Skelsættende tegneserie er forrygende fortalt westerndrama

Den franske tegneserie Blueberry er et af westerngenrens genuint episke værker. Den genudgives nu – som det er blevet kutyme for den nuværende forældregenerations mest elskede barndomslæsning – i en flot udstyret samleudgave, nyoversat og med redaktionelt ekstramateriale.
De første to af ni planlagte bind bringer os tilbage til seriens bundsolide start i 1963-1966, da den skyldte John Fords idealistiske westernlegender mere end Sergio Leones hårdkogte spaghetti-skrøner.
Dengang var Jean-Michel Charlier (1924-1989) allerede en dreven tegneserieforfatter, mens den siden hen legendariske tegner Jean ’Moebius’ Giraud (1938-2012) allerede åbenbarede et talent ud over det sædvanlige, selv om han endnu ikke havde produceret en egentlig selvstændig debut.
Platformen var det banebrydende tegneserieblad Pilote, som Charlier i 1959 havde stiftet sammen med skaberne af Asterix, René Goscinny og Albert Uderzo.
Blueberry skulle udvikle sig til et af de skelsættende værker i den realistisk illustrative tradition, der alle dage har været et af hovedsporene i tegneseriehistorien.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
God historie som jeg har læst flere gange end jeg kan huske.
Der var også planer om en Bluberry 1900, men den blev desværre lagt død af arvingerne :-/