Læsetid: 7 min.

Man farer nemt vild i trylleskoven i Elisa Kragerups ’En Skærsommernatsdrøm’

Elisa Kragerups ’En Skærsommernatsdrøm’ på Betty Nansen byder på fortryllende smuk scenografi og koreografi. Men gennem David Lynch-inspireret surrealisme er den også nem at fare vild i og affejer snarere end engagerer sig i moderne begær og virkeligheder
Der er mange forskellige lag og virkeligheder i Elisa Kragerups ’En Skærsommenatsdrøm’, men hvad vil de hinanden?

Der er mange forskellige lag og virkeligheder i Elisa Kragerups ’En Skærsommenatsdrøm’, men hvad vil de hinanden?

Emilie Therese

18. oktober 2019

Alfen Puk i skikkelse af Xenia Noetzelmann kigger ud til os gennem scenetæppet. Hun taler i en mikrofon, men da hun stopper, fortsætter hendes stemme med at komme ud af højtalerne. Hun trækker sig tilbage, og da tæppet går fra, ser vi hende kigge frem fra endnu et scenetæppe bagved det første.

Sådan begynder Elisa Kragerups nyfortolkning af Shakespeares En Skærsommernatsdrøm på Betty Nansen Teatret. Og sådan understreger hendes version de mange lag af virkelighed, drøm og fiktion i Shakespeares klassiske forviklingskomedie, der foregår dels i Athen og dels i en fortryllet skov, hvor Puk og de andre alfer laver rod i menneskenes og naturens orden. Der er ingen stabil virkelighed som udgangspunkt, kun lag af drøm og syner.

På mange måder er stykket et oplagt valg for Elisa Kragerup, der også er kunstnerisk chef på Betty Nansen. Hun er kendt for at lave teater, hvor det klassiske og det moderne mødes i udtryk, som sætter kønnet, kroppen og sproget til forhandling.

I En Skærsommernatsdrøm, der flyder over med transformationer, begær og drømmesyner, er der meget at gribe fat i, men også meget stof, der skal forløses og opdateres.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu