Læsetid: 4 min.

I Vigdis Hjorths genfortolkning af ’Hedda Gabler’ er Hedda blevet til Henrik

Henrik havner i et hus, hans svigermor har valgt farven på. Det er yderst tragisk
Vigdis Hjorth forfiner Henrik Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan.

Vigdis Hjorth forfiner Henrik Ibsens psykologiske realisme, fordi romanens prosa kan få flere finesser med, end dramaets nøgne replikker kan.

Finn Frandsen

13. september 2019

Norske Vigdis Hjorth sætter i scene, det gør hun i sin kompromisløse skrift, det gør hun i interview og offentlige optrædener, og ikke mindst når hun læser op foran publikum. Hun har et helt særligt blik for de roller, vi som mennesker hele tiden indgår i, når vi optræder som nogens mor, far, søster, kæreste, eks, ven osv. Og et særligt, særligt blik for den utilpassedes rolle, der ikke lever op til forestillinger og konventioner og derfor, villet eller ej, kommer til at lave rav i den.

Det er sagt på en anden måde mere end oplagt at gøre som Ibsen-NOR initiativet har gjort, nemlig at bede Vigdis Hjorth om at genskrive Henrik Ibsens skuespil Hedda Gabler fra 1890, der drejer sig om kønsroller, sociale konventioner og Hedda Gabler, der ikke passer ind.

Hedda er generalens datter med de to pistoler, hun har arvet efter sin far, og som hun muntrer sig med at skyde til måls med. Inden døre. Hedda keeeder sig, hun har nok haft det sjovere, inden hun blev gift med Jørgen Tesman, der er blevet opdraget og pylret om af to tanter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu