Læsetid: 4 min.

Misa Kuranaga er som en balletdanserversion af Greta Thunberg. Når hun går i panik, bliver hun ikke bange – hun handler bare

San Francisco Ballets gæstespil i Operaen viser et flot dansende kompagni med eksplosiv energi. Men Helgi Tomassons ’Romeo og Julie’ har mere fokus på de flotte fægtescener end på psykologien
San Francisco Ballets opfører ’Romeo og Julie’ på Det Kongelige Teater i Operaen.

San Francisco Ballets opfører ’Romeo og Julie’ på Det Kongelige Teater i Operaen.

Erik Tomasson

1. november 2019

San Francisco Ballet er et imødekommende kompagni. Man mærker veloplagtheden allerede fra første scene i det overdådige gæstespil med Romeo og Julie på Operaen.

Her hvirvler mere end 50 dansere rundt til Prokofjevs dundrende og hårrejsende musik i Det Kongelige Kapels temposikre fortolkning under dirigenten Martin West.

Danserne kaster sig ud i springkonkurrencer og drabelige fægtescener, og de leverer virkelig varen med westernånd og actiondynamik. Samtidig ser de uimodståeligt smukke ud i Jens-Jacob Worsaaes letblafrende og nærmest selvdansende kostumer, som var nogle af de sidste, som denne store danske scenograf nåede at skabe, inden han døde i 1994, bare 48 år gammel.

Kompagniets 80 dansere har dog ikke noget særligt California-look. Ikke en eneste af gæstespillets solodansere er fra Californien – til gengæld er Japan, Kina og Italien rigt repræsenteret. Danmark er også på listen. Den danske solodanser Ulrik Birkkjær, der kom til San Francisco Ballet for