BaggårdTeatret står bag audiowalken Sundets stilhed, som de selv kalder »usynligt teater«. Publikum henter en app og downloader lydfilerne inden afgang. Det er enkelt, og det er et koncept, der potentielt kan fortsætte i årevis fremover.
Med start på havnen i Svendborg går jeg en seks kilometer lang tur ad snørklede stier gennem boligkvarterer og langs kysten for til sidst to-tre timer senere at ende ved Bertolt Brechts hus, der i dag fungerer som kunstner- og forskerbolig.
»Dit hoved er vores scene på denne tur,« forklarer Lars Mikkelsens velkendte, varme stemme. Han er fortællerstemmen i den danske version af appen, som i øvrigt også tilbyder både en engelsk og en tysk version til turister. Det føles trygt og velkendt. Han taler om en pagt, vi skal indgå. »Jeg viser dig et skjult Svendborg. Og du giver mine ord en scene.«
Jeg køber præmissen. Det er intimt og nærværende. Vi er her lige nu. Bare Lars og jeg. Eller i hvert fald hans stemme i mine ører. Og jeg er – også i kraft af den stædige regn, der pisker ned omkring mig – ekstremt nærværende.
Netop som jeg træder ned på havnekajen for at skue ud over vandet, som fortællerstemmen angiver, kommer en farvestrålende Ærø-færge sejlende ind. Det føles næsten, som om det hele er iscenesat kun for min skyld.
Jeg havde frygtet, at vi ville være mange. Nysgerrige audiowalkere, der ville klumpe sig sammen og forstyrre hinandens oplevelser med vores blotte tilstedeværelse. Men jeg er mutters alene.
Fortællinger og tur i skøn forening
På min ensomme gåtur lytter jeg til forskellige forfatteres stemmer. Først de virkelige stemmer af tre nulevende forfattere, der alle er bosat i området, og siden skuespillere, der med deres stemmer spiller tre afdøde forfattere med samme tilknytning til Svendborg og det sydfynske.
Tyske Leonie Pichler, der blandt andet også stod bag den musikalske iscenesættelse af Bertolt Brechts Svendborgdigte, har både instrueret og skrevet en del af teksterne. Det er tydeligt, at der ikke blot står et menneske med kendskab til Svendborg bag, men også mennesker med stor kærlighed til hele området.
Josefine Ottesen.
Hendes personlige fortælling passer fint til det åbne vand, duften af tang og udsigten foran mig.
Ottesens bløde stemme afløses af Mikael Josephsens mere skarpe stemmeføring. Han taler om misbrug og flugt ind i alkoholen, om afvænning og ungdomsoprør, om troen på gud og familielivet.
Mens jeg lytter til hans ord og går hen ad de regnvåde villaveje med de store, gamle huse, der tårner sig op på begge sider, spekulerer jeg på, hvad beboerne i området mon tænker om denne nye folkevandring i deres lokalområde, som Sundets stilhed potentielt kan fremkalde.
Godt nok går jeg helt alene denne fredag. Men regnen vælter også ufortrødent ned, og en stiv kuling rammer mig hver gang, jeg kommer ned til vandet eller på anden vis træder ud af boligområdernes læ.
»Jeg går mod broen,« siger Mikael Josephsen i mine ører, netop som jeg drejer om et hjørne og ser Svendborgsundbroen, der forbinder Fyn med Tåsinge, dukke op over stien foran mig.
Igen oplever jeg en følelse af at være på det helt rigtige sted i fortællingen. Her hvor lyden og min fysiske omverden passer perfekt sammen.
Selv om appen, der afspiller fortællingens 16 kapitler for mig, indimellem går i stå eller får startet et kapitel lidt for sent, så fungerer det tekniske overraskende fint. Det skifter mellem fortælling, stilhed og musik.
Alt fra blide toner og fuglekvidder til insisterende beats og højenergisk musik. Mathias Sørensens lyddesign indeholder det hele. Smukt afstemt til fortællingen og det område, jeg bevæger mig igennem.
Lars Mikkelsen sammen med Tom Wlaschiha (kendt som Jaqen H'ghar i ’Game of Thrones’), der lægger stemme til den tyske udgave.
Indimellem går det hele op i en højere enhed. Når fortælling, lydbillede og det sted, jeg er nået til, bare passer sammen. Efter en kort, indlagt meditativ pause på kirkegården, og en ditto smuttur ind i kirken, hvor orgelmusik uventet lyder i mine ører, sendes jeg tilbage på stien langs kysten med en tibetansk gangmeditation guidet af fortællerstemmen.
Sådan fortsætter turen. Gå, pause, lyt, gå. Jesper Wung-Sung har taget to af sine romankarakterer med som ledsagere. Zombiedrengen Zam (Zam, 2015), der forsøger at tilpasse sig en fremmed kultur, og Wung-Sungs oldefar San (En anden gren, 2017), der er døden nær af sygdom.
Gennem Meike Bahnsens leende stemme opfordrer en whiskydrikkende Karin Michaëlis mig til at kaste sten i vandet, sådan som hun kastede ord ud i samfundet for at se ringene, der spredte sig. Hun opfordrer til nysgerrighed, leg og til at leve livet fuldt ud.
Tom Kristensen derimod vil have mig til at begrave næsen i græsset, mens Joen Bille, der agerer hans stemme, reciterer digtet »Græs« fra 1927.
Bertolt Brecht.
Mine tæer svupper i skoene, men min krop føles let som efter en lang, guidet meditation. Jeg har været helt væk i et usynligt univers i flere timer. Jeg har ladet mig suge ind til trods for vejrets brutale forsøg på at ødelægge oplevelsen for mig. Det lykkes heldigvis ikke.
Tænk bare, hvordan det må opleves en lun formiddag i solskin …
’Sundets stilhed’. Idé: Jakob Bjerregaard Engmann. Tekst: Leonie Pichler / Danijel Szeredy, Josefine Ottesen, Mikael Josephsen og Jesper Wung-Sung. Instruktør: Leonie Pichler. Lyd: Mathias Sørensen. Musik: Søren Huss, Mathias Sørensen, Hanns Eisler og Percy Whitlock. Fortæller: Lars Mikkelsen. Øvrige stemmer: Josefine Ottesen, Mikael Josephsen, Jesper Wung-Sung, Joen Bille, Meike Bahnsen og Jens Gotthelf. Kan opleves på ubestemt tid via appen BaggaardTeatret
