Læsetid: 4 min.

Jenny i eventyrland

Med sit nye album ’The Practice of Love’ lokker den norske multikunstner Jenny Hval sine lyttere ind i et erotisk eventyrland, hvor indiepop, spoken word og avantgardistiske jazztoner interferer. Hun udlægger ærligt sit ambivalente forhold til kærligheden som fænomen, men hvor meget hun end harcelerer over den, kan hun ikke skjule, at hendes forhold til Valie Export, David Bowie og Laurie Anderson er kærligt
Jenny Hvals musik har så mange referencer, at der er fare for, at det kommer til at skygge for hendes eget værk.

Jenny Hvals musik har så mange referencer, at der er fare for, at det kommer til at skygge for hendes eget værk.

Lasse Marhaug

13. september 2019

»I wanted to write to you about love
I hate love in my own language
It contains the entire word honesty inside it
which makes it sound religious
protestant
hieracic
purified
«.

Med sort ånde messer Jenny Hval sin kritik af det norske ord kærlighed og alt, hvad det står for, ud i de tankevækkende strofer, der udgør introen på nummeret »The Practice of Love«, titelnummeret på hendes femte album i eget navn.

Det er en smuk og gribende tankestrøm, der hvirvler replikker og tanker om kroppen op undervejs. Som når hun impulsivt erindrer det pudsige ordspil, hun på et tidspunkt gik over til at bruge. Hun sagde »of corpse« i stedet for »of course«, når hun var enig i noget, som for at kropsliggøre kærligheden og pointere legemets betydning i kærlighedsrelationer.

Som for at understrege, at sex er livsgivende, at sex dermed er forbundet med døden, at ordet lig indgår i ordet kærlighed, på samme måde som også ærlighed gør det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu