Læsetid: 4 min.

Det Kongelige Teaters opsætning af Platons ’Symposion’ er decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende
Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Det Kongelige Teater

24. september 2019

Tidligere var det, som om at når en klassiker fik lov at genopstå på en scene, så havde instruktøren bag primært to valg. Skulle hun vælge den mere klassiske, loyale genopsætning eller snarere en mere radikal nyfortolkning? Skulle hun af respekt for klassikeren gå på listefødder omkring værket og mestendels påføre livgivende skønhedscremer? Eller skulle hun agere krigsgudinde og hugge en hæl og klippe en tå, så der i stedet blev plads til en udvalgt aktualitet, der måske ikke så meget lå i værket, men snarere i fortolkerens, og altså instruktørens, blik?

Man kan diskutere de to tilgange, deres fordele og ulemper, men på det seneste er det, som om flere instruktører har valgt en tilgang, hvor man på en ofte overraskende vellykket vis gør begge dele. Hvor man lader den klassiske tekst fremstå helt uredigeret og helt markeret af sin (for-)tid, hvorpå man i samme bevægelse hiver et radikalt stykke nutid op af posen. Altså mikser, eller sampler, vidt forskellige udtryk, der tilsammen danner et nyt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Oluf Husted
Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer