Læsetid: 4 min.

Merete Pryds Helle lyder tydeligt som Merete Pryds Helle i sin nyfortolkning af Ibsen

... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.

Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.

Ulrik Hasemann

13. september 2019

Forfatteren Merete Pryds Helle er i disse år i eksplosiv vækst. Ikke blot strømmer bøgerne fra forfatterens hånd i et hastigt tempo, men det er også, som om forfatteren har fundet hjem til en stemme, der efter en årrække med meget skiftende stemmer og produktioner, er en ægte Merete Pryds Helle stemme.

Det begyndte med den intense tåreperser Folkets skønhed fra 2016, der for mig at se kom som et knytnæveslag helt ud af det blå – efter den meget anderledes mailroman Kære Mai (2012). Så kom den ligeledes knugende og hårdtslående efterfølger Vi kunne alt (2018), i år har forfatteren allerede udgivet billedromanen Min øjesten, og nu kommer så romanen Nora, skrevet med udgangspunkt i netop den Nora, hovedpersonen i Henrik Ibsens Et dukkehjem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu