Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mike skal dø. Men det er lettere sagt end gjort at tage et liv

Det er stadig svært underholdende, at der er smurt så tykt på med drama og dødelige dilemmaer i DR’s nye søndagsserie ’Fred til lands’, hvor desperate landsbyboere i tredje afsnit gør sig parate til den ultimativt mest desperate problemløsning: drab
I modsætning til sine ofre er mekanikeren Mike 100 pct. nådesløs. Fred til lands insisterer på at skildre ham som en dæmon, og det er elementært spændende at følge Ebberup-borgernes forsøg på dæmonhåndtering.

I modsætning til sine ofre er mekanikeren Mike 100 pct. nådesløs. Fred til lands insisterer på at skildre ham som en dæmon, og det er elementært spændende at følge Ebberup-borgernes forsøg på dæmonhåndtering.

Tine Harden

Kultur
21. oktober 2019

Selvtægtsprojektet, som det hele drejer sig om, er så småt ved at komme på skinner i tredje afsnit af DR’s nye søndagsserie Fred til lands. Det er ved at lykkes for lægen Peter (Claus Riis Østergaard) at samle et hold af lokale, der mener, at mekanikeren Mike (Morten Hee Andersen) har tyranniseret den fynske landsby Ebberup længe nok.

Halvandet år før seriens nutidsspor kørte Mike Peters søn, en nybagt student på vej hjem fra studentergilde, ihjel.

Meget (inklusive den scene i første afsnit, hvor det skete) tyder på, at Mike gjorde det med vilje. Derudover chikanerer han Tom, der sammen med sin kone, Bibi (Lene Maria Christensen), driver byens værtshus.

Tom har lukket sig helt ind i sig selv og er ikke det mindste med på at prøve at gøre Bibi gravid. Det er ellers hendes højeste ønske og bedste bud på at komme ud af sin livslange ensomhed. At Mike så også ydmyger hende, gør kun ondt værre, og Bibi når frem til, at hun nok er klar til at dræbe, hvis det er det, der skal til.

Det samme er den jordnære fjerkræfarmer John (Mads Rømer), hvis søn, Kasper (Sylvester Byder), var med i bilen den fatale sommernat. Kasper er dybt traumatiseret af oplevelsen, men ude af stand til at bryde sin forbindelse til Mike. Da Johns chef, Milad (Dar Salim i sin mest spagfærdige rolle nogensinde), erfarer, at han ikke kan beskytte sin lille dreng mod Mikes umotiverede vold, er holdet komplet. 

Der er smurt ekstremt tykt på, og det er stadig svært underholdende.

’Skal vi brainstorme?’

Skuespillet er til den teatralske side, og fotograferingen svælger i mørke, forfald og mønstret tapet. Det bedste er, når Fred til lands går planken helt ud i scener, der enten er tydeligt hallucinatoriske eller bare minder om det. Risikoen for ikke at fange, hvad hovedkonflikten går ud på, eller hvad der er på spil for de centrale karakterer, er meget lille. 

Selv om der ikke er nogen komiske elementer eller karakterer med i serien, er den ikke uden en vis galgenhumor. Da Peter for eksempel vælger at hælde al den rødvin ud, han ellers har brugt til at drukne sine sorger i, kommer hans lidt vel letlevende forfatterbror Martin (Anders Juul) ud i køkkenet og spørger, hvad han laver. 

»Jeg er startet i en gruppe med nogle mennesker, der har det samme problem som mig,« siger Peter.

»Hvem,« spørger Martin (hvis enfoldighed nok skal blive et problem på sigt).

»De er jo anonyme,« svarer Peter. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, der var tale om Anonyme Alkoholikere, men indtil en gruppe af sådanne viser sig i serien, må man gå ud fra, at de mennesker, Peter deler problem med, er de andre landsbyboere, der også hader Mike så meget, at de synes, han skal dø.

Når Peter tørlægger sig, er det altså ikke, fordi han har indset, at han var kommet for langt ud, men fordi han vil være klar nok i hovedet til at komme endnu længere ud.   

Et andet komisk strejf ser man i karaktertegningen, da Ebberups selvtægtsaspiranter holder møde. 

»Skal vi brainstorme,« spørger Bibi. Man kan godt høre på hendes måde at gå til drabsopgaven på, at hun har været god i skolen.

100 pct. nådesløs

Milad er (af grunde, vi nok skal blive præsenteret for, og som sikkert har at gøre med hans irakiske baggrund og uvilje mod, at sønnen slægtsforsker til sit skoleprojekt) bevidst om, at det kræver meget mentalt af et menneske at slå et andet menneske ihjel. Derfor bliver de enige om i fællesskab at tage livet af en af Peters gamle patienter, der alligevel ligger for døden og ingen nære relationer har.

Det skal være en slags prøvemord af den mere skånsomme slags, der kan hjælpe nybegynderne med at overvinde deres barriere mod at dræbe.

I modsætning til Peter, Bibi, John og Milad er Mike 100 pct. nådesløs. Her skal i den anledning lige slås et slag for at bygge en fortælling op om en entydigt ondskabsfuld skurk med dæmonisk udstråling og nul omsorg for nogen eller noget.

Utallige tv-serier og film har lært os, at der bag enhver spektakulær afstumpethed ligger et exceptionelt omsorgssvigt. Fred til lands insisterer på at skildre Mike som den dæmon, han er i sine byfællers øjne, og det er elementært spændende at følge deres forsøg på dæmonhåndtering. 

’Fred til lands’, afsnit 3:8. Manuskript: Christian Torpe og Marie Østerbye. Konceptuerende instruktion: Louise Friedberg. Vises på DR1 søndag kl. 20.00.

Serie

Vi anmelder ’Fred til lands’

I DR’s nye søndagsserie Fred til lands tvinges en gruppe landsbyboere fra en dyster, americana-inspireret udgave af Fyn til at forholde sig til den inkarnerede ondskab, den lokale bølle Mike. Information anmelder hvert afsnit.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Serien er nu ikke til den teatralske side, men til den originalt komiske. Alle magtspil gennemspilles og intet er mere fundamentalt morsomt end det.
Hvis man ser den uden den forståelse af humorens overskridelse, kan man let opfatte det som dårligt og overdrevet; forstår man derimod det groteske, står man overfor en suveræn dramatisk oplevelse.

Herdis Weins, Torben Bruhn Andersen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nok er skurken sociopat, psykopat og ubehagelig, men de har da alle en snert. Lægen der er fej og lader en dreng gennembanke. Ordet grotesk er nok yderst rammende. Hvis man tager hver person for sig.

Ulla Vandel , Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Annika Rasmussen

Præcis Helle Walther, et godt træk - siden Holberg - at sætte et lille spejl op for sit publikum. Ville jeg ikke tænker og muligvis gøre det samme, som hver enkel person i serien? Jeg er stadig vild med "Fred til lands".

Ulla Vandel , Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Politiken giver denne gang kun 4 hjerter, hvad jeg finder helt urimeligt, fordi det da netop var det bedste afsnit til dato.

Steffen Gliese

Måske er grunden til, at nogle ikke forstår humoren, at de er alt for vant til at leve sig ind i karakterer, hvad vi jo desværre er blevet oplært i i de sidste neoromantiske årtier, mens det jo er helheden, man skal begribe.

Steffen Gliese

Hvis man i øvrigt har boet på Fyn, ved man, at det slet ikke er så overdrevet fremstillet.

Eva Schwanenflügel

Leo, har du ikke fornyet dit abonnement på Information? ;-)

Prøv at læse dette uddrag af anmeldelsen, så får du svar på dit spørgsmål :

"Milad er (af grunde, vi nok skal blive præsenteret for, og som sikkert har at gøre med hans irakiske baggrund og uvilje mod, at sønnen slægtsforsker til sit skoleprojekt) bevidst om, at det kræver meget mentalt af et menneske at slå et andet menneske ihjel. Derfor bliver de enige om i fællesskab at tage livet af en af Peters gamle patienter, der alligevel ligger for døden og ingen nære relationer har.

Det skal være en slags prøvemord af den mere skånsomme slags, der kan hjælpe nybegynderne med at overvinde deres barriere mod at dræbe."

Velbekomme :-)

@Steffen Gliese

For din skyld giver jeg den så 7 hjerter.