Læsetid: 3 min.

’Edmond’ fortæller muntert historien om fransk teaters mest berømte næse

Alexis Michaliks velformede ’Edmond’ fortæller vittigt og muntert om dengang i 1897, hvor den unge parisiske digter Edmond Rostand skabte en af fransk teaters udødelige klassikere, ’Cyrano de Bergerac’
Olivier Gourmet som skuespilleren Constant Coquelin, der i ’Edmond’ ser mulighed for et comeback i rollen som Cyrano de Bergerac.

Olivier Gourmet som skuespilleren Constant Coquelin, der i ’Edmond’ ser mulighed for et comeback i rollen som Cyrano de Bergerac.

Another World Entertainment

10. oktober 2019

Året er 1895, og den unge digter Edmond Rostand (Thomas Solivérès) har lige forladt premieren på sit seneste langdigt, som blev fremført af den berømte skuespillerinde Sarah Bernhardt (Clémentine Célarié). Det gik ikke godt.

Kritikere gik undervejs og sagde grimme ting om Edmond og det efter deres mening alt for følelsesfulde og højttravende digt, og teatrets direktør annoncerede højlydt, at det var noget skrammel og kun ville få en uge på teatret.

Nedtrykt går Edmond gennem Paris’ gader. Han lader sig lokke ind for at se en af brødrene Lumières banebrydende forevisninger af levende billeder (filmen blev født i 1895), og da han når hjem til sin kone, Rosemonde (Alice de Lencquesaing), er han overbevist om, at alt er forbi. Både hans karriere som digter og teatret, der inden for ti år vil blive udkonkurreret af filmen.

Hun får ham dog overbevist om, at han skal fortsætte med at skrive – det er immer væk det, der giver dem brød på bordet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu