Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

’Vittigheder til krigerne’ er et studie i krig og komik

Der er ingen mening i Maaroufs langt ude historier, ligesom der ingen mening er i krig. Det giver faktisk mening
Kultur
6. september 2019

De fjorten antiheltehistorier i palæstinensiske Mazen Maaroufs Vittigheder til krigerne foregår i en krigszone og følger alle nogenlunde samme model: 1. Præsentation af person i langt ude situation, 2. langt ude situation bevæger sig endnu længere ud og 3. krigen bryder ind i fortællingen og medfører en brat og tragisk slutning.

Det specielle er, at den tragiske slutning kan være ønskværdig fra hovedpersonens side. F.eks. i den første lange titelnovelle fortalt af en skoledreng. Hans far dingler nederst i machohierarkiet, og drengen forestiller sig, at hvis faren får et glasøje, vil det kunne ændre hans position. Drengen er parat til at bruge sine (og faktisk også sin døve tvillingebrors) sparepenge på at få et af krigens tæskehold til at stikke et øje ud på faren.

Mazen Maarouf: ’Vittigheder til krigerne’.

Saxo
»Flodhestene« bliver de hårde typer kaldt, og undervejs i den indviklede historie, hvor den stakkels tvilling mister livet, bortfører de fortællerens far. Hans mor er parat til at sælge farens renseri for at kunne betale flodhestene og få sin mand tilbage, men drengen? Han tænker sådan her:

»Jeg selv foretrak at far forblev bortført et lille stykke tid endnu, for jeg havde så længe ønsket at han skulle blive berømt og få et godt rygte for sin rolle i krigen.«

Drengens måde at tænke på er affødt af krigen. Man forstår Maaroufs groteske og absurde pointer, men det er ubehageligt for ikke at sige umuligt at le ad dem. Det er der så også en pointe i.

Måske er det umuligt at le, fordi Maaroufs historier er kærlighedsforladte og følelseskolde (i modsætning til Roberto Benignis komedie om Anden Verdenskrig, Livet er smukt, hvor man jo får lov at smile gennem tårerne). Vittigheder til krigerne er en studie i krig og komik, et sted bliver vittigheder brugt som tortur.

En historie foregår i Beirut, her er forfatteren født i 1978, dvs. under borgerkrigen i Libanon. Krigens brutalitet og afstumpethed træder frem via de barnlige fortælleres kluntede og firkantede facon. Historierne følger også gerne en drømmelogik – eller også er de gengivelser af drømme. Hvad er meningen med min mærkelige drøm, spørger et par af fortællerne, og helt overordnet spørger Maarouf vel igen og igen: Hvad er meningen med disse langt ude historier? Svaret er: Der er ingen mening. Ligesom der ingen mening er i krig.

Claus Clausen skal med sit nye forlag have tak for at bringe Mazen Maarouf til Danmark, men det er ærgerligt, at han har sjusket sådan med teksten. De mange korrekturfejl går ud over læsningen, og man kan høre både den engelske og den svenske version, som Clausen har oversat fra, i den danske.

Mazen Maarouf: ’Vittigheder til krigerne’. Noveller. Oversat til dansk af Claus Clausen. Epilog, 188 sider, 250 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her