Læsetid: 3 min.

’Ivalu’ er en modig tegneserie om alkoholisme og incest i Grønland

Morten Dürr og Lars Horneman, der stod bag den prisvindende ’Zenobia’ fra 2016, er tilbage med en ny young adult-tegneserie, som tager fat på Grønlands sociale problemer
Morten Dürr og Lars Horneman, der stod bag den prisvindende ’Zenobia’ fra 2016, er tilbage med en ny young adult-tegneserie, som tager fat på Grønlands sociale problemer

fra bogen

6. september 2019

Pipaluk leder efter sin storesøster Ivalu, som er løbet hjemmefra. Hun forlader bygden og bevæger sig ud på fjeldet. Hun vandrer gennem landskabet og husker de steder, de to havde sammen. Der hvor de spiste sortebær og der hvor de fiskede efter torsk, samt den ruin de tilbragte natten i, da Ivalu havde ondt og ikke ville hjem.

Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.

Hans penselføring har siden hans tidlige arbejder i 90’erne været stærkt informeret af den franske Linda og Valentin-tegner Jean-Claude Mézières, men har efterhånden sin egen visuelle økonomi, som går fint i spænd med hans sans for kompositionens tomme flader. Desværre har han stadig en tendens til at sjuske med figurtegningen – flot orkestrerede sekvenser forstyrres indimellem af kluntet skalering eller akavet anatomi. Ikke noget stort problem, men man fornemmer, at det kunne være endnu bedre.

fra bogen
Vi forstår hurtigt at Pipaluk og Ivalu ingen mor har og at deres far er alkoholiker. Fornemmelsen af, at noget er ravruskende galt ligger der fra starten og sættes effektivt i kontrast til et nært forestående besøg af dronningen. Pipaluk har af faren fået besked på at iklæde sig Ivalus folkedragt. Et par af søsterens cowboybukser ligger henkastet tomme på den madras, hun har efterladt i soveværelset.

Der er en poesi over dette billede, der desværre ikke indfries i historiens lidt postuleret chokerende afsløring. Samtidig er den symbolsk orkestrerede incestscene ikke nær så mareridtsagtig som den gerne vil være. Indsatsen er prisværdig – emnet er stadig relativt sjældent behandlet inden for tegneserier – men der er ikke desto mindre langt til kraften og nuancerne i definerende værker på området som Debbie Drechslers Daddy’s Girl (1996), Bryan Talbots The Tale of One Bad Rat (1994, da. Den uartige rotte), Jaime Hernandez’ Browntown (2010) eller Phoebe Gloeckners Diary of a Teenage Girl (2002).

Stilren og modig

Ivalu er Dürr og Hornemans opfølger til Zenobia fra 2016. Den beskrev en syrisk flygtningepiges undergang et sted i Middelhavet og er en af de største succeser i dansk tegneserie de seneste år. Den modtog både Ping- og Deleuran-priser, er udgivet i 18 lande og er på vej såvel som teaterstykke som animationsfilm. Young Adult-markedet er i disse år stedet, hvor tegneserier finder flest læsere, og Dürr og Horneman havde samtidig fundet det rette emne, men de behandlede det tilpas højtideligt og elegant til at overbevise og undervise uden at fornærme.

Ivalu er så stilren som forgængeren, men også mere modig – ikke blot fordi det langtfra er sikkert, at incest i Grønland er lige så kommercielt gangbar en præmis, men også fordi de risikerer anklager om patroniserende flirt med stereotypen om netop Grønland som særligt plaget arnested. Man kunne indvende, at eksempelvis Danmark ville have fungeret mere lydefrit som ramme for en fortælling, der tydeligvis gerne vil diskutere sit emne på mere universelt plan – og Horneman har i hvert fald bevist i sine selvbiografisk afledte Når jeg ikke er til stede (2014) og I dag har jeg gode ben (2018), at han kan tegne danske lokaliteter lige så smukt som grønlandske.

Valget af Grønland gør imidlertid historien konkret socialt engageret og skaberne omgår delvis de medfølgende problemer ved deres antydning af landets historie som koloni i brugen af et royalt besøg som motiv. I sidste ende er problemet i større grad det samme som i Zenobia, nemlig at fortællingen er så skematisk, at der måske ikke er det store at komme tilbage efter, når den vigtige snak om emnet er taget.

Morten Dürr og Lars Horneman: ’Ivalu’, Cobolt, 250 kroner

Lars Hornemans og Morten Dürrs elegiske ’Zenobia’ iscenesætter ordknapt en flygtningepiges tankestrøm, mens hun synker mod havbunden et sted i Middelhavet.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu