Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Mads & Monopolet-generationen lukker op for sluserne på Aarhus Teater

Nanna Cecilie Bang debuterer som huskunstner på Aarhus Teater med forestillingen ’Manifest for skrøbelige autoriteter’, der gennem monologer henvendt direkte til publikum vil gøre plads til de skrøbelige mennesker. Vistnok. For det hele er både fascinerende og noget forvirrende
Det er især de overbevisende skuespilpræstationer, der gør ’Manifest for skrøbelige autoriteter’ til en fascinerende forestilling.

Det er især de overbevisende skuespilpræstationer, der gør ’Manifest for skrøbelige autoriteter’ til en fascinerende forestilling.

Anna Marín Schram

Kultur
16. september 2019

Jeg var lidt uforberedt på det, der ramte mig, da jeg trådte ind i scenerummet ved Studio på Aarhus Teater. En premiere tidligt torsdag aften virkede temmelig ufarlig. Men Nanna Cecilie Bangs Manifest for skrøbelige autoriteter er ikke for sarte sjæle. Eller måske er det lige netop, hvad den er.

Alt er knaldpink. Scenegulvet, bagvæggen og forhængene, der afgrænser scenen i siderne. På bagvæggen, hvor titlen på forestillingen er projiceret op med store, hvide bogstaver, hænger otte tynde lysstofrør. David Gehrt er gået efter det helt enkle i sin scenografi, hvor det eneste blikfang er den opmærksomhedskrævende pink farve.

Bagerst til venstre på scenen sidder tre unge kvinder og venter tålmodigt, mens publikum indfinder sig på deres pladser. Camilla Lau, Mette Klakstein Wiberg og Durita Dahl Andreasen. Der er noget ungt og friskt over dem, som de sidder der i deres normcore påklædning med jeans, sneakers, sweatshirts og korte, løstsiddende T-shirts.

På skift træder de tre kvinder frem på scenen og taler. Som ved et foredrag med flere oplægsholdere. De taler om alt fra fødsel til død. Om den grundlæggende usikkerhed, der bor i os. Den usikkerhed, der får os til at bede om hjælp og vejledning hos Mads & Monopolet lørdag formiddag på P4.

»Jeg er som en døgnåben kiosk, hvor du ved, at det ikke kun er slik, de sælger.« 

Det er udpenslende, akavet og åbent, som vi har oplevet det før i Nanna Cecilie Bangs tidligere tekster. Blandt andet i My Heartache Brings all the Boys to the Yard (Aarhus Teater, 2018), hvor skuespillerne bevægede sig rundt mellem publikum, som var vi alle en del af den samme gruppe.

Manifest for skrøbelige autoriteter handler naturligvis også om sex. Vi kommer ikke uden om et emne, som for de fleste er det mest private. Men det er lige på og hårdt og ikke på den pæne, romantiserede måde.

»Du ved bare, du bliver nødt til at kneppe mig, mens jeg græder,« siger Durita Dahl Andreasen.

Budskaberne kastes lige ud i publikums uforberedte ansigter. For de søger os og vores øjenkontakt. Det er os, de taler til. Os, der sidder som publikum. Vi er på skift personificeringerne af deres ’du’.

Luder, Madonna eller bare et menneske

Der er et udtalt ønske til stede om, at vi skal kunne relatere til det, der fortælles. Det fyger med henvisninger til alt fra græske tragedier og dadaisme til populærkulturelle hits som Game of Thrones og altså især Mads & Monopolet, der igen og igen nævnes som noget, vi alle kan forstå og forholde os til.

Det er følelser og forhold taget til det ekstreme. 

»Jeg har ikke særlig meget lyst til at kalde mig selv luder, bare for at du skal kalde mig noget andet.«

Mette Klakstein Wiberg virker skrøbelig og usikker, som hun står der foran os og forsøger at sætte ord på sine ambivalente følelser. Som kvinde vil hun gerne både tilbedes og tages med magt. Hun vil gerne være både luder og Madonna. Hun vil elskes for evigt, men er overbevidst om, at hun er helt uelskelig i sin ensomhed. Hun virker sørgelig, opgivende og alligevel med et gran af selvsikkerhed.

»Jeg vågner helt vildt smuk. Det er der bare ingen, der ser«.

Timingen er skarp. Der er indlagt pauser og tøven, som underbygger troværdigheden i ordene. Durita Dahl Andreasen taler om fødsler og forældreskab – om den grundlæggende usikkerhed i et menneske. Alt imens hun vrider sine hænder og nervøst piller i sine neglebånd, sammenligner hun personligheden med en professorterning, som man må løse, så godt man kan.

De tre kvinder understreger ordene med deres kejtede kropssprog.

»Jeg skal fortælle om sex, fordi jeg på ingen måde har lyst,« siger Camilla Lau, mens hun bøjer i knæene og kører hænderne op og ned ad lårene, som tørrede hun sine svedige håndflader af i de løstsiddende jeans.

Vi kommer til at tro på det, de siger. De er så overbevisende, at vi næsten glemmer, det er skuespil. Også selv om scenen og hele konstellationen i lokalet konstant minder os om, at det her er teater. En dramatisk konstruktion. Alligevel er det på samme tid intimt og distanceret. Det er fascinerende og temmelig forvirrende. For hvad er det egentlig, de vil sige os?

De tre på scenen hævder, at de har et manifest. Ikke et feministisk manifest. Mere et ønske om at der i denne verden også skal være plads til de skrøbelige mennesker. Dem, der er ved at gå i stykker.

I My Heartache Brings all the Boys to the Yard satte Nanna Cecilie Bangs tekst fokus på generation millennium. I Manifest for skrøbelige autoriteter handler det om den grundlæggende menneskelige usikkerhed, som formodentlig findes i os alle. Også hos de mennesker, der søger hjælp hos Mads & Monopolet. 

Den fragmentariske form, hvor forestillingen brat skifter emne fra død til sex, kombineret med det faktum, at de tre kvinder på scenen indimellem udviser en næsten selvudslettende usikkerhed i deres udtalelser, bidrager til min forvirring. Både undervejs og efterfølgende.

Deres måde at agere på – eller rettere Nanna Cecilie Bangs måde at iscenesætte sine ord på – kommer på samme tid til at underminere og understrege manifestets budskab. Måske er det en virkelig udspekuleret måde at få publikum til at forstå pointen på. Eller måske er det ikke meningen, at vi skal forstå noget som helst.

’Manifest for skrøbelige autoriteter’. Tekst og instruktion: Nanna Cecilie Bang. Scenograf: David Gehrt. Lys: Kim Glud. Lyd: Andreas A. Carlsen. Med: Mette Klakstein Wiberg, Durita Dahl Andreasen og Camilla Lau. Spiller på Aarhus Teater til 10. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her