Det er hele arsenalet af wellnesstilbud og sjælemassage, som bliver trukket frem på Kindness’ aktuelle, tredje album Something Like A War. Uden at det bliver kvalmt eller ligegyldigt.
I stedet former det sig som en lækker, hi-tech-spirituel rejse gennem al den musik, der har informeret og vederkvæget marginaliserede mennesker verden over gennem generationer – og som de har været med til at forme.
Herunder især sorte og ofte homoseksuelle danse- og klubkulturer, der har været så centrale for den musik, alle – også racistiske og homofobiske fjolser – danser til nu om dage. De marginaliseredes musik er for masserne. Housemusikken er født ud af New York og Chicagos homokultur i 70’erne og 80’erne, mens technomusikken kommer fra afroamerikanere i Detroit. Og r&b og hiphop er heller ikke ligefrem hvid mands ejendom.
Zulu for ’sammen’
Adam Bainbridge alias Kindness befinder sig i en slags yderkant og ønsker at blive tituleret/omtalt som »de/dem«.
»Won’t try to hide it, I’m gonna be myself this time / Not gonna fight it, I let it all come pouring out«, som det lyder på den fantastiske »Cry Everything«.
Something Like A War er en række samarbejder med et væld af musikere, sangere, komponister. Sammen rejser de gennem genrer af den mere behagelige slags, ikke kun house, også moderne r&b, funk, hiphop, sydasiatisk folkemusik.
På »The Warning« lyder den svenske stjerne Robyn sindssygt meget som ikoniske Kate Bush, både i klang og fraseringer. Og »Softness as a Weapon« har et beat fra den progressive jazz-hiphop-scene i L.A. Og der bliver sunget på zulu, ja, en sangtitel »Sibambaneni« er zulu for »sammen«.
Something Like A War foregår i et hymnisk leje, hvor sjælen bades i salve og løftes til skyerne. Nogle gange i blide cirklende bevægelser, andre gange hoppende i håb. Overcoming kunne have været titlen på denne strålende plade, der kan høres som én lang hyldest til menneskelig diversitet, men også sammenhold. Til menneskelig modstandskraft, men også omfavnelse.
Musik, der i sin variation peger på, at vi alle leder efter det samme i hver vores musik: ekstase, bevægelse (fysisk og mental), fællesskab.
Fem års selvpålagt pause
Trods sin diversitet er albummet stramt og lækkert og minder flere steder om den moderne soul, der kommer fra folk som danske Liss, canadiske Rhye, engelske Sampha.
En melankolsk, renfærdig, men alligevel varm og forfriskende forandringsparat soulgeneration, der forlader den kødelige autenticitet fra de oprindelige mestre til fordel for et køligere, mere teknologisk velkontrolleret klangrum – som de fylder med deres egen mere forsigtige, men ikke mindre smittende kropslighed og følsomhed.
Something Like A War kommer efter en selvpålagt pause på fem år, hvor Adam Bainbridge har arbejdet for andre musikere. Det har mest været af det gode. Dog er der et par smuttere, for letkøbte i deres euforiretorik. Og teksterne er ikke specielt ophidsende.
Men Kindness mestrer generelt kunsten at sætte os i bevægelse i mange forskellige gear og udtryk. Samtidig med at de mestrer kunsten at få tiden til at stå stille, selvom verden racer forbi.
Hør bare det underskønne »Call It Down«, der flyder langsomt gennem hjertekamrene, imens en tamburin kører i dobbelttempo lige uden på huden. Den hud, der dækker alle menneskers kroppe.
Kindness: ’Something Like A War’ (Female Energy/Playground).
Kindness giver koncert 2. februar 2020 i Vega i Købehavn.
