Læsetid: 3 min.

Ganger formidler den personlige smerte – og gør den til en fællessang

Den danske kvintet Ganger er lyden af en ny generation, der tager sagen i egen hånd. Uden at ryste på den eller gå efter billige highfives. De giver os en sammensat musik, som man kan falde over og slå sig på. Men samtidig også en sangbar og medrivende musik
Kvintetten Ganger rammer med en uventet styrke på deres nye album, Mørk, der crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet.

Kvintetten Ganger rammer med en uventet styrke på deres nye album, Mørk, der crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet.

Victoria Mørck Madsen

4. oktober 2019

Der er en bevægelse i dansk musik op gennem det unge årtusinde, der har kunnet forberede os på kvintetten Gangers fremragende debutalbum Mørk.

Det er den kollektivistisk anlagte bølge af bands, der lavede indiesalmer i 00’erne, bands som Efterklang og Choir of Young Believers. Bands, der definitivt forlod det maskuline og droppede rocksangerens positurer til fordel for noget mere kompliceret og afvæbnende.

Bands, der valgte det højstemte som en positiv vej ud af post-11. september-virkeligheden og fandt en større stemme i fællessang og gruppedynamikker.

Alt det deler Ganger med disse bands, men de er også noget andet, mere dystert og sammensat.

Ganger rammer med en uventet styrke. De er ikke henførte og lysende, som indiesalmerne var, og deres udtryk stritter i mange retninger. Albummet Mørk crasher som en elektronisk Radiohead-plade fra årtusindskiftet. Det ramler og skramler, og der er mærkværdige citater fra 80’er-B-film. Man kan falde over møblementerne, der roder så smukt i sangene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu