Læsetid: 4 min.

Det Kongelige Teaters opsætning af Platons ’Symposion’ er decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende
Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Det Kongelige Teater

24. september 2019

Tidligere var det, som om at når en klassiker fik lov at genopstå på en scene, så havde instruktøren bag primært to valg. Skulle hun vælge den mere klassiske, loyale genopsætning eller snarere en mere radikal nyfortolkning? Skulle hun af respekt for klassikeren gå på listefødder omkring værket og mestendels påføre livgivende skønhedscremer? Eller skulle hun agere krigsgudinde og hugge en hæl og klippe en tå, så der i stedet blev plads til en udvalgt aktualitet, der måske ikke så meget lå i værket, men snarere i fortolkerens, og altså instruktørens, blik?

Man kan diskutere de to tilgange, deres fordele og ulemper, men på det seneste er det, som om flere instruktører har valgt en tilgang, hvor man på en ofte overraskende vellykket vis gør begge dele. Hvor man lader den klassiske tekst fremstå helt uredigeret og helt markeret af sin (for-)tid, hvorpå man i samme bevægelse hiver et radikalt stykke nutid op af posen. Altså mikser, eller sampler, vidt forskellige udtryk, der tilsammen danner et nyt.

Det gjorde dramatikeren Thomas Markmann og instruktøren Thomas Hwan glimrende i sommerens udgave af Shakespeares Stor ståhej for ingenting, hvor Roxette, Tinder og Linse Kessler blev mikset til stor fryd med Shakespeares på én gang guldrandede og vulgære sentenser.

Og nu er publikum – og undervisere og studerende inden for filosofi – endnu heldigere: På Mellemgulvet (den kunstnerisk eksperimenterende scene på Det Kongelige Teater) leverer de en fuldstændig fremragende opsætning af Platons Symposion, hvor både klassikeren står lysende klart, men hvor også diskokugler, natklublys, techno og sanselige performances får teksten til at træde fuldkommen i nutidig karakter. Ja, faktisk er denne udgave af Symposion så livgivende og formfuldendt, at jeg har svært ved at se for mig, at den kunne tage sig bedre ud.

Genial, men irriterende

Som mange af Informations belæste læsere nok erindrer, er Platons Symposion netop et symposion – et drikkegilde – og det tilmed til Eros’ ære.

Vi befinder os i Athen år 416 f.v.t., hvor alle de tilstedeværende har betydelige tømmermænd. Dagen forinden vandt tragediedigteren Agathon en tragediekonkurrence, det blev sent, og der røg meget indenbords, og da vennerne nu mødes dagen efter, bliver de gavmildt enige om, at man kun skal drikke det, man har lyst til og i stedet underholde sig med at holde taler for Eros – kærlighedens væsen eller Gud. Ak ja, tiden før Netflix kunne altså noget!

Som sagt, så gjort: Digtere – blandt andre komediedigteren Aristofanes, elskere, sofister og Sokrates, ikke mindst – skiftes således til at holde tale og dermed belyse forskellige sider, forestillinger og myter omkring Eros. Taler, hvis indhold Sokrates naturligvis til sidst, gennem sin smartass samtale- og spørgeteknik, helt kan tilbagevise.

I denne teaterudgave af Symposion forstår jeg i øvrigt for første gang (måske netop fordi forestillingen lykkes så godt med en kropsliggørelse af forlægget), hvorfor man tvang Sokrates til at drikke gift. irriterende den mand dog er, med sin overlegne jeg-ved-ingenting-attitude, men lad mig da alligevel lige stille dig et spørgsmål … muligvis genial, men irriterende ved gud! Det får Karen-Lise Mynster, der spiller Sokrates, bragt illustrativt til udtryk.

Det hele går op

Forestillingen, iscenesat af tyske Anja Behrens, følger sådan set Symposions opbygning relativt regelret, så det er ikke dér, det storslåede ved opsætningen ligger. Men det er faktisk ret enkelt. Som Pausanias (spillet vidunderligt af Peter Christoffersen) – forklarer i sin tale om Eros, nærmere bestemt med tanke på den seksuelle akt: Det handler om udførelsen. Det handler ikke om, at nogen slikkes, eller noget går ind og ud, men om, hvor godt der slikkes, og hvordan det går ind og ud. Jo. Sådan er det.

Det forbilledlige i Anja Behrens opsætning er derved – hvilket næsten er for meget, når man påtænker den græske harmonitænkning og samhørighed mellem det gode, det sande og det skønne – simpelthen, at de forskellige dele i Symposion går op i en højere enhed. Instruktørens præcise blik for skønhed (det må man godt sige, når man er i Athen med Sokrates!), miks, skyggespil og en nærmest oversanselig kropskunst og performance, der bryder ordene og tankerne velgørende op.

Kombineret med Nathalie Mellbyes effektive scenografi med marmorskulpturer og rødvinsspringvand, hendes kostumer med kæmpemæssige gyldne pikke og diskokugler, der som jordkloder bæres frem til natklubmusik. For ikke at nævne en utrolig lyssætning, der skaber selvstændige rum i sig selv, rituelt opførte sange og ikke mindst en vidunderlig fødsel af den skumfødte Afrodite. Kæmpende sig ud af Gaia (jorden, spillet af Peter Christoffersen) ved en vanvittig kropsperformance, hvor guden presses ud mellem mandens ben, alt imens der hives og slides i skuespillerens stakkels, trætte penis.

Ak, mennesket og alle dets lemmer må lide for kunsten, men når det går så lykkeligt som her, er det svært ikke at glæde sig over det. Selv Sokrates, det indbildske, irriterende geni, ville være stolt.

’Symposion’. Af Platon. Medvirkende: Fanny Bernth, Peter Christoffersen, Stine Schrøder Jensen, Ernesto Piga Carbone, Patrick Baurichter, Karen-Lise Mynster og Mille Hoffmeyer Lehfeldt. Iscenesættelse: Anja Behrens. Scenografi og kostumer: Nathalie Mellbye. Komponist/lydkunstner: SØS Gunver Ryberg. Lysdesign: Mårten K. Axelsson. Oversættelse: Rasmus Sevelsted. Oversættelse: Christian Gorm Tortzen. Bearbejdning: Anja Behrens og Miriam Frandsen. Spiller frem til 26. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Oluf Husted
Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer