Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ganger formidler den personlige smerte – og gør den til en fællessang

Den danske kvintet Ganger er lyden af en ny generation, der tager sagen i egen hånd. Uden at ryste på den eller gå efter billige highfives. De giver os en sammensat musik, som man kan falde over og slå sig på. Men samtidig også en sangbar og medrivende musik
Kvintetten Ganger rammer med en uventet styrke på deres nye album, Mørk, der crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet.

Kvintetten Ganger rammer med en uventet styrke på deres nye album, Mørk, der crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet.

Victoria Mørck Madsen

Kultur
4. oktober 2019

Der er en bevægelse i dansk musik op gennem det unge årtusinde, der har kunnet forberede os på kvintetten Gangers fremragende debutalbum Mørk.

Det er den kollektivistisk anlagte bølge af bands, der lavede indiesalmer i 00’erne, bands som Efterklang og Choir of Young Believers. Bands, der definitivt forlod det maskuline og droppede rocksangerens positurer til fordel for noget mere kompliceret og afvæbnende.

Bands, der valgte det højstemte som en positiv vej ud af post-11. september-virkeligheden og fandt en større stemme i fællessang og gruppedynamikker.

Alt det deler Ganger med disse bands, men de er også noget andet, mere dystert og sammensat.

Ganger rammer med en uventet styrke. De er ikke henførte og lysende, som indiesalmerne var, og deres udtryk stritter i mange retninger. Albummet Mørk crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet. Det ramler og skramler, og der er mærkværdige citater fra 80’er-B-film. Man kan falde over møblementerne, der roder så smukt i sangene.

Ganger bevæger sig ubesværede mellem referencer og instrumenter. Samplinger, synth, beats, rockinstrumenter. Og fællessangstemmerne peger ikke – som i nogle af 00’ernes indiesalmer – i retning af nyklassiske komponister, de peger mere i retning af 80’er-pop og fællessang i skolegården.

Her er så også reminiscenser af Lars H.U.G.s tidlige radikalisme og Medina i hendes mest elektromelankolske øjeblikke. Og så er der kineserier, elektronisk opløste stemmer, skingre kor, som blev de råbt fra gadeplan.

Der er sange, der ikke bevæger sig nogle steder hen på fineste vis. Og hymner, vi kan skråle med på.

Det intime bliver episk

I teksterne er byen fuld af neon som i 80’erne, men den er også grøn som i gentrificeringens nutid.

Der er ro og historiske rødder. Der er uro og dystre observatorier, hvorfra vi ser ind i Vestens sjæl. Kærlighedens ambivalens og forældrenes svigt.

»Du er død nu
For din hjerne kryber«, synges det i duet mellem dreng og pige.

Ofte er det hele fire af gruppens fem medlemmer, der udgør den vokale front. Som når de synger:

»Dig og mig
Uden håb
Jeg siger bye bye baby
Uden løfter.«

Og der er indiehittet »Olympisk«, der fortæller den sande historie om en stedfar, der stjæler et tv sammen med Røde Kurt og Fede Bo.

Det er bandets grundlægger Thomas Bach Skaarup, der er den primære tekstforfatter, og det er interessant at høre, hvordan hans bearbejdelser af sin fars død ofte afsynges i fællesskab. Hvordan den personlige oplevelse kan deles af mange stemmer – eller synges af en anden end Skaarup som forsanger.

En opløsning af autenticitet? Mjah, snarere en fælles oplevelse af en personlig smerte.

Musikalsk kan det intime også blive episk på Mørk. Det private er noget, de – og vi – kan skråle med på af fuld hals.

Fælles selvstændiggørelse

Ganger ankommer med stor selvsikkerhed og med en bevidsthed om det danske musiklandskab. Deres selskab, Yachtvej, vil ifølge pressemeddelelsen »stå for integritet, DIY-kultur og personlig og fælles selvstændiggørelse ud fra et kunstnerisk og virksomhedsmæssigt perspektiv.«

De har så også styr på deres fremtidsplaner. Mørk er første album i en planlagt trilogi, der afsluttes i 2021.

Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Kirsten Nyhus Janssen, Andreas Campbell og Thomas Bach Skaarup er tilsammen Ganger. I deres verden er vores personlige problemer et kollektivt anliggende og vice versa. Og Mørk er lyden af en ny generation, der tager sagen i egen hånd. Uden at ryste på den eller gå efter billige highfives.

Ganger: ’Mørk’ (Yachtvej)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her