Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et bombardement af historier, sidehistorier og flere historier i romanen ’Enden på tragedie’

Ingen kan skabe kinesiske æskesystemer fra fremtiden som Svend Åge Madsen. Men i hans nye roman, ’Enden på tragedie’, bliver der alligevel lidt for mange historier at holde styr på
Fortællingen går i sit hastige tempo over stok og sten og slår ikke rigtig rødder i mig, får ikke det sansemættede liv, jeg kunne have ønsket mig, skriver Nanna Goul.

Fortællingen går i sit hastige tempo over stok og sten og slår ikke rigtig rødder i mig, får ikke det sansemættede liv, jeg kunne have ønsket mig, skriver Nanna Goul.

Marcus Trappaud Bjørn

Kultur
1. november 2019

Lad det være sagt med det samme. Man skal være TOTALT KLAR til at læse Svend Åge Madsens nye roman, når man går i gang. Det nytter ikke, at bevidstheden ved læsningens begyndelse allerede er et overfyldt kar med rumsterende hverdagsmylder.

Sådan havde jeg det, indrømmet, da jeg først kastede mig over Enden på tragedie, der foregår i Aarhus i en nær fremtid. Jeg blev fuldstændigt oversvømmet af informationer, fabrikeret naturvidenskabelig forskning, historier, underhistorier og bogstaveligt talt fikse ideer i form af de såkaldte ’Kuks’, som fortælleren hele tiden modtager på en app, der består af en slags filosofiske ideer om dette eller hint, som er ment som en slags provokerende, stimulerende tankerække.

Tæt på åndenød måtte jeg lægge bogen væk til senere, og selv da jeg mere modtagelig endnu en gang gav mig i kast med Enden på tragedie, måtte jeg erkende, at det måske ikke KUN var mig, der var for lidt zen.

For selv om det bestemt er meningen, at der skal være mange bolde i luften – ikke mindst fordi Enden på tragedie er en slags roman med en indbygget novellesamling – ja, så kræver det i hvert fald en læser med en seriøs harddisk at indtage Svend Åge Madsens nye bog.

Men lad os starte ved begyndelsen. Enden på tragedie er bygget op af en første del og en anden del.

Svend Åge Madsen: 'Enden på tragedie'.

Saxo
Førstedelen udgør romanen, der præsenterer evighedsstudenten Jonatan Tidebon. Tidebon er en litterat, som har problemer med at gøre sit speciale færdigt og i al hemmelighed drømmer om at blive forfatter. Tilfældigvis (selvfølgelig) falder han ikke blot over en kvindelig forsker, han bliver forelsket i, men også over et område, nemlig virtual spirituality, som han kan udforske sammen med denne forsker.

Smart nok, også plotmæssigt, at lade kissemisse og litterær sci-fi gå hånd i hånd. Det giver ligesom et sexet tvist for begge dele.

Virtual spirituality går ud på, at man efter indtagelse af stoffet metamorfoin (der dufter dejligt af metamorfose), simpelthen kan træde ind i et hvilket som helst andet menneskes bevidsthed, sind og erfaringer.

Bevidstheden foldes ud som et menneskes indre skattekort

Tilvejebringelsen af dette stof kommer overraskende nemt i stand – ligesom så mange andre ting i denne roman, og det skal man ikke dvæle så meget ved, for det er tankerne, der baner de store veje som en sneplov gennem bevidstheden. Og hvad ved jeg i øvrigt også om tilgængeligheden af den slags bevidsthedsudvidende stoffer på mystiske laboratorier?

Uanset kommer dette stof vores hovedperson Jonatan Tidebon til undsætning, for uden det ville hverken kærligheden eller forfattergerningen have fundet ham. Der sker nemlig det, at hver gang han sprøjter sig med det unikke stof, ryger han helt ind i en andens bevidsthed og skriver som en besat en novelle fra indersiden af dette sind. Man kan på den måde ikke rigtig sige, at det er ham, der skriver den – i hvert fald gør han det under total indflydelse af en anden.

Men langsomt får Jonatan Tidebon skabt en slags parasitær novellesamling, som løbende – just efter skabelsen – bliver tilbudt læseren. Dette udgør så den anden del af bogen, som man som læser (side-) løbende må bladre sig frem til.

På den led læser man tidsmæssigt kronologisk inden for romanen selv, mens man i bogens fysiske udfoldelse bladrer frem og tilbage mellem romanen og de noveller, der skabes i romanen, og hvor hver novelle præsenterer en ny bevidsthed, der foldes ud som et menneskes indre skattekort.

Det giver på papiret udmærket mening at flette de forskellige underbevidstheder og historier sammen med den samlende historie – og jeg kan også godt lide ideen om at bladre frem og tilbage, at bryde bogens fysiske, monotone ensretning på den måde. Men tja, jeg synes nok, at bogen simpelthen indoptager for mange informationer, tanker, ideer og fantasier, til at de helt kan nå at blive bearbejdet, indoptaget og udfoldet i romanen selv (og i mig som læser).

Marcus Trappaud Bjørn

Fortællingen går i sit hastige tempo over stok og sten og slår ikke rigtig rødder i mig, får ikke det sansemættede liv, jeg kunne have ønsket mig.

På den led giver denne anmeldelse også et meget fattigt indtryk af et stort anlagt plot, sideplot, mærkværdige tildragelser og filosofiske og samfundskritiske potentialer – blandt andet fylder terrorangreb en hel del – som Enden på tragedie anlægger.

En af de fineste ting i romanen – som jeg dog vil fremhæve – er grundtanken om, at fortællingen om et menneske er noget af det væsentligste ved eksistensen. Det handler blandt andet novellen Blendværk om, der er en morsom og omvendt slags moderne Frankenstein, hvor en kvinde omskaber sin kedelige og depressionsramte mand, efter han har fået elektrochok som følge af sidstnævnte.

Her udfoldes det filosofiske tankeeksperiment om, hvorvidt man – hvis man helt har mistet hukommelsen – kan genskabe sig selv som et helt andet menneske, hvis blot man får nye fortællinger at bygge sin identitet ud fra.

Svaret bliver måske ikke overraskende et rungende ja. Og selv om det så ikke akkurat viser sig at være lykken, ja, så er denne stædige insisteren på fortællingerne som et af menneskets mest grundlæggende byggesten og identitetsmarkører en smuk tanke i sig selv.

Svend Åge Madsen: 'Enden på tragedie'. 446 sider. 299,95 kr. Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her