Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Skal kvinder også smile noget mere, når de har hugtænder?

Aldrig har der været så megen inderlig kvindelig affekt i et Disney-eventyr som i Angelina Jolies onde fefortolkning i ’Maleficent‘. Opfølgeren – en kattedronningefejde – er knap så skarp i sin dyrkelse af Jolie som matriark af fremtiden
Den vrede og fortvivlelse, Jolie udtrykte som offer, var af den slags, jordskælv er gjort af. Aldrig har der været så megen inderlig kvindelig affekt i et Disney-eventyr, skriver Katrine Hornstrup Yde.

Den vrede og fortvivlelse, Jolie udtrykte som offer, var af den slags, jordskælv er gjort af. Aldrig har der været så megen inderlig kvindelig affekt i et Disney-eventyr, skriver Katrine Hornstrup Yde.

Kultur
18. oktober 2019

Angelina Jolie er om nogen den kvindelige superstjerne i Hollywood, der ivrigst stræber mod tjansen som matriark af fremtiden. Hun er goodwillambassadør for FN, hun turnerer rundt i verdens brændpunkter, hun har lavet bl.a. et romantisk drama om hjælpearbejdere (Beyond Borders), hun har et kæmpekuld af adopterede børn fra hele verden, som på godt og ondt giver hende en slags Moder Jord-aura.

Og i hendes bedst sælgende hovedrolle nogensinde, den onde fe fra Tornerose, Maleficent, i Disneys film af samme navn, er det lige til at læse hendes fortolkning af den besværgende, hævngerrige fe som ren feministisk tidsånd.

Hvorfor var denne Maleficent i første film fra 2014 så vred på mennesker, at hun forbandede en spæd prinsesse, der på sin 16-års fødselsdag ville falde i en dyb søvn? Fordi – sådan tolkede mange det, og Jolie nikkede selv ja til analysen – hun var blevet voldtaget: En prins havde forgiftet hende og stjålet hendes vinger, mens hun lå bevidstløs.

Den vrede og fortvivlelse, Jolie udtrykte som offer, var af den slags, jordskælv er gjort af. Aldrig har der været så megen inderlig kvindelig affekt i et Disney-eventyr.

Hvis man mestendels ser livlige, selvalvorlige live action eventyr-blockbusters for at læse og opleve den slags samtidstegn, er Maleficent altså fascinerende som eksempel på den feministiske fortælling om at skulle vinde sine vinger – friheden – tilbage i en mandligt undertrykkende verden. Og om at skulle genopdage kærligheden gennem andre slags bånd end heteroseksuelt romantiske: I Maleficent er det Maleficents gudmoderkærlige kys, der vækker Tornerose fra den forbandede søvn.

Var det mest af alt Jolies tilstedeværelse og efteranalyse, der fik Maleficent til at føles som alt det? Mja. Opfølgeren, Maleficent: Mistress of Evil, fungerer i hvert fald først og fremmest som kulørt og lidt for langtrukken underholdning uden klar urfortælling og med det primære formål at dyrke synet af stærke, smukke kvinder i et univers for alle, der elsker Ringenes Herrer og Harry Potter.

Aurora (Tornerose spillet af Elle Fanning med nuttetrøde kinder) repræsenterer nu en ny generation, der skal passe på den magiske natur. Men hun lokkes i en fælde af sin nye svigermor dronning Ingrith (spillet med bad ass iskulde af ikonet Michelle Pfeiffer), der ser den levende, subjektgjorte natur som sin fjende. 

Således opstår en kattedronningefejde med indlagte spørgsmål om ægte moderskab og slægtskab i en hvirvelvind af nuttede magiske dyr. I heksegryden har man kastet en smule klimabevidsthed, i slutningen er der en hilsen til moder Jolies adoptionsutopi, der er dyster gaskammerreferencer og nuttet romantik.

Men hvad tager man med sig? Måske en lille ømhed for Jolie som dramatisk og forhadt gudmor, der ikke kan smalltalke, ikke kan smile uden at blotte hugtænder, og hvis beskytterhjerte er så stort, at det kan smadre hele verden, og så stort, at det kan redde ditto. Lige i den forstand er Jolies bud på en popkulturel matriark stadig værd at kigge på.

’Maleficent: Mistress of Evil’. Instruktion: Joachim Rønning. Manuskript: Micah Fitzerman-Blue, Noah Harpster og Linda Woolverton. Fotograf: Herny Braham. 118 min. (Alle biografer med popcorn i hele kongeriget)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her