Læsetid: 4 min.

Lea Marie Løppenthin insisterer på, at myterne stadig findes

Sproget blomstrer i Løppenthins egen have
Lea Marie Løppenthins sprog tager ligesom ikke imod diktat fra en eller anden plotmester. Sproget blomstrer i sin egen have, snublende, det myldrer ud over siderne i forskellige retninger, det får nye ideer, indfald, det morer sig – med sig selv og verden og sanser ting, der måske ikke ligger lige for.

Lea Marie Løppenthins sprog tager ligesom ikke imod diktat fra en eller anden plotmester. Sproget blomstrer i sin egen have, snublende, det myldrer ud over siderne i forskellige retninger, det får nye ideer, indfald, det morer sig – med sig selv og verden og sanser ting, der måske ikke ligger lige for.

Robin Skjoldborg

27. september 2019

Jeg tror minsandten, at de græske guder er ved at genopstå! På Det Kongelige Teater opføres Platons Symposion – til guden Eros’ ære, Mette Moestrup påkalder i sin nyeste digtsamling Til den smukkeste den græske myte om stridsgudinden Eris, på Østre Gasværk indfører Sigurd Barrett græske mytologier og historier om guderne til børn, og nu udkommer så Lea Marie Løppenthins nye roman, Sæson, der er en slags genskrivning af myten om Demeter og Persefone.

Jeg kan ikke sige andet, at jeg grundlæggende er meget imødekommende over for græske guder, der vælger at genopstå i disse tider, jeg tror, de kommer på det helt rigtige tidspunkt, mytisk set.

Lea Marie Løppenthin: ’Sæson’.

Saxo
Lea Marie Løppenthin (f. 1987) debuterede som digter med den vidunderlige digtsamling (og titel! Og omslag!) Nervernes adresse i 2014, og selv om hun både har skrevet digte (Marts er bedst, 2016) og prosa (Panser, roman, 2016) siden, er det svært for mig at tænke Løppenthin som forfatter. Hun er mest af alt bare digter!

En digter kan sagtens skrive romaner, uden problemer, men for mig at se sker det for Løppenthin fra poesiens ståsted. Lea Marie Løppenthins sprog tager ligesom ikke imod diktat fra en eller anden plotmester.

Sproget blomstrer i sin egen have, snublende, det myldrer ud over siderne i forskellige retninger, det får nye ideer, indfald, det morer sig – med sig selv og verden og sanser ting, der måske ikke ligger lige for.

Det er en stor fornøjelse at bevæge sig rundt i Løppenthins sprog, og måske er det i virkeligheden også sådan, det er, med digterens nye roman Sæson.

Jeg vandrer rundt i Sæson som en have, ser på blomster, granatæbler, auberginer og mynte, en fugl flyver forbi, og insekter kravler rundt.

Det er en dejlig tur, men når jeg går ud af haven, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre af min oplevelse, hvor fæstnede den sig? Skulle jeg stille noget særligt op med den? Det bliver nok udfordringen for mig.

Myten genskrevet

Myten om Demeter og Persefone er fortællingen om gudinden for kornet (og afgrøder i bredere forstand), der mister sin datter til Hades og Dødsriget. I første omgang bliver Persefone kidnappet af Hades og ført til Dødsriget, hvor hun snart bliver hans hustru – og altså dronning af underverdenen. Demeter leder sorgfuldt efter sin datter over hele verden, og i vrede lader hun verden mangle afgrøder. En slags hævn.

Da det kommer for en dag, at Persefone er i Dødsriget, forsøger Zeus at lokke Persefone fra Hades – men da det endelig lykkes, lader Hades Persefone spise kernen af et granatæble, hvorved hun aldrig helt kan glemme Dødsriget og Hades. Det endelige udfald bliver, at Persefone deler sin tid mellem Dødsriget og gudernes verden.

Robin Skjoldborg

Denne opdeling af året bliver i Sæson til, at Persefone har en deleordning mellem sin mor og Hades. For myten indlejres delvis i et meget konkret univers, hvor fortælleren Frank, som agerer rollen som Demeter, altså er Persefones mor, eller rettere, Per, som Persefone vil kaldes:

»Det var min blide mormor, der foreslog et navn til hendes: Persefone. Men min græshoppedatter, hun sagde nej. Persefone! Det er for langt, det har jeg ikke tid til, sagde hun. Så det blev Per i stedet for.« Men vent nu lidt, græshoppedatter?

Jo. For på det mindre konkrete plan er det sådan, at Per, som Persefone altså kaldes, fødes ud af sin mors venstre øre, og at, nå ja, hun er en græshoppe. Hun fødes, da Frank blot er 8 år, så det bliver en lidt utraditionelt mor-datter-relation, de har. Mere sådan legekammerater. Hvis man altså kan være det med en græshoppe. Men det kan man så.

Det er klart, at man skal kunne hoppe med på vognen. Frank føder en græshoppe ud af øret, mens hun er barn, og græshoppen flytter med, når Frank og hendes familie rejser til både Dhaka og Hanoi, hvor hendes forældre arbejder. Så forsvinder Per, bortføres til Dødsriget.

Læseren får serveret stimulerende barndomsminder, og med tiden dukker Per op igen, hun kommer på besøg i Bruxelles, hvor Frank bor som voksen, og alle Pers græshoppebørn kommer med på besøg, hvilket er for meget af det gode, forstår man. Der er også skildringer af Franks psykiske sygdom, som Per ikke gider bekymre sig om, og ja, der er venskaber og kærlighedsrelationer i spil, granatæblekerner og minder fra en forfatterskole.

Alt sammen glimrende. Men når tæppet til slut går ned, har myten – genskrevet – alligevel ikke helt fæstnet sig. Jeg mærker den ikke rigtigt. Både fordi jeg ikke helt kan se, hvad den skal pege på i vores tid. Og fordi den abstrakte fortælling på et tidspunkt glider mig af hænde.

I 2017 skrev Løppenthin et meget velfungerende radiodrama for AKT1, der bar titlen Persefone stikker af – og har altså også arbejdet med selv samme myte, som der genskrives her i Sæson. På en måde synes jeg, at fortællingen passede bedre ind i radiodramaets form med den naturlige plads til abstrakter og unavngivne vingeslag. I romanens form savner jeg, at myten integrerer sig lidt mere. Men det er måske for meget forlangt af en myte?

Lea Marie Løppenthin: ’Sæson’. Gyldendal, 224 sider, 250 kroner

’Jeg prøver ikke at være underlig. Jeg prøver at fortælle tingene, som jeg oplever dem. Det er ret sjovt og underligt at opleve ting, synes jeg, men det er ikke noget, som jeg forventer er anderledes for andre,’ siger Lea Marie Løppenthin.
Læs også
Illustrationer fra bogen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu