointer i klistret, sprogligt snask, der giver læseren unødvendig åndenød
Den fortolkningskraft, som den amerikanske litteraturprofessor Timothy Morton åbenlyst besidder, skæmmes desværre voldsomt af mislykkede litterære ambitioner

Den fortolkningskraft, som den amerikanske litteraturprofessor Timothy Morton åbenlyst besidder, skæmmes desværre voldsomt af mislykkede litterære ambitioner

Jakob Dall

4. oktober 2019

Der hersker udbredt konsensus om, at den globale klimakrise er af så presserende karakter, at handling må initieres pr. omgående, hvis det overhovedet skal have nogen effekt.

Denne ’handling’ har mange facetter, og ud over naturvidenskabernes gruopvækkende rapporter med dertilhørende anbefalinger forsøger filosoffer, aktivister, kunstnere, politikere med flere at søsætte initiativer, der skal redde kloden.

En profileret stemme er den amerikanske litteraturprofessor Timothy Morton fra Rice University i Houston (ikke England, som omslaget skriver). I en længere stribe værker undersøger han kritisk den herskende naturopfattelse blandt filosoffer og kunstnere, særligt udpeger han – med klar afstandtagen – de rødder fra romantikken, som han mener, aktuel naturtænkning er søbet til i.

Det dobbeltgreb er også akserne i Økologi uden natur, et heftigt, næsten febervildt, monsterangreb på stort set alle eksisterende bidrag, der forsøger at give naturen en stemme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu