Læsetid: 4 min.

Koncertanmeldelse: Hvis Joni Mitchell er pistacieis, er Bedouin vaniljeis

At lytte til Bedouines akustiske guitarviser er som at blive indlullet i en blomsteromkranset 60’er-nostalgi. Hendes torsdagskoncert i København på spillestedet Alice var en fin, intim påmindelse om, at den slags simple og stille sange stadig har deres eksistensberettigelse, og at de egner sig godt til at blive leveret og lyttet til live
Bedouine er blid, blød og klassisk i sin stil.

Bedouine er blid, blød og klassisk i sin stil.

Moises Galvan

7. september 2019

Hun har varmet op for Fleet Foxes og turneret med Father John Misty. Men på spillestedet Alice i København står den armensk-amerikanske singer-songwriter Bedouine torsdag aften på scenen i eget kunstnernavn, og med det på plakaten er det lykkedes hende at trække fulde huse. Det er hun meget beæret over, og hun overdriver sin underspillethed en anelse, da hun fortæller de fremmødte, at hun havde frygtet, at hun kun skulle spille for bartenderen.

Men folk er kommet. De står musestille og lytter ærbødigt til hendes på samme tid arketypiske og atypiske guitarfolk.

Bedouines rigtige navn er Azniv Korkejian. Hun er født i Aleppo af armenske forældre og opvokset i Saudi-Arabien, hvor hun boede med sin familie, indtil hun var ti år. Så vandt hendes forældre i det amerikanske greencard lotteri, og således havnede den nu 35-årige sangerinde i Amerika, hvor hun i dag er bosat i L.A., en by, som hun hylder i sangen »Echo Park«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu