Læsetid: 5 min.

DR’s nye søndagsserie ’Fred til lands’ sætter ondskaben på spidsen, og tak for det

DR’s nye søndagsserie ’Fred til lands’ er som at se en pædagogisk version af Dostojevskijs ’Forbrydelse og straf’ genopført som en blanding af 1990’er-sædeskildringen ’Landsbyen’ og americanaklassikeren ’True Blood’. Vi anmelder serien løbende, og Lone Nikolajsen er i første omgang begejstret for, hvor amerikansk en fynsk landsby kan virke
Den lokale bodega Syveren er omdrejningspunkt for det daglige liv i den fynske flække Ebberup. Her mødes høj og lav mødes, og her viser alle lokalmiljøets gnidninger og konflikter sig i form af onde blikke og henkastede beskyldninger.

Den lokale bodega Syveren er omdrejningspunkt for det daglige liv i den fynske flække Ebberup. Her mødes høj og lav mødes, og her viser alle lokalmiljøets gnidninger og konflikter sig i form af onde blikke og henkastede beskyldninger.

Danmarks Radio

7. oktober 2019

Sjældent har den danske provins været så gennemsyret af velbelyst americanastemning som den fynske flække Ebberup er det i DR’s nye søndagsserie Fred til lands.

Her har det fælles dagligliv en bodega som omdrejningspunkt. På samme måde som den lokale diner er det i et utal af amerikanske film og tv-serier, er den ydmyge beverding Syveren det sted, hvor høj og lav mødes, og hvor alle lokalmiljøets gnidninger og konflikter viser sig i form af onde blikke og henkastede beskyldninger. 

Om dagen serveres der smørrebrød, om aftenen er der øl og cigaretter, og hele tiden er stemningen anspændt på en måde, der virker helt rutinepræget. Som om alle er vant til, at det hele er lige ved at koge over, og alle derfor gør deres for, at det lige akkurat ikke sker.

Den uro, der ulmer på Syveren og alle andre steder i byen, er efterdønningerne af en lokal katastrofe, der kostede et ungt menneske livet, og som tilmed både kan fortolkes som en ulykke og som et drab.

En lys sommernat slingrer den nybagte student Aksel (Viktor Medum) hjem fra en studenterfest ad landevejen. Pludselig kommer Mike (Morten Hee Andersen) i fuld fart i sin lirede røde pickuptruck (endnu et ærkeamerikansk element i serien) og kører ham ihjel.   

Indspist mikrokosmos

Fred til lands overtager den prominente plads på DR1 søndag aften, hvor man det sidste års tid har vist den vildt gode sidste sæson af thrillerserien Bedrag og præstegårdsdramaet Herrens veje.

Med dette søndagsdrama bliver vi i thrillergenren, som senest er blevet udpint af TV 2-serien DNA, men i et hjørne af den, der har mere fokus på etiske dilemmaer og den menneskelige psyke end på kriminalintriger. Det er et godt sted at være søndag aften.   

Et indspist mikrokosmos har alle dage været et taknemmeligt udgangspunkt for en tv-serie, og sådan et har manuskriptforfatterne Christian Torpe og Marie Østerbye igen været gode til at etablere.

De to stod også bag TV 2’s gode serie om folkeskolen, Rita (2012-). Alles liv er godt og grundigt filtret ind i hinanden, sådan at det meget let kan blive umuligt bare at passe sin egen butik og lade andre om deres sorger.

Fred til lands foregår halvandet år efter Aksels tragiske død. Påkørslen blev vurderet som en ulykke, og selv om Aksels far, lægen Peter, var overbevist om, at der var tale om overlagt drab, viser det sig forgæves at gå rettens vej.

I stedet sidder han som en anden forbitret hillbilly i en syvhestes undergangsbrandert og skyder til måls efter flasker og forbipasserende rådyr i haven til det barndomshjem, han har arvet, og hvor Aksels værelse stadig står uberørt.

Hans lillebror Martin (Anders Juul) kommer på besøg, netop som politiet endegyldigt afviser at behandle Aksels død som et drab. Martin er en typisk lillebrorfigur: Helt uansvarlig og smart i en fart. Han vendte hjemstavnen ryggen 18 år tidligere for at skabe sig et liv i København, hvor han har udgivet en enkelt bestseller og lever sammen med sin kæreste, der skiftes ud hurtigere end Peter kan følge med.

Fordi Martin er og bliver en sjuft, er han nødt til at vende hjem og se, hvad den i forvejen kriseramte familie kan give ham af finansiel støtte.

Selvfølgelig har en charmerende sjuft som Martin en ekskæreste, han lod i stikken, da han smuttede, og naturligvis slår det stadig gnister i mellem de to. Anna (Marijana Jankovic) har i mellemtiden giftet sig med den godmodige John (Mads Rømer), der arbejder på den lokale kyllingefarm. Sammen har de Kasper (Sylvester Byder), en usikker ung mand, der var med Mike ude at køre den fatale sommernat.

Samme dag som politiet i første omgang droppede at efterforske sagen som en drabssag, fik Kasper et psykisk sammenbrud, og da Fred til lands starter, er han lige blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. 

På Syveren møder Martin Mia (Frieda Krøgholt), der var kæreste med hans trafikdræbte nevø. Hun arbejder som afrydder og er så utrolig træt af pis. Især det specifikke pis, som det er, at hele byen – med undtagelse af hende selv og Peter – går rundt og fortrænger, at der er en samvittighedsløs morder iblandt dem.   

Bag baren på Syveren står Bibi (Lene Maria Christensen) og Tom (Jesper Riefenstahl). De er, som Bibi forklarer landsbyens læge Peter (Claus Riis Østergaard), typerne, »der fandt kærligheden lidt sent i livet«. Mere eller mindre frivilligt antyder hun, at det var de to der blev til overs, da alle andre i byen havde fundet sammen parvis, og nu prøver de så at få det bedste ud af det.

Det indebærer – i hvert fald for Bibi – at få et barn. Det kræver bare, at John vil lade hende røre ham, og det kniber det med. Et eller andet stikker under, og det er langtfra usandsynligt, at det har noget at gøre med den paniske angst, der rammer Tom, så snart Mike og hans følge af (lige lovligt stereotype) provinsbøller træder ind på Syveren.

Ond som ulven i folkeeventyret

I introsekvensen og i små vignetter ser man en ulv alene på Ebberups hovedgade, badet i rødt lys, som man godt lige aner nok skal repræsentere det utilregnelige rovdyr iblandt de ellers så almindelige landsbyboere, den dæmoniske Mike.

Altid har han spredt skræk og rædsel omkring sig, aldrig har han været til at regne med. Mike er næppe den type skurk, som i løbet af seriens otte afsnit vil blive udstyret med en ulykkelig barndom, der kan begrunde hans ondskab og perversion.

I stedet repræsenterer han (som ulven gør i folkeeventyret) en nærmest metafysisk form for ondskab, som omgivelserne er nødt til at forholde sig til.   

Det spørgsmål, der er Fred til lands’ grundlæggende præmis, er ikke, hvorvidt det er moralsk forsvarligt at slå et andet menneske ihjel, hvis det nu har været vildt ondt tilstrækkeligt længe og tilstrækkeligt konsekvent.

Det spørgsmål kan man forholde sig til på alle mulige andre tidspunkter end hver søndag aften mellem kl. 20 og 21 (eller hvornår man nu vælger at se denne seværdige serie). Spørgsmålet er, hvordan man griber det an.

Hvad gør man sådan rent praktisk, hvis man nu bare er en stille og rolig gruppe af eksistentielt desperate landsbyboere, der bare vil have fred for deres lokale tyran? Og hvordan påvirker det en at overskride den grænse?

Det er spørgsmål, som Dostojevskijs hovedperson i Forbrydelse og straf, Raskolnikov også er inde på, da ideen om at dræbe en gammel pantelånerske, hvis eksistens ingen har glæde af, melder sig.

Fred til lands er som at se en pædagogisk version af Forbrydelse og straf genopført som en blanding af sædeskildringen Landsbyen (1991-1996), hvor alle går rundt og er joviale, mens de skaber problemer for hinanden, og americanaklassikeren True Blood (2008-2014).

Godt nok er der ikke som i sidstnævnte serie nogen vampyrer eller varulve (kun den dræbte Aksel spøger), men den ret gennemførte stemning og stil i Fred til lands minder om den. Det er ikke mindst det, at serien er så stemnings- og stilfuld, der gør den fortjent til sendetiden søndag aften. 

’Fred til lands’, afsnit 1:8. Manuskript: Christian Torpe og Marie Østerbye. Konceptuerende instruktion: Louise Friedberg. Vises på DR1 søndag kl. 20.00.

