Læsetid: 4 min.

I Vigdis Hjorths genfortolkning af ’Hedda Gabler’ er Hedda blevet til Henrik

Henrik havner i et hus, hans svigermor har valgt farven på. Det er yderst tragisk
Vigdis Hjorth forfiner Henrik Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan.

Vigdis Hjorth forfiner Henrik Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan.

Finn Frandsen

13. september 2019

Norske Vigdis Hjorth sætter i scene, det gør hun i sin kompromisløse skrift, det gør hun i interview og offentlige optrædener, og ikke mindst når hun læser op foran publikum. Hun har et helt særligt blik for de roller, vi som mennesker hele tiden indgår i, når vi optræder som nogens mor, far, søster, kæreste, eks, ven osv. Og et særligt, særligt blik for den utilpassedes rolle, der ikke lever op til forestillinger og konventioner og derfor, villet eller ej, kommer til at lave rav i den.

Det er sagt på en anden måde mere end oplagt at gøre som Ibsen-NOR initiativet har gjort, nemlig at bede Vigdis Hjorth om at genskrive Henrik Ibsens skuespil Hedda Gabler fra 1890, der drejer sig om kønsroller, sociale konventioner og Hedda Gabler, der ikke passer ind.

Hedda er generalens datter med de to pistoler, hun har arvet efter sin far, og som hun muntrer sig med at skyde til måls med. Inden døre. Hedda keeeder sig, hun har nok haft det sjovere, inden hun blev gift med Jørgen Tesman, der er blevet opdraget og pylret om af to tanter.

Stykket begynder med, at Hedda og Jørgen vender hjem efter en seks måneders bryllupsrejse, hvor Jørgen har fået plejet sin karriere og gjort sin hustru gravid, og Hedda har, ja, kedet sig.

Nogenlunde sådan åbner Vigdis Hjorth også sin version. Henrik og Elsa har været på bryllupsrejse, men her er det ikke kvinden, der lider, men manden. Hedda er blevet til Henrik, han har det sådan her:

»Idet de landede, forstod han at det havde været et selvbedrag at længes hjem. Han havde klaret sig igennem dagene ved hjælp af tanken om hjemkomsten, men da flyet ramte jorden, mærkede han bare en endnu større vægt end den han havde slæbt rundt på nede i den lille lejlighed som svigerfaren havde lejet til dem i Nice.«

Ibsens pylrede tanter er byttet ud med Elsas omklamrende og dominerende forældre. De har ud over bryllupsrejse sørget for et hus til Elsa og Henrik. På den samme grund, hvor deres eget hus ligger, og som en overraskelse til parret har de sørget for at få de to huse malet i den samme grønne farve, mens de har været væk. Den gravide skulle ikke udsættes for maling.

Fodmassage handler ikke altid om sex

Vigdis Hjorth ved lige, hvordan den uskyldige og joviale magtudøvelse kommer til udtryk i sproget. Elsa og hendes forældre taler det sprog. Oveni er de tre, Henrik er kun sig selv. Han har svært ved at sætte sig igennem.

En af de helt store ydmygelser er en fodmassagescene, hvor Elsa instruerer sin mand i, hvordan han skal massere sin gravide kones hævede fødder. Hendes instruktioner er meget nøjagtige, og hvis man troede, at fodmassage ikke kunne undgå også at handle om sex, så tager man fejl.

Da Elsa ikke synes, Henrik gør det godt nok, ringer hun til sin mor og beder hende om at komme og vise Henrik, hvordan man gør.

Vigdis Hjorth: ’Henrik’.

Gucca
Fodmassagen kunne stamme fra Jørgens tøfler i Ibsenstykket, som hans ene tante har broderet yndigt på, mens hun lå og var syg. Ibsen forstod at lade en scene med betydning til bristepunktet, men det forstår Hjorth dælme også.

Fire-akteren er blevet til en kort roman, hovedrollen har skiftet køn, tiden er rykket frem til nu, tøfler er (måske) blevet til fodmassage.

Men det går snildt at læse Henrik uden at kende eller skele til forlægget. Det er bare ret sjovt at gøre det! At lege detektiv og opdage de små forvandlinger, der er noget så elegante.

Vigdis Hjorth forfiner Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan. Hjorth bliver i talesproget.

En kværnende stil med lange strømme af gengivelser af replikker med »sagde hun«, »sagde han«, så forstillelsen og misforståelserne, kort sagt socialiteten, vises i sproget.

I alle nuancerne og de små skred, når en replik vandrer fra en mund til den næste i en sladrevorn familie, der ustandseligt gentager sig selv.

Det er en stil, Hjorth også anvendte i Arv og miljø, en stil, som man også finder hos østrigske Thomas Bernhard (i blandt andet Træfældning, der igen forbinder sig til Ibsen). Hjorth har desuden kynismen og satiren tilfælles med Bernhard.

Henrik spidder også de storslåede norske nationale følelser. Hvor Ibsens pæne Jørgen arbejder på en bog om »den brabantske husflid i middelalderen«, har den tilsvarende skræddersyede Elsa fået statslige midler til at skrive en bog om »folkedragter helt fra 1700-tallet og frem til i dag«, og hvor Hedda Gabler udspiller sig i løvfaldets september, foregår Henrik i forårsdagene omkring den 17. maj, hvor alt drejer sig om Norges nationaldag. Jeg tror, det bliver svært for nordmændene at trække i nationaldragterne efter den her roman.

Ligesom man forstår Hedda, forstår man også Henrik – selv om man også bliver irriteret og vred på ham. Hedda er både skurk og offer. Hendes manipuleren kan opfattes som en slags oprør, Henriks manipuleren med den kvinde, han i virkeligheden elsker, er tragisk.

Og at Hjorth har valgt at udelade selve pistolerne og dermed undgået den helt store tragedie, er faktisk ret tragisk. For det er Henrik, manden med de store drømme om poesi og kunst og kærlighed, der havner i et hus, hans svigermor har valgt farven på. Yderst tragisk.

Vigdis Hjorth: ’Henrik’. Oversat af Sara Koch. Rosinante, 142 sider 250 kroner.

Der er store følelser, mørke grotter, seksuelle praktikforløb, længsler og en lyst efter liv og nydelse i Merete Pryds Helles stemme, skriver Nanna Goul.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu