Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Edmond’ fortæller muntert historien om fransk teaters mest berømte næse

Alexis Michaliks velformede ’Edmond’ fortæller vittigt og muntert om dengang i 1897, hvor den unge parisiske digter Edmond Rostand skabte en af fransk teaters udødelige klassikere, ’Cyrano de Bergerac’
Olivier Gourmet som skuespilleren Constant Coquelin, der i ’Edmond’ ser mulighed for et comeback i rollen som Cyrano de Bergerac.

Olivier Gourmet som skuespilleren Constant Coquelin, der i ’Edmond’ ser mulighed for et comeback i rollen som Cyrano de Bergerac.

Another World Entertainment

Kultur
10. oktober 2019

Året er 1895, og den unge digter Edmond Rostand (Thomas Solivérès) har lige forladt premieren på sit seneste langdigt, som blev fremført af den berømte skuespillerinde Sarah Bernhardt (Clémentine Célarié). Det gik ikke godt.

Kritikere gik undervejs og sagde grimme ting om Edmond og det efter deres mening alt for følelsesfulde og højttravende digt, og teatrets direktør annoncerede højlydt, at det var noget skrammel og kun ville få en uge på teatret.

Nedtrykt går Edmond gennem Paris’ gader. Han lader sig lokke ind for at se en af brødrene Lumières banebrydende forevisninger af levende billeder (filmen blev født i 1895), og da han når hjem til sin kone, Rosemonde (Alice de Lencquesaing), er han overbevist om, at alt er forbi. Både hans karriere som digter og teatret, der inden for ti år vil blive udkonkurreret af filmen.

Hun får ham dog overbevist om, at han skal fortsætte med at skrive – det er immer væk det, der giver dem brød på bordet.

To år senere, i 1897, skriver Edmond stadig. Men penge har han og Rosemonde ingen af. Men så er det, at flamboyante Sarah Bernhardt sørger for, at Edmond får til opgave at skrive et stykke på vers for en anden af den parisiske teaterverdens store skikkelser, skuespilleren Constant Coquelin (Olivier Gourmet).

Og takket være lige dele desperation og inspiration bliver det så på nogle få uger til et af fransk teaters allermest populære og også filmatiserede stykker, Cyrano de Bergerac.

Åndrig kærlighed

Alexis Michaliks velformede Edmond fortæller med udgangspunkt i virkelige personer og hændelser den ganske givet ikke videre sande, men aldeles fornøjelige historie om, hvordan Edmond Rostand kunne have skrevet det berømte stykke.

Digteren døde i 1918 i en alder af blot 50, og hans claim to fame var stort set kun Cyrano de Bergerac, hvilket dog også var og er et ganske særligt stykke dramatik; en vittig, romantisk og tragisk dramakomedie om åndrighed, kærlighed og om, at det er det indre, der tæller.

Titelpersonen, en digter og levemand med en enorm næse, der gør ham til genstand for mangen en hånende bemærkning, taler og skriver for en god ven, en anderledes smuk, ung mand, og erobrer gennem vennen den indtagende Roxannes hjerte.

I Edmond lader Michalik, der selv har skrevet filmens manuskript, Cyrano de Bergeracs tilblivelseshistorie skiftevis inspirere og spejle handlingen i stykket. Edmonds gode ven, skuespilleren Léo Volny (Tom Leeb), er forelsket i en smuk påklæderske, Jeanne (Lucie Boujenah), som til gengæld forelsker sig i alle de ord, som Edmond forsyner vennen med.

Samtidig bliver den passionerede Jeanne så at sige Edmonds muse – han korresponderer med hende under Léos navn – hvilket igen gør hans kone jaloux, og så ruller de underholdende intriger, som også involverer korsikanske pengeudlånere, besværlige skuespillere og et par af Edmonds arrogante dramatikerkolleger, som slet ikke har fidus til ham.

Eventyrlandet Paris

1890’ernes Paris er genskabt som et eventyrland af digtere og teaterfolk i Edmond, og Alexis Michalik og alle hans dygtige filmhåndværkere får det hele til at leve og ånde, og man følger ivrigt med i alt det, der foregår bag kulisserne og på de små cafeer og hoteller rundt om i byen.

Dialogen er rap, og skuespillerne gode – ikke mindst Olivier Gourmet som den let afdankede Coquelin, der i rollen som Cyrano søger et comeback, og Mathilde Seigner som den aldrende, rappenskraldede diva, Maria Legault, der skal spille Roxanne.

Edmond er en fantasi, og den tager sig gevaldige friheder med virkeligheden, men det gør intet, fordi det er så charmerende og underholdende en affære, som tilmed mod slutningen, hvor vi er vidne til uropførelsen af Cyrano de Bergerac, bliver helt rørende i sin skildring af den inspiration og kærlighed, som stort set alle filmens hovedpersoner leder efter.

Og bliv endelig siddende under rulleteksterne, der viser små klip fra nogle af de mange filmatiseringer af Cyrano de Bergerac, ikke mindst Jean-Paul Rappeneaus veloplagte version fra 1990 med Gérard Depardieu i titelrollen. Det første klip er i øvrigt fra 1900 og med selveste Constant Coquelin.

’Edmond’. Instruktion og manuskript: Alexis Michalik. Fotograf: Giovanni Fiore Coltellacci. Længde: 110 minutter. Biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her