Serie

Vi anmelder ’Fred til lands’

I DR’s nye søndagsserie Fred til lands tvinges en gruppe landsbyboere fra en dyster, americana-inspireret udgave af Fyn til at forholde sig til den inkarnerede ondskab, den lokale bølle Mike. Information anmelder hvert afsnit.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Malan Helge
  • ulrik mortensen
Thomas Overbye, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Malan Helge og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

1) Der er INGEN ulve på Fyn - de befinder sig stort alle sammen i Jylland!

2) Fynboer er kendt for deres glade og milde sind - hvorfor man har valgt at lave serien fra en lille flække på Fyn er mig en gåde?

3) Vi bor i DK - ikke i USA! Og det bør de personer, der skriver de her tv-serier stadig og altid holde sig for øje, når de skriver dem! Også når de beskriver hvilke køretøjer folk kører i!

4) Anmelderen er inde på at skurken Mike "Altid har han spredt skræk og rædsel omkring sig, aldrig har han været til at regne med. Mike er næppe den type skurk, som i løbet af seriens otte afsnit vil blive udstyret med en ulykkelig barndom, der kan begrunde hans ondskab og perversion."

Og det skal nok være både korrekt og rigtigt! :( Man overser bare totalt det som så fint vises i netflix's Mindhunter, at alle seriemordere (ja, dem alle!) og alle der terroriserer alt og alle altid, ja altid, har haft en vanskelig barndom, en smertefyldt barndom, hvor de er blevet svigtet dybt af alle, ja selv af deres mødre, fædre, og af deres lærere! Og at de derfor får magt over andre mennesker, kun er lykkelige, hvis man da kan kalde det for lykke?, når de gør andre mennesker ondt :( som de selv er blevet gjort ondt!

det er som om man fra DR's side, og fra danske anmelderes side!, er gået tilbage til 1969, eller 1959, og bare siger, at de her mennesker de er onde, de er født onde...! Vel er de ej!

de tankegang gjorde FBI op med i 1979 - tragisk er det at DR, Information mm. ikke er kommet videre siden!

Jette Steensen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Olsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@ Karsten Aaen: "det er som om man fra DR’s side, og fra danske anmelderes side!, er gået tilbage til 1969, eller 1959, og bare siger, at de her mennesker de er onde, de er født onde...! Vel er de ej!"

Enig, dog lige med en undtagelse: de er kommet videre, men allerede i nogen tid har de været på vej tilbage, af en eller anden grund. Samfundet har åbenbart brug for at få flyttet opfattelserne - fra nuancerede til de modsatte... KAa :(

Uanset hvordan man end vender og drejer det, enhver der tyr til ’Fred til lands’ for (søndags)underholdning, eller betragter seriens tilblivelse som Public Service Til Det Danske Folk, burde få sit hoved undersøgt i en allerhelvedes fart!

Flemming Olsen, Birte Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis Fred til lands, skal sees af mig, så bliver det kun, hvis jeg ikke kan finde andet i fjern synet, imellem 20 og 21, de næstkommende søndag aftner. De medvirkende, har en dårlig udtale, som er både snøvlende og utydelig, noget som i den grad, har præget ret mange danske TV-drama'er, i de seneste år. Nu er alt, vel ikke kun sort eller hvidt, så serien vil jeg måske give en chance til næste søndag aften,-for nu ikke straks, "at smide ungen ud, sammen med badevandet."

Hanne Ribens, Birte Pedersen, Anina Weber og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Karsten det var også min umiddelbare kommentar, da jeg så reklamen for filmen. En amerikansk western udfoldet på fynsk jord.

Birte Pedersen, Anina Weber og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er intet amerikansk over det - kom herud og se selv. Bortset fra at psykopaterne sjældent har kørekort eller råd til firehjulstrækkere.
Fyn er jo altså kun hyggelig på overfladen, der har altid været let til næven - i mange år var Odense den danske by med procentvis mest vold.

ulrik mortensen, Per Torbensen og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Lone Nikolajsen, hvis det er håndværket du roser, er jeg enig. Been there, seen that, too many times. Du har muligvis set flere afsnit end vi andre har, og derfor er du begejstret for kommende søndage mellem 20 og 21, men jeg er hoppet af. Fortællingen har ikke nok indhold til formen - hvilket i øvrigt gælder meget tv-dramatik. Nerven i dramaet ligger på en (amerikansk) overflade, ikke i fortællingen.

