Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Det er, som om FKA Twigs udtrykker sig bedst gennem sekteriske synge- og danseseancer

På sit længe ventede album, ’Magdalene’, demonstrerer den britiske sanger og producer FKA Twigs, hvordan elektronikken og internettet efterhånden er blevet en trosretning
På sit længe ventede album, ’Magdalene’, demonstrerer den britiske sanger og producer FKA Twigs, hvordan elektronikken og internettet efterhånden er blevet en trosretning

Pressefoto

Kultur
2. november 2019

Hvis man har set, eller bare hørt om den hypede, Spike Jonze-instruerede reklame for Apples HomePod-system, ved man godt, hvor hardcore FKA Twigs er. For det er hende, der svajer nærmest makabert smidigt rundt i den kommercielle lejlighed, til sin egen medrivende musik – lige efter at hun havde fået foretaget en operation i livmoderen.

Men man kan åbenbart ikke fortælle den britiske producer, danser og sanger Tahlia Debrett Barnett, at hun ikke må bevæge sig. Eller at hun burde sige nej til ting og tage en lille pause for den sags skyld.

I Apple-reklamen, og som FKA Twigs, bliver hun et billede på nutidens kompromisløse arbejdsnarkoman, på grænsen til det ekstremistiske.

På sit andet album, Magdalene, er FKA Twigs igen i konkurrence med sig selv og sine tårnhøje krav til kvalitet og performance. Hun lyder som en uskyldig engel, fanget i en elektronisk, korporativ hvirvelvind. Hun lader simpelthen individualismens ensomhed og neoliberalismens krav til konstant effektivisering rive sig rundt.

Røgelsestunge effekter

Der er gået over fem år, siden FKA Twigs udgav sit debutalbum. I et stykke tid har hun ikke rørt på sig rent musikalsk. Alligevel har hun været i æteren, som en anden superberømthed, i forbindelse med Apple-reklamen, og da hun i en periode datede den kontroversielle skuespiller Shia LaBeouf. Men det virker, som om at FKA Twigs med sin nye musik og ambitiøst anlagte tour har fundet tilbage til dén, som offentligheden måske havde gemt, hun er – en ung, talentfuld og højaktuel musiker.

Albumtitlen Magdalene er en reference til en af Jesus’ mest trofaste følgere, den omdiskuterede jødiske kvinde Maria Magdalene. En gennemgående figur, som FKA Twigs også har opkaldt »mary magdalene« efter. En inderlig hymne røgelsestung af elektroniske effekter.

Og albummet virker i det hele taget andægtigt. På den måde bekræfter FKA Twigs kunstfærdigt, at elektronikken og internettet efterhånden er blevet den mest udbredte trosretning.

I karakteristisk a capella-sang, gennemsyret af tremuleringer og bratte, tårnhøje spring mellem oktaverne, udtrykker FKA Twigs sit stormfulde on/off-forhold til en uhyre livagtig gudeskikkelse af et lydbehandlingsprogram. FKA Twigs synger ikke om at være en falden engel, men om at være en »fallen alien« – hvilket er endnu en af albummets udspekulerede parafraseringer af den kristne kult.

Det er, som om FKA Twigs simpelthen udtrykker sig bedst gennem disse sekteriske synge- og danseseancer. »sad day« er dog også en sublim popsang, og Future-assisterede »holy terrain« et forfriskende trapindslag.

Magdalene kunne være en lydoptagelse af et syret ritual inden for den moderne arbejdskultursekt, der består af unge, egocentriske stræbere med sylespidse albuer. FKA Twigs var på alles læber, da hun kom frem. Og med Magdalene genindtager hun pladsen som en af verdens mest lytteværdige musikere. Hendes forvrængede og elektroniske, men også rentonede lyd, får hende til at minde om en ung, millenniumudgave af Björk.

Samtidig stiller hun sig blandt de stadig semiuafhængige popkunstnere, der dyrker en pikant bismag af sadcore, såsom Arca, Alice Glass, Lana Del Rey, James Blake og Yung Lean.

FKA Twigs: ’Magdalene’ (Young Turks Recordings)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her