Læsetid: 4 min.

Morten Søndergaard sætter digtene fri fra ordenes hospital

Gennem Morten Søndergaards blanding af fotobog, oversættelse, digtsamling går nødråbet: ’Hjælp mig med at blive et værdigt menneske’
27. september 2019

Alt er lige blevet forladt. Alt er for længst forladt. Sådan er det syn, der møder én, hvis man kravler over hegnet til det tidligere psykiatriske hospital i Volterra i Toscana, etruskernes gamle hovedstad. Dystre og spøgelsesagtige står de før så majestætiske bygninger, med tomme sale og knuste ruder, mure overgroet af efeu.

Hvad tidens tand ikke har gnavet ned, er ødelagt gennem årtiers hærværk – eller mere nøjagtigt de fire årtier, der er gået, siden hospitalets porte blev åbnet og de gale lukket ud som følge af Franco Basaglias lov nummer 180 af 13. maj 1978, den, som påbød, at det fra dags dato var forbudt at spærre syge mennesker inde.

Hospitalet, som omfattede 140 bygninger og i sin storhedstid, om man så må sige, rummede næsten 5.000 patienter, blev opført på et højdedrag med udsigt over det smukkeste landskab i verden ud fra den filosofi, at skønhed kan hjælpe dem, som har mistet forstanden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu