Læsetid: 6 min.

Jonathan Safran Foers bog om klimakrisen er en tvivlers kampskrift

Jonathan Safran Foers nye bog ’We Are the Weather – Saving the Planet Begins at Breakfast’ tumler rundt mellem viljen til handlinger og tvivlen på det hele – ligesom alle os andre
Forfatterens rod bliver et overvældende portræt af det kaos, vi alle sammen tumler rundt i og et overbevisende signalement af, hvordan det er at leve som engageret borger med klimaforandringer som forpligtelse og horisont, skriver Rune Lykkeberg om Jonathan Safran Foers nye bog.

Forfatterens rod bliver et overvældende portræt af det kaos, vi alle sammen tumler rundt i og et overbevisende signalement af, hvordan det er at leve som engageret borger med klimaforandringer som forpligtelse og horisont, skriver Rune Lykkeberg om Jonathan Safran Foers nye bog.

18. oktober 2019

Om aftenen slukkede amerikanerne lyset i deres lejligheder og huse, så fjenden ikke kunne se dem. Under Anden Verdenskrig mørkelagde almindelige borgere deres hjem, fordi de ville være med til at forhindre tyske ubåde i at lokalisere og angribe de havne, hvorfra amerikanske skibe sejlede i krig.

Det var i begyndelsen kun dem, der boede på østkysten, som slukkede deres lys om aftenen. Men efterhånden bredte det sig også til byer langt væk fra kysterne, flere og flere tog del i dette nationale selvforsvar. Konkret var det nyttesløst, men mørkelægningen af huse og lejligheder dybt inde i landet forenede amerikanerne i solidaritet i kampen for det, de troede på. Alle blev engageret:

Jonathan Safran Foer: 'We Are the Weather – Saving the Planet Begins at Breakfast'.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Britta Hansen
Olaf Tehrani, Ejvind Larsen og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er jeg alligevel blevet lidt nysgærrig på bogen, som jeg lod ligge forleden dag i en boghandel, da jeg tænkte, jeg allerede kender og forstår (om ikke andet) det budskab, bogens titel formidler.

Mennesket i en nøddeskal vil jeg betegne dette dilemma, ikke at være i stand til at forholde sig til en abstrakt trusel. Om vi som menneskeheden vil være i stand til at overkomme denne utilstrækkelighed?

Måske er det netop derfor, Greta Thunberg har formået at ruske i så mange mennesker: hun oversætter en abstrakt trusel til noget, vi skal gå i panik over. Hun udmaler horrorscenarier med tyk pensel: Vores hus står i flammer.

Vi må lytte til Greta, der siger, vi må lytte til videnskaben. Og helst spise vegansk morgen til og med aften!

(PS: Jeg tror, der mangler et 'ikke' i næstsidste afsnit af anmeldelsen.)

Søren Fosberg

Der bliver tænkt meget over hvorfor vi ikke helhjertet forsøger at stoppe den forurening som er årsag til klimaproblemet. Man vil godt redde verden - det må dog ikke koste noget siger mange. Det virkelig besynderlige er at der ikke engang er forsøg på at forstå hvorfor vi forurener. Hvad er drivkraften bag den adfærd der fra top til bund i samfundet vælger at forurene, vælger at bruge naturen som losseplads?

Svaret er at det kan betale sig, at vores markedssystem er blind for fællesskabets omkostninger pga destruktion af naturgrundlaget, at luft, jord og havforurening ingen rolle har i BNP, at klimaændringer, miljø forarmelse og tab af dyre og planterarter er vejen til profit? Teknologisk behøver vi ikke at forurene, der er rigelig grøn energi og ressourcer kan recirkuleres på samme måde som naturen har gjort i milliarder år. Problemet er markedssystemet det gør det profitabelt at konvertere resourcer til affald.

Hvorfor et det ikke til debat i blandt politikere og i pressen at vores markedssystem belønner forurening og straffer ikke forurenende produktion? Vi lever i et globalt markedssystem hvorfor vil regeringen ikke beskatte forurening og bruge markedssystemet til at dreje samfundet i bæredygtig udvikling?

Det er meget mærkeligt. For mig i hvert fald. De eneste der har gavn af det er fossilindustrien og dets finansielle støtter. Er det dem der bestemmer?

Er der nogen der kan forklare?

Mikael Velschow-Rasmussen, Hanne Utoft, Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Pia Nielsen, Kim Houmøller og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg kan ikke huske præcist, hvor mange besynderlige dommedags kulter, som begået kollektivt selvmord gennem tiderne. Var de mon bare et syret signal til den nutid , vi lever i right now ?

Livets vitale fundament her på kloden er kulstofkredsløbet med udveksling mellem atmosfæren, havet, plante- og dyreriget.

Vi fandt et kulstoflager nede i kælderen, og det oprindelige udbrud bag klimadystopiens pandemi gjaldt vores prutter fra kælderen. Atmosfæren plus 0.0135% CO2. Nu handler det om køernes bøwsen. Atmosfæren plus 0.000?% CH4. Det næste bliver paradoksalt nok sikkert ungdommens forbrug af lattergas. Atmosfæren plus 0.0000?% N2O. Det er sgu da lige til at grine og græde over. Tre små sporstoffer og en klode i hovedløs panik.

Welcome to the Peoples Temples / Jonestown

Michael Hullevad, Søren Ferling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

”alarmberedskab”, ”overlevelsesberedskab”

Skal vi fokusere på menneskets biologi, når vi vil forklare, at mange af os går mere op i miltære fjender end i klimatrusler, eller skal vi interessere os mere for den indflydelse, vi udsættes for, fra producenterne af våben, kul, olie, biler o.s.v.? Jeg foreslår det sidste. Vær altid skeptisk over for biologisk determinisme. Der er en lang tradition - i hvert fald siden Thomas Hobbes - for at bruge dårligt funderede biologiske teorier som argument for reaktionær politik.

Michael Hullevad

Der var for + 3mdr. siden bestillinger på +3000 kulkraftværker (kilde Japan Post). Kina stod for 1642 stk., levetid 40-50 år. Hvor meget hjælper så en vegansk pølse? Ikke en skid! DK har næsten ingen indflydelse på klimaet. Men at satse på vindmøller kan måske inspirere andre!