Læsetid: 4 min.

Ydmygelsen som smykke og våben

Chris Kraus’ nyfeministiske klassiker ’I Love Dick’ findes nu i en udmærket teaterversion på Husets Teater. Men forestillingen lider af farveløshed og musicalsyge
Der er lidt for meget gråvejr over Husets Teaters version af ’I Love Dick’, mener Informations anmelder.

Der er lidt for meget gråvejr over Husets Teaters version af ’I Love Dick’, mener Informations anmelder.

Henrik Ohsten

20. september 2019

Da Chris Kraus’ I Love Dick udkom i 1997, blev den – helt i tråd med bogens egne profetier – ikke tildelt nogen stor opmærksomhed. Den solgte uhørt lidt, og egentlig var folk mest interesserede i, hvem den omtalte Dick var.

Siden har romanen om den kvindelige filminstruktør Chris, hendes mand, filosofiprofessoren Sylvère og den begærede kunstkritiker Dick, som Chris hovedkulds forelsker sig i, vundet klassikerstatus. Og det fuldt fortjent.

Jo mere, jeg læser i eller beskæftiger mig med I Love Dick, jo bedre en bog, synes jeg egentlig den er. Ud over at I Love Dick er skrevet med en strålende intellektuel og humoristisk begavelse – for er romanen ikke en slags moderne Madame Bovary for det intellektuelle kunstmiljø? – bearbejder den også feministisk grundstof på en udtalt hjerteskærende og afsindig modig facon.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu