Læsetid: 5 min.

Gennem luftig kunstlingo ind i labyrinten

GIBCA, Göteborgs Internationale Kunstbiennale, har i år det labyrintiske som tema. Trods en tendens til didaktik er det værd at tage en tur til Sverige, ikke mindst for at høre Ulla Ryum sludre på film og kigge på asiatiske krabber
Et af GIBCA’s stærkeste værker er svenske Kajsa Dallbergs dobbeltfilm Unbinding Time. Den første er et portræt af den danske forfatter og dramatiker Ulla Ryum, der i 1970’erne udviklende sin egen spiraldramaturgi.

Et af GIBCA’s stærkeste værker er svenske Kajsa Dallbergs dobbeltfilm Unbinding Time. Den første er et portræt af den danske forfatter og dramatiker Ulla Ryum, der i 1970’erne udviklende sin egen spiraldramaturgi.

8. oktober 2019

Kan I huske den? Renæssancefilosoffen René Descartes mantra fra 1600-tallet: Jeg tænker, altså er jeg. Descartes ser krop og natur som irrationelle modpoler til fornuften.

Den danske digter Inger Christensen skrev et magisk modspil i 1979:

Jeg tænker
altså er jeg
en del af labyrinten.

Mennesket er altså kun tænkende, fordi det findes i en verden, der er koblet sammen på kryds og tværs. 

I Göteborg læser jeg forventningsfuldt René og Ingers ord i introteksten til den tiende udgave af GIBCA – Göteborgs Internationale Kunstbiennale – i år med titlen Part of the Labyrinth. Næste år fejrer byen 400-årsjubilæum, og GIBCA er i 2019 og 2021 en sammenhængende begivenhed.

Labyrinttemaet retfærdiggør springene mellem byens forskellige tider og historier, så jeg bruger en dag på at besøge de tre store kunstinstitutioner Röda Sten Konsthall, Göteborg Konsthall og Göteborg Naturhistoriske Museum. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu