Læsetid: 4 min.

’Farvel, genfærd’ viser, hvordan savn kan fylde så meget i et liv, at det næsten går i stå

Hovedperson og læser spærret inde i en klaustrofobisk sorg
Italienske Nadia Terranovas roman 'Farvel, genfærd' omhandler teenageren Ida, hvis far forlader lejligheden i en depressiv tilstand og aldrig kommer tilbage. 

Italienske Nadia Terranovas roman 'Farvel, genfærd' omhandler teenageren Ida, hvis far forlader lejligheden i en depressiv tilstand og aldrig kommer tilbage. 

Daniela Zedda

11. oktober 2019

Hvordan affinder man sig med sin fars død? Hvordan forholder man sig til sorgen, når den ikke kun skyldes hans bortgang, men også hans utilstrækkelighed som menneske?

I de seneste år er der udkommet flere værker, som stiller den slags spørgsmål: Søren R. Fauths Digt om døden, Molly Balsbys Ponyprivilegiet, Liv Nimand Duvås Vi er vel helte og Julie Top-Nørgaards Jeg går i min fars støvler, for nu bare at nævne nogle af dem.

Italienske Nadia Terranovas Farvel, genfærd er endnu et eksempel. Da fortælleren Ida er 13 år, forlader hendes far lejligheden i depressiv tilstand og kommer aldrig hjem igen. Tilbage står Ida og hendes mor, der får smadret deres liv – ikke mindst det fælles liv i lejligheden, der bliver som en slags museum i forfald: Støvet lægger sig over de håbløst mange ting, mens fugten trænger ned i væggene; intet ændrer sig, medmindre det er til det værre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu