Læsetid: 4 min.

De bedste tekster i Kaspar Colling Nielsens nye bog er hyldester til katte og gravhunde

Kaspar Colling Nielsens nye novellesamling ’Dengang dinosaurerne var små’ er en blandet, men meget opfindsom landhandel
Kaspar Colling Nielsen er bedst, når han hverken vil være kritisk eller satirisk. Det er sjovere at læse ham udfolde skøre visioner om, hvordan tingene kunne være, end at forholde sig til hans afsmag for det bestående, skriver Tue Andersen Nexø.

Kaspar Colling Nielsen er bedst, når han hverken vil være kritisk eller satirisk. Det er sjovere at læse ham udfolde skøre visioner om, hvordan tingene kunne være, end at forholde sig til hans afsmag for det bestående, skriver Tue Andersen Nexø.

Asger Ladefoged

11. oktober 2019

Der er noget tegneserie- eller tegnefilmsagtigt over mange af de små noveller i Kaspar Colling Nielsens nye bog Dengang dinosaurerne var små. Det er ikke, fordi de 31 tekster er nuttede eller sukkersøde. De er heller ikke fyldt med superhelte og vilde skurke. Men når de er bedst, så er de store i slaget på en sjov, firkantet og også, egentlig, uventet måde.

Her drømmer containerskibe om Silkevejen, og en gammel dinosaur kan synes, at dinosauræg ligner ødelagte bordtennisbolde. Det er, som om novellerne er skrevet i hver deres elastiske, bøjelige univers, hvor alle skikkelser til gengæld er helt tydelige, flade og energiske, entydige.

Der er ikke mange psykologiske nuancer. Den slags er Colling Nielsens skrift ikke interesseret i og heller ikke i stand til at skrive frem. I stedet har den fart i sig, skriften, er hittepåsom, laver vilde zoombevægelser i tid og rum.

Den er mere interesseret i at tegne flugtlinjer end i at indfange det for novellegenren så forkætrede afgørende øjeblik. Den optegner tit hurtige skæbnetråde, udviklingslinjer, der lader novellernes hovedpersoner eller hele verden tumle gennem kaskader af begivenheder, indtil de ender nærmest lykkelige steder.

Gyldendal
Sådan er det i al fald i »En parallelvirkelighed«, der mest har karakter af en skitse til noget, der på én gang er en ønskedrøm og et mareridt.

Sommeren 2018 med dens alt for varme, nærmest monotone solskin bliver anledning til en ny bevidsthed om klimaet.

Denne gang er det alvor, så helt fredeligt og uden revolutioner vender virksomheder og befolkningen sig bort fra den kosmopolitiske globalisering, orienterer sig mod det lokale liv, spiser plantebaseret, ophører med at flyve, opfatter Europa som en civilisation i konkurrence med andre, især asiatiske, civilisationer.

I »En kvinde fødes« er skalaen en helt anden. Over ti små sider følger man en unavngiven kvinde, fra hun er 18, til hun er midaldrende. Kæreste, børn og skilsmisse afvikles med en rasende fart med den noget spinkle pointe, at hun først efter sin menopause føler sig som ægte kvinde.

Og i »Hr. Fissen« går der Robert Crumb i fortællingen om den unge Katrine, hvis kønsorgan pludselig opfører sig brovtende, bodegaagtigt – og siden vokser sig stor og bliver et langtunget monster med den stakkels Katrine reduceret til en hudfold bagpå.

Det er svært at sige, hvad sådan en historie egentlig vil. Måske vil den på sin egen, tegneserieagtige facon vise os, at vi mennesker ikke er andet end et påhæng på nogle mere grundlæggende drifter, at vi er i kroppenes og i materiens vold, men at kroppene og materien til gengæld er voldsomt dynamiske størrelser. I al fald er menneskers bøjelighed og dyrenes verden tilbagevendende motiver i Dengang dinosaurerne var små.

De kan også optræde sammen som i »Frøen fra Thy«, hvor en professionel cykelrytter efter et styrt sulter og træner sig, indtil han ligner en frø – men så også vinder alle de store løb. Eller i »Livet som dyr«, hvor det bliver muligt for mennesker at flytte deres bevidsthed ind i dyr, og det så bliver en stor, turistlignende industri.

Men hittepåsomheden kan også blive for meget eller bare føles retningsløs, doven og charmeforladt. Så skinner det igennem, at Dengang dinosaurerne var små er en mellembog, et opsamlingsheat af småtekster.

Det skinner også igennem, at Kaspar Colling Nielsen nok er en god forfatter, hvis man med god mener opfindsom og overraskende, men faktisk ikke er specielt god, det øjeblik man ser på hans prosa sætning for sætning. Alting er ligesom skrevet i det samme flade tonefald, sproget lyser aldrig op, ingen formulering er nogensinde mere end acceptabel.

Det står og falder med opfindsomheden, den går det så op og ned undervejs. For mig føles den nærmest automatiske latterliggørelse af kunstmiljøer, der driver gennem flere af novellerne – eksperimenterende kunstnere, der laver tåbelige teaterstykker eller udleverer deres almindelige familier for at blive berømte; anmeldere, der bare løber efter moden, den slags – både bovlam og klichéfyldt. Historier om middelklassens hykleri føles heller ikke ligefrem bevidsthedsudvidende.

Faktisk er Colling Nielsen bedst, når han hverken vil være kritisk eller satirisk. Det er sjovere at læse ham udfolde skøre visioner om, hvordan tingene kunne være, end at forholde sig til hans afsmag for det bestående. Også derfor er det passende, at nogle af bogens bedste tekster er hyldester til dyr, for eksempel til katte og gravhunde. Ikke at de tekster siger noget afgørende nyt om hunde eller katte, men de er båret af en form for kærlighed til dyrene, og også en forundring over dem. Og over vores liv med dem. Det er fint at læse.

Kaspar Colling Nielsen: ’Dengang dinosaurerne var små’. Fortællinger. Gyldendal.

Når dyrene bliver ved med at tale i Kaspar Colling Nielsens forfatterskab er det svært at afkode, om det er banaliteter serveret som visdomsord, eller om joken er, at de såkaldt intelligente dyr er dumme at høre på.
Læs også
Jeg er ikke blevet ansat som en eller anden excentrisk kunstnertype. Jeg skal være en medarbejder, der skriver taler, og der er en masse, der skal godkende og faktatjekke det, jeg laver, forklarer Kaspar Colling Nielsen om sit nye job som taleskriver for miljøminister Dan Jørgensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu