Ny bog trækker vikingetiden ud af den lange patriarkalske skygge

Meget af det, vi tror, vi ved om vikingerne, har vi fra dem, der foragtede dem. Munke, der sad i klostertårne og nedfældede forargede beretninger om det vilde søfolk fra nord, der plyndrede, voldtog og nedbrændte landsbyer over hele kontinentet og, nok mest væsentligt i skrivernes øjne, insisterede på at være hedninge, mens store dele af Europa havde overgivet sig til den missionerende kristendom.

Som Jeanette Varberg også fortæller i sin nye bog, så er det i høj grad arkæologiens fortjeneste, at de ikke helt pålidelige skriftlige kilder er blevet udfordret. Fortællingen om vikingetiden er også en fortælling om mere stilfærdigt boplads- og handelsliv. Til gengæld betød arkæologernes insisterende blik mod de bogstaveligt talt jordnære beskæftigelser, at det store drama gled næsten helt ud.

Arkæolog Jeanette Varberg vil med sin bog rumme det hele: Hos hende er vikingerne pirater, hedninge, slavehandlere, slavegjorte, erobrere, bønder, konger, bosættere, søfarere, magikere, lejesoldater, købmænd, bådebyggere og ikke mindst folkevandrere og kvinder.