Henrik Ljungberg

Steffen Gliese

Henrik Ljungberg, hver evig eneste serie, der er vist, er begyndt med et afsnit, der skal lægge præmisserne frem, og det bliver som regel noget kursorisk.
For mig skete det faktisk først i de sidste minutter, at jeg forstod, hvad vi har i vente - og det glæder jeg mig til. Det er en skøn rolleliste - også med en del folk, man alt for sjældent ser uden for den fynske landsdelsscene.

Marianne Ljungberg

Steffen Gliese, det har du ret i. Alle skuespillerne fortæller historien, men jeg tror jeg hurtigt glemmer den. Historien. Der findes ikke biroller, der findes kun skuespillere. Iscenesættelse. Hvis en eller anden berettermodel spiller med her, hopper jeg af modellen. Jeg vil se skuespilleren, birollen, den evigt professionelle. Og, igen, du har ret, skuespillerne er fremragende.

Henrik Ljungberg

Steffen Gliese

- eller måske forstår jeg det godt, hvis dette passer: at det, jeg elskede allermest, nemlig den klare forståelse af, hvordan de forskellige personer relaterer til hinanden, er det, du ikke bryder dig om.

Marianne Ljungberg

Steffen Gliese, undskyld, jeg kan se jeg udtrykte mig uklart. Første afsnit af serien forekom mig at være godt håndværk, men skåret efter en model jeg har set alt for tit. Skuespillerne er fremragende, manus er det sædvanlige. Giver det mere mening?
Henrik Ljungberg

Flemming Olsen

Efter at have set første afsnit virker det som om, at Badehotellet giver et mere realistisk indblik af "livet i provinsen". Serien er trods alt præget en vis stilsikkerhed og research i modsætning til Fred til Lands, hvor kvinderne tusser rundt i dynevest, stribet rullekrave med matchende frisure anno 1980, og ser ud som om de har fået udgangstilladelse fra "En by i provinsen"

Anette Skriver

Så slap min lyst til at se søndagsserien ”Fred til Lands“ helt og fuldstændig op : Et overflødighedshorn af klam ondskab, menneskelig armod, svaghed og mørk filmkunst.
At vi sandsynligvis undervejs vil finde ud af, at Mike er ond, fordi han har en sørgelig baggrund, og at de andre triste, håbsforladte, værdifortabte og opgivende karakterer har deres historie, der forklarer hvad vi ser, redder intet .
Det er ingen grund til at bruge en søndag aften, hvor muligheden for varme, kærlig opmærksomhed og eftertanke til brug for den nye uge ligger lige for, på atter engang at se UdkantsDanmark udstillet som hjemsted for menneskelig opløsning. Jeg har forstået budskabet, og jeg er så træt af at blive ved med at få det præsenteret. Det er så overflødigt !!!!!Jeg har levet i den del af Danmark hele mit liv og har haft til opgave at støtte mørke kræfter til at blive lysere derude. Jeg husker kun et enkelt sted, der kommer bare en smule hen i retning af den ondskab, der bliver udpenslet søndag aften . Det er en mikroskopisk lille virkelighed, der bliver lagt ud som en almengyldig virkelighed, som nødvendigvis derfor må lægges frem, så alle, der er på den sikre side af udkanten, kan forarges og forskrækkes over, hvor galt det står til derude; MEN så galt ser det ikke ud !!! Det er virkelighedsforvrængning til ingen verdens nytte og dækket ind under, at det er kunst . De, der spiller gør sig vældig umage, og de gør der godt; men det gør ikke indholdet til kunst !

Jeg synes serien har fået en god start, og er drama af høj kaliber. Men jeg er sikkert også farvet af at have haft en person som Mike inde på livet, samt at jeg har set DR's dramavogne drøne rundt i omegnen gennem det seneste år, og at jeg nærmest kan genkende hver eneste lokation fra det virkelige liv.

"Så slap min lyst til at se søndagsserien ”Fred til Lands“ helt og fuldstændig op : Et overflødighedshorn af klam ondskab, menneskelig armod, svaghed og mørk filmkunst."
Jamen Anette Skriver, det er vel det serien handler om, såvidt jeg kan se...
Hvorfor kommenterer I ikke ovre på artiklen om dagens afsnit, tænker det vil gøre debatten nemmere.

Annika Rasmussen

Jeg kan ikke genkende kritikken. Jeg er helt vild med den. Jeg har endda overvejet at bruge den i min undervisning i forløb om f.eks. fremstilling af ondskab i dansk kunst, eller måske provinslitteratur i stil med Det moderne gennembrud. Men jeg vil dog indrømme, at jeg sætter undertekster på, da skuespillerne rigtig nok mumler.