Læsetid: 5 min.

Cher spillede rollen som sig selv, hvem det så end er

Tirsdagens koncert med Cher var – i overensstemmelse med hendes musikalske karriere – en omskiftelig affære. Det ene øjeblik gav hun den som sexet rockbedstemama, det næste som dancepopdiva i neonlysenes skær
Chers koncert efterlader mig rundforvirret og overvældet over de mange roller, Cher har spillet gennem et langt liv, mens både mode, dans, musik og skønhedsidealer har ændret sig, skriver Louise Rosengreen.

Chers koncert efterlader mig rundforvirret og overvældet over de mange roller, Cher har spillet gennem et langt liv, mens både mode, dans, musik og skønhedsidealer har ændret sig, skriver Louise Rosengreen.

Gonzales Photo

17. oktober 2019

I dag skal man ikke have haft tændt længe for radioen, før man støder på Cher-effekten. Der er snart ikke den vokal, der ikke er blevet autotunet. Alle fra Brødrene Olsen over Post Malone til undergrundens indierockbands vælger at forvrænge deres vokaler, så der ikke er den mindste tvivl om, at de er computermanipulerede.

Jeg husker at have brugt betegnelsen nedsættende. Cher-effekten var bestemt ikke en kompliment, når det kom ud af min mund dengang i slutningen af halvfemserne, efter at Cher igen igen igen havde genopfundet sig selv i en ny musikalsk genre: diskotekernes dancepop. Og jeg foretrækker stadig den sorthårede folkede og rockede Cher frem for den dancediva, hun genopstod som kort før årtusindeskiftet med pladen Believe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu