Læsetid: 7 min.

David Cameron vil gerne sige undskyld, men det kniber med selvindsigten

David Cameron har skrevet en bog, hvor han prøver at forklare sin skæbnesvangre beslutning om at udskrive Brexit-folkeafstemningen tilbage i 2016
»Cameron er blevet beskyldt for ikke rigtig at kunne forstå almindelige briter, selv om han prøvede. For the Record viser en mand, der nok heller ikke har forstået sig selv,« skriver Jakob Illeborg i denne anmeldelse af David Camerons nye bog.

»Cameron er blevet beskyldt for ikke rigtig at kunne forstå almindelige briter, selv om han prøvede. For the Record viser en mand, der nok heller ikke har forstået sig selv,« skriver Jakob Illeborg i denne anmeldelse af David Camerons nye bog.

Chris J. Ratcliffe

4. oktober 2019

Prinser og prinsesser er formodentlig ikke selv klar over, at dørene altid åbner sig for dem, og at der altid er gjort særlige foranstaltninger for dem, hvor end de færdes. Hvordan skulle de kunne være opmærksomme på denne særstatus, når de aldrig har prøvet andet.

Storbritanniens premierminister fra 2010 til 2016, David Cameron, er ingen prins, men han har gået på de samme skoler og uddannelsesinstitutioner, og hans memoirer bærer præg af den selvfølgelighed omkring hans særstatus, der er så kendetegnende for den britiske overklasse.

David Cameron understreger flere steder i For the Record, at han tilhører den højere middelklasse, men fra barndoms- og ungdomsbeskrivelserne er læseren ikke i tvivl om, at det er i den absolut øverste del af det britiske institutionaliserede hierarki, David Cameron hører hjemme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

En artikel, som underforstår at det er 'gået galt' fordi den britiske befolkning stemte landet ud af EU - selvom ingen, som i ingen, aner nogetsomhelst om de langsigtede/blivende konsekvenser. Interessant er det vel at mange folkeafstemninger om vitale EU-anliggender, som har resulteret i ja til EU's forslag/regeringers anbefalinger, ikke førte til stærk skepsis overfor folkeafstemninger ... men de få gange, hvor afstemningsresultatet blev et andet end det ønskede og forventede, er konsekvensen enten blevet langt færre folkeafstemninger eller en direkte defamering af dette, som alle andre demokratiske instrumenter, diskutable instrument.

Thomas Østergaard

Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos – folk og κρατος, krátos – styre, herredømme, oversat: folkestyre) er et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket.

Det forekommer mig meget svært at definere sig ud af nødvendigheden af at holde folkeafstemninger i et demokrati.

Kritikken af Cameron går vel så på, at han afholdt en som han strengt taget kunne have undgået, i den udprægede misforståelse at det var vigtigt at sikre sig at der var overenstemmelse mellem folket og dets udpegede repræsentanter i vigtige spørgsmål..

På dansk; Cameron havde som mål med Brexit-afstemningen at aflive diskussionen om UK's tilhørsforhold til EU definitivt. Heldigvis viste afstemningen sig at åbne diskussionen ... som så desværre siden strandede i altoverdøvende katastrofeprofetier fra alverdens EU-klakører og -interessenter, som samler allehånde stumper op og bruger disse til styrkelse af dommedagsfortællingerne. Selvom alle burde huske på/vide at en politisk-økonomisk udvikling er politisk bestemt, ikke en naturlov som kan fremskrives lineært.

Thomas Østergaard

For en god ordens skyld bør jeg måske klargøre at jeg var sarkastisk omkring den "udprægede misforståelse" - det burde ikke være nødvendigt, men i en verden hvor journalister i vidt omfang mener at folkeafstemninger er skadeligt for demokratiet og politikerne derfor skylder en undskyldning hvis de uforvarende kommer til at afholde en alligevel, skal man nok være forsigtig med brug af sarkasme.