Læsetid: 4 min.

Mads & Monopolet-generationen lukker op for sluserne på Aarhus Teater

Nanna Cecilie Bang debuterer som huskunstner på Aarhus Teater med forestillingen ’Manifest for skrøbelige autoriteter’, der gennem monologer henvendt direkte til publikum vil gøre plads til de skrøbelige mennesker. Vistnok. For det hele er både fascinerende og noget forvirrende
Det er især de overbevisende skuespilpræstationer, der gør ’Manifest for skrøbelige autoriteter’ til en fascinerende forestilling.

Det er især de overbevisende skuespilpræstationer, der gør ’Manifest for skrøbelige autoriteter’ til en fascinerende forestilling.

Anna Marín Schram

16. september 2019

Jeg var lidt uforberedt på det, der ramte mig, da jeg trådte ind i scenerummet ved Studio på Aarhus Teater. En premiere tidligt torsdag aften virkede temmelig ufarlig. Men Nanna Cecilie Bangs Manifest for skrøbelige autoriteter er ikke for sarte sjæle. Eller måske er det lige netop, hvad den er.

Alt er knaldpink. Scenegulvet, bagvæggen og forhængene, der afgrænser scenen i siderne. På bagvæggen, hvor titlen på forestillingen er projiceret op med store, hvide bogstaver, hænger otte tynde lysstofrør. David Gehrt er gået efter det helt enkle i sin scenografi, hvor det eneste blikfang er den opmærksomhedskrævende pink farve.

Bagerst til venstre på scenen sidder tre unge kvinder og venter tålmodigt, mens publikum indfinder sig på deres pladser. Camilla Lau, Mette Klakstein Wiberg og Durita Dahl Andreasen. Der er noget ungt og friskt over dem, som de sidder der i deres normcore påklædning med jeans, sneakers, sweatshirts og korte, løstsiddende T-shirts.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu