Læsetid: 4 min.

Merete Pryds Helle lyder tydeligt som Merete Pryds Helle i sin nyfortolkning af Ibsen

... Og det er en god måde at lyde på. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Denne anmelder siger grundlæggende ikke nej tak, selv om nyfortolkningen af ’Et dukkehjem’ kan føles lidt skematisk
Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.

Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.

Ulrik Hasemann

13. september 2019

Forfatteren Merete Pryds Helle er i disse år i eksplosiv vækst. Ikke blot strømmer bøgerne fra forfatterens hånd i et hastigt tempo, men det er også, som om forfatteren har fundet hjem til en stemme, der efter en årrække med meget skiftende stemmer og produktioner, er en ægte Merete Pryds Helle stemme.

Det begyndte med den intense tåreperser Folkets skønhed fra 2016, der for mig at se kom som et knytnæveslag helt ud af det blå – efter den meget anderledes mailroman Kære Mai (2012). Så kom den ligeledes knugende og hårdtslående efterfølger Vi kunne alt (2018), i år har forfatteren allerede udgivet billedromanen Min øjesten, og nu kommer så romanen Nora, skrevet med udgangspunkt i netop den Nora, hovedpersonen i Henrik Ibsens Et dukkehjem.

Det slog mig, da jeg læste Nora, at Merete Pryds Helle pludselig lød som Merete Pryds Helle, at der var en tydelig genkendelse i selve stemmen. Det er den samme stemme, der går igen fra både Folkets skønhed og fra Vi kunne alt, og det er en god stemme, synes jeg. Ikke mindst fordi den er så anderledes end så mange andre stemmer herhjemme, det er netop ikke en særligt dansk stemme, det kunne være dét, der er så velgørende.

Måske er stemmen rundet af forfatterens mange år i Italien, der er noget solgyldent, næsten overmodent og farverigt over den.

Merete Pryds Helle: ’Nora’.

Gucca
Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse. Det er en stemme, der har vendt minimalismen ryggen og nu gerne vil fortælle det hele over en god middag med mange retter. Jeg siger grundlæggende ikke nej tak. 

Længslen efter makroner og kærlighed

Nora har stemmen med de to forrige romaner til fælles, men som udgangspunkt er romanen en slags bestillingsarbejde, og det er måske derfor, jeg ikke bliver helt så mæt af denne roman, som jeg gjorde af de forrige.

Nora er del af en ny serie kaldet Ibsen-NOR, et samarbejde mellem det svenske forlag Natur & Kultur, norske Oktober og danske Rosinante.

Her skriver henholdsvis Vigdis Hjort, Klas Östergren og Merete Pryds Helle hver deres roman inspireret af et af Ibsens dramaer. Og i den kontekst er det såmænd et godt match, Merete Pryds Helle og Et dukkehjem.

Frigørelsen, der står centralt i dem begge, længslen efter makroner og kærlighed, og forfatteren har da også fået en udmærket roman ud af Nora.

Merete Pryds Helle fremskriver i sin roman hele historien om Nora, før vi ender i de dramatiske dage, hvor alt eskalerer og afgøres med Noras farvel til familien, som vi kender det fra Et dukkehjem. I Nora følger vi Nora, fra hun som ganske ung opdrages af faderen til det dukkebarn, hendes senere mand Torvald Helmer forelsker sig i, og hvordan netop den rolle forvaltes af Nora.

Vi følger hendes natlige smutture over i større pigers alkover til fælles masturbationslege, og hendes spirende forelskelse i den komplicerede og psykisk ustabile Torvald. Forelskelsen mellem dem er stor, men det står tidligt klart, at Torvald ikke har et sundt eller venligt gemyt, han er derimod decideret ondskabsfuld, lunefuld og elementært kvindehadende. Ud over hvad der ligger i tiden, vel at mærke.

Nora spiller velvilligt rollen med en vis erkendelse:

»Far og Torvald kan lide at tro, at jeg har spurvehjerne.«

Hun er imidlertid god til at kvidre lystige viser og få den vrantne Torvald i bedre humør, selv om han er dybt perfid, men på en eller anden måde får hun vendt det til en sejr, når hun har held med at få ham ud af det mørke og vanvid, der vokser sig større og større. På et tidspunkt bliver det dog umuligt, da Nora føder sit første barn, og Torvald helt trækker sig. Han ser hende amme deres søn og siger:

»Du er en ko, Nora.«

Frigørelsen begynder at simre

Hele grundkonflikten i Ibsens drama er jo, at Nora i al hemmelighed stifter stor gæld, da lægen vurderer, at hendes depressionsramte mand Torvald kun kan blive rask på et kurophold i Italien. Men af kærlighed til manden gør hun det – uden hans vidende – og han bliver tilmed også rask.

Hele denne Italien-tur fylder meget i Pryds Helles fortælling, for det er her, hvor Nora får en større livskraft og gennem mødet med en række norske, frigjorte kvinder hører om Georg Brandes – og det moderne syn på vor tids kvinder.

Her begynder frigørelsen at simre. Og bliver senere udløst, da den hemmelige gældstiftelse kommer for en dag.

Ligeså opkvikkende det er med en nyfortolkning af Et dukkehjem, ligeså skematisk kan det desværre også føles indimellem. Netop fordi Nora har sit klassiske forlæg, er der nogle faste rammer, som fiktionen skal gå op i – og den kalkule bliver lidt for tydelig.

Torvald Helmer er næsten en karikeret usympatisk skikkelse, og ligeledes kunne der måske godt have været lidt flere refleksioner i hovedet på Nora undervejs, som klarere kunne bane vejen til det opgør, der foregår til sidst. Her er det, som om tingene lidt hurtigt skal rundes af og gå op.

Men det ændrer ikke ved, at Nora er en fin og absolut læseværdig roman om en af den nordiske kulturs store litterære kvindeskikkelser.

Merete Pryds Helle: ’Nora’. Rosinante, 288 sider, 250 kroner 

Vigdis Hjorth forfiner Henrik Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan.
Læs også
MeretePryds Helles roman eren levende skildring af 1950’ernes og 60’ernes parcelhusdanmark, der for langelandsmigranterne var et lykkeland med elektricitet, penicillin og Odderbarnevogn. 
 Arkiv
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu