Læsetid: 5 min.

Ude er krig, og hjemme er sorg

I dokumentarfilmportrættet ’Krigsfotografen’ er Jan Grarups arbejde en krigszone, mens hjemmet er blevet forvandlet til en kryptisk sorgzone fuld af børn med hektiske hverdagsliv. Det udgør en underholdende og fængende, men rigeligt smigrende heltefortælling om en mand med en mærkeligt lav hvilepuls og et intenst dobbeltliv, man ikke kan begribe
’Krigsfotografen’ følger Jan Grarup i København – blandt andet da hans datter bliver student.

’Krigsfotografen’ følger Jan Grarup i København – blandt andet da hans datter bliver student.

Boris Bertram/Camera Film

19. september 2019

Af en spillefilmlang dokumentarfilm med titlen Krigsfotografen og den lidt kluntede undertitel, Jan Grarup – mellem familien og verdens brændpunkter, som over en årrække følger Danmarks mest kendte fotograf på hjemmefronten og i krigszonen, havde jeg forventet følgende: Mad, bad and dangerous to know mandlig kunstnerisk ildsjæl pines og næres af krigens konfrontation med verdens uretfærdighed og livets forgængelighed.

Derhjemme kæmpes en indre kamp med det privilegerede, mondæne hverdagsliv, hvor den arrede ildsjæl forsøger at hengive sig til den store kærlighed til familien, men ender med at skeje ud og brænde broer overalt for at gøre livet vildere og grøften mellem ude og hjemme mindre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi har nu bevæget os ud i så mange krige, at der kan produceres et hav af danske melodramaer herom, hvilket også sker. Gad vide hvor meget der tjenes - og om det kan betegnes som en slags prostituering af vores krigsdeltagelser? Måske en lidt for flot betragtning.

På den ene side bringes vi tættere på, sansemæssigt og oplevelsesmæssigt, af de danske krigdramaer, men på den anden side kan der også ske en normalisering af krig i vore bevidstheder, når den præsenteres kontinuerligt og integreres med danske skæbner, vi ofte forholdsvist lettere kan relatere til. Kan krigsdramaerne på denne vis udvirke at vi bliver mere krigsvante, mere accepterende og samarbejdende overfor at krig nu engang bare er noget, der findes - og ikke noget som omsorgsløs og ubetænksom politik- og økonomiudvikling afstedkommer?

Gode betragtninger Hanne. Dramaer har til formål at underholde og fokuserer oftest på menneskelige lidelser, noget spillet andet særdeles ægte. Sådan lidt reality- agtigt og Netflix. Det kan sælges.
Derimod er kritisk krigs journalistik en ægte mangelvare. Det har også kostet mange journalister livet. Nu om dage vælger flest medier bare ikke at skrive om det.