Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Jenny i eventyrland

Med sit nye album ’The Practice of Love’ lokker den norske multikunstner Jenny Hval sine lyttere ind i et erotisk eventyrland, hvor indiepop, spoken word og avantgardistiske jazztoner interferer. Hun udlægger ærligt sit ambivalente forhold til kærligheden som fænomen, men hvor meget hun end harcelerer over den, kan hun ikke skjule, at hendes forhold til Valie Export, David Bowie og Laurie Anderson er kærligt
Jenny Hvals musik har så mange referencer, at der er fare for, at det kommer til at skygge for hendes eget værk.

Jenny Hvals musik har så mange referencer, at der er fare for, at det kommer til at skygge for hendes eget værk.

Lasse Marhaug

Kultur
13. september 2019

»I wanted to write to you about love
I hate love in my own language
It contains the entire word honesty inside it
which makes it sound religious
protestant
hieracic
purified
«.

Med sort ånde messer Jenny Hval sin kritik af det norske ord kærlighed og alt, hvad det står for, ud i de tankevækkende strofer, der udgør introen på nummeret »The Practice of Love«, titelnummeret på hendes femte album i eget navn.

Det er en smuk og gribende tankestrøm, der hvirvler replikker og tanker om kroppen op undervejs. Som når hun impulsivt erindrer det pudsige ordspil, hun på et tidspunkt gik over til at bruge. Hun sagde »of corpse« i stedet for »of course«, når hun var enig i noget, som for at kropsliggøre kærligheden og pointere legemets betydning i kærlighedsrelationer.

Som for at understrege, at sex er livsgivende, at sex dermed er forbundet med døden, at ordet lig indgår i ordet kærlighed, på samme måde som også ærlighed gør det.

Mens Hval i en uhyre skarp og lyrisk collagesekvens harcelerer over kærlighedens mange fænomenologiske faldgruber, har to andre kvindestemmer parallelt en uformel, intellektuel chit chat kørende, om hvorvidt en kvinde kan være protagonist i sit eget liv, når hun er i sine sene tredivere og ikke har fået børn endnu.

Nøgne montager

En sådan karakter er omdrejningspunktet i den film, der har lagt navn til både albummet og titelnummeret, Die Praxis der Liebe fra 1984, hvis hovedperson er en barnløs, målrettet karrierekvinde, en reporter, der ikke lader sig skræmme af det kriminelle mysterie, hun vikles ind i.

Hun bliver ikke blot fanget i et eskalerende trekantsdrama, men også i kærligheden, da hun både elsker en gift psykiater og en hemmelighedsfuld våbensmugler.

Filmen er instrueret af det feministiske ikon Valie Export, der med sine kunstværker siden slutningen af 60’erne har sat kvindekroppen til debat. Eksempelvis er Action Pants: Genital Panic in Public Space et kendt fotografi fra 1969, hvor Export sidder med spredte ben og et automatvåben i hænderne.

Der er klippet et trekantet hul i hendes bukser, så man kan se direkte ind i hendes behårede kvindelighed. Og filmen Touch Cinema dokumenterede en performance, hvor Export lod folk på gaden berøre hendes nøgne bryster gennem en papkasse, så de var tvunget til at stirre hende direkte i øjnene imens.

Det er ikke underligt, at en ekspressiv multikunstner som Export, har inspireret Hval til at overføre filmens visuelle brug af montage og lysprojektioner af nøgne kroppe på nøgne kroppe til sin musik.

Det er heller ikke nyt, at Jenny Hval trækker på filmværker i sine kompositioner. Tidligere har hun integreret både horrorfilm fra 70’erne og Todd Haynes Safe fra 1995 på sine udgivelser Blood Bitch og Apocalypse, girl.

Men det er på den måde også et genkendeligt greb. Den største indsigelse jeg har mod The Practice of Love er, at Hvals kærlighed til sine kunstneriske forbilleder kommer til at overskygge hendes egen ejendommelighed.

Alices erotiske eventyr

En anden reference man ikke kommer uden om, når man lytter til albummet er Lewis Carrolls klassiske børnebog Alice’s Adventures In Wonderland. Nummeret »High Alice« er en kvindes fantasi om at blunde sig ned i et sort hul og havne i et eventyrland, en klub af en art, hvor pelsede dyr leder efter hende.

Men hun er ikke tilfreds, hun drømmer om noget bedre, hvilket Hval syngehvisker hen over bippende synthesizerlyde og trommemaskinebeats. Sangen sitrer erotisk, og hun kobler poesien til det seksuelle, da hun med sin stemme kælent kærtegner ordene »the ocean«, som hun gentager, inden hun vellystigt fortsætter med, at det var ved et hav, at hun skrev sit første digt

»with my hand on my skin
with my hands on my thighs
«.

Det lyser klart ud af teksterne, at Jenny Hval ud over at være musiker også er forfatter. Og The Practice of Love er en interessant hybrid mellem spoken word, elektronisk indiepop og avantgardistisk jazz.

Pladen minder på en måde om den britiske rapper og poet Kate Tempests vidunderlige The Book Of Traps And Lessons, selvom grundstemningen hos Hval er anderledes introvert og kælen, hvor Tempests sårbarhed snarere kommer til udtryk i en stridslysten politisk fråde.

Og mens Tempest læner sig op ad rappen, er Hvals vokal syngende. På »Ashes to Ashes«, en Bowie-hyldest, der låner sin titel fra den engelske glamrockers 80’er-hit af samme navn, er hendes stemme helt spinkel. Den har en sofistikeret og sensuel klang, der indimellem minder om Kate Bushs særprægede sangstil.

På seks af albummets otte numre får Hval vokalistisk assicance fra andre kvindestemmer. På åbningsnummeret »Lions« er det New York Times-reporteren Vivian Wang, der beskriver en gudeløs verden med linjer som

»This is a no mans land
This is a no gods land
«.

Og også den australske folksanger Laura Jean og den franske lydkunstner Félicia Atkinson bidrager med hvisken, tale og sang.

Kombination af arytmiske klangflader og poetisk recitation får Hval til at lyde som en amourøs klon af Laurie Anderson. Men det er heller ikke det værste, man kan lyde som.

Og selv om The Practice of Love er en kort lille sag på 33 minutter, er der på albummet lyttestof til mange timers spekulation over, hvad kærligheden egentlig er for en størrelse.

Jenny Hval: ’The Practice of Love’ (Sacred Bones Records).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her