Læsetid: 4 min.

De bedste tekster i Kaspar Colling Nielsens nye bog er hyldester til katte og gravhunde

Kaspar Colling Nielsens nye novellesamling ’Dengang dinosaurerne var små’ er en blandet, men meget opfindsom landhandel
Kaspar Colling Nielsen er bedst, når han hverken vil være kritisk eller satirisk. Det er sjovere at læse ham udfolde skøre visioner om, hvordan tingene kunne være, end at forholde sig til hans afsmag for det bestående, skriver Tue Andersen Nexø.

Kaspar Colling Nielsen er bedst, når han hverken vil være kritisk eller satirisk. Det er sjovere at læse ham udfolde skøre visioner om, hvordan tingene kunne være, end at forholde sig til hans afsmag for det bestående, skriver Tue Andersen Nexø.

Asger Ladefoged

11. oktober 2019

Der er noget tegneserie- eller tegnefilmsagtigt over mange af de små noveller i Kaspar Colling Nielsens nye bog Dengang dinosaurerne var små. Det er ikke, fordi de 31 tekster er nuttede eller sukkersøde. De er heller ikke fyldt med superhelte og vilde skurke. Men når de er bedst, så er de store i slaget på en sjov, firkantet og også, egentlig, uventet måde.

Her drømmer containerskibe om Silkevejen, og en gammel dinosaur kan synes, at dinosauræg ligner ødelagte bordtennisbolde. Det er, som om novellerne er skrevet i hver deres elastiske, bøjelige univers, hvor alle skikkelser til gengæld er helt tydelige, flade og energiske, entydige.

Der er ikke mange psykologiske nuancer. Den slags er Colling Nielsens skrift ikke interesseret i og heller ikke i stand til at skrive frem. I stedet har den fart i sig, skriften, er hittepåsom, laver vilde zoombevægelser i tid og rum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu