Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Buñuel-animationsfilm skærer ikke tilstrækkeligt i øjeæblet

Den spanske filminstruktør Luis Buñuel undergravede verdensbilleder og revolutionerede filmkunst. Men en ny og o.k. charmerende animationsfilm, ’Buñuel i skildpaddernes labyrint’, om manden skuffer ved at fastholde en jovial tone og en kun behersket visuel fantasi
Animationsfilmen ’Buñuel i skildpaddernes labyrint’ handler om en af filmhistoriens mest radikale kunst- og samfundsrevsere, og alligevel insisterer den på en hyggelig, jovial stemning.

Animationsfilmen ’Buñuel i skildpaddernes labyrint’ handler om en af filmhistoriens mest radikale kunst- og samfundsrevsere, og alligevel insisterer den på en hyggelig, jovial stemning.

Angel Films

Kultur
10. oktober 2019

Da den spanske filmskaber Luis Buñuel i 1929 skærer et øjeæble i to dele i kortfilmen Den andalusiske hund, sender han chokbølger igennem sin samtid – og dernæst langt op i filmhistorien, ja, endda op i moderne rockmusik anno 1989.

»Slicing up eyeballs
I want you to know
Girlie so groovy
I want you to know
Don’t know about you
But I am un chien Andalusia,
« synger Black Francis fra Pixies i sangen ’Debaser’ på bandets rockklassiker, albummet Doolittle.

Black Francis skriger i omkvædet og formulerer gennem et voldsomt æstetisk greb sit oprør mod rockborgerskabets diskrete charme.

Før rocken, før punken er det Buñuel, der undergraver verdensbilleder.

Da øjet skæres åbent i Den andalusiske hund, så en fed væske vælder ud, lover den spanske filminstruktør os et nyt syn på verden og på filmkunsten. Det er vores blik på filmkunsten, han skærer i.

Luis Buñuel (1900-1983) bliver en af de mest interessante og udfordrende filminstruktører, der har gået på denne jords overflade. Hans dødsfascination, hans surrealisme, hans revselse af religion og hans tilsyneladende frie adgang til underbevidsthedens allerfjerneste og mest hermetisk lukkede kamre. Hans visuelle kraft og frygtløse omgang med vores kultur.

Han har trukket bukserne ned om hælene på os og skubbet til os. Han har stukket kniven ind steder i det vestlige korpus, hvor vi godt vidste, at den var gal, men ikke så gal. Ud er kommet blod, angst, betændelse og filmklassikere som Guldalderen, Dagens skønhed, Borgerskabets diskrete charme og Begærets dunkle mål.

Håndtegnet nostalgi

Den charmerende, men skuffende animationsfilm Buñuel i skildpaddernes labyrint handler om en kort periode i Luis Buñuels liv, men den ryster os ikke som sin hovedperson i vores grundvold.

I stedet hygges der om vores nostalgi i en gammeldags tegnefilmstil, der vækker mindelser om Disney omkring Aristocats fra 1970. Samme løse, charmerende streg og alt andet end flydende animation.

En gåtur eller et bilridt forekommer mildt rykvis, når vi ser dem med vores moderne øjne. Og det er helt i orden at dyrke denne håndtegnede animationsstil, ikke mindst fordi karaktererne lever fint. Det er forfriskende brud med Pixars højglansperfektion.

Aristocats foregik i Paris, og det er også her, at Buñuel i skildpaddernes labyrint tager sin begyndelse. Vi er på en af boheme-cafeerne i 1930, og om et bord diskuteres der livligt kunst. Hvad er dens rolle?

»Kunst er vel udtryk«, mener én. En anden, at den skal »kommunikere, bevæge og transformere«.

En tredje replicerer: »Kup forandrer verden. Ikke kunst.«

En fjerde bakker op og taler om »tanke-onani«.

Så bevæger samtalen sig ind på det uforståelige i kunst, drømmenes og mareridtets sprog. Én mener, det er nytteløst, når man intet forstår, en anden, at det siver ind og forandrer underbevidstheden. En umærkelig forandring, som kun den fremherskende fascisme kan smadre.

For enden af bordet sidder Buñuel. Han blander sig ikke i diskussionen. Til gengæld har han et nonnekostume på.

Han oplever akut nærmoral

Efter på denne klodsede måde at have fået opridset parametrene for en påskønnelse af Buñuels avantgardistiske surrealisme forstår tilskueren hurtigt, at hovedpersonen har et faderkompleks, og at han skaber oprør i sin tid. Også med sin første spillefilm, Guldalderen, der skubber ham ud af det gode selskab og umuliggør finansiering af hans næste projekt.

Det er en dokumentarfilm om det »mest miserable sted i verden«, den fattigste egn i Spanien, Las Hurdes. Projektet ender med – på heldigste vis – at blive finansieret, og herfra kommer Buñuel i skildpaddernes labyrint til at handle om arbejdet med dokumentarfilmen Las Hurdes.

Et værk, der stadig rummer hovedpersonens fascination af død og forrådnelse og surreelle skabninger, men som også skubber ham ud i en moralsk og tæt relation til virkeligheden. Han oplever en helt anderledes akut nærmoral, da han beder fotografen om at slukke for kameraet, mens de forsøger at hjælpe en døende pige.

Sort-hvid film bryder ind i tegnefilmen

I optagescenerne fra Las Hurdes klippes der til den egentlige film, altså de oprindelige sort-hvide optagelser, som står i kontrast til den karikerede tegnestil. Det er et godt greb, der placerer Buñuel i skildpaddernes labyrint mellem fiktionsfilm og dokumentar på en meget konkret måde. Tegnet dramatisering, filmet virkelighed.

Og det er et relevant greb, fordi det også fortæller om Buñuels bevægelse fra at være surrealistisk kunstner til socialt indigneret dokumentarist i en stadig mere problematisk virkelighed. Francos fascister er i fremmarch, og flere af personerne i filmen henrettes under Den Spanske Borgerkrig, fortælles det til slut.

Men alligevel insisterer filmen på en hyggelig, jovial stemning. Selv drømmesekvensernes surrealisme er nuttet og slet ikke i klasse med Buñuels mareridtssyner eller for den sags skyld den nulevende japanske animationsmester og moderne eventyrfortæller, Hayao Miyazaki.

Buñuel i skildpaddernes labyrint har ikke en flig af sin hovedpersons radikalisme. Den skærer os ikke tilstrækkeligt i øjeæblet.

’Buñuel i skildpaddernes labyrint’ – Instruktion: Salvador Simó. Manuskript: Eligio R. Montero og Salvador Simó. Længde: 80 minutter. Biografer i Aarhus, Aalborg, København og Holte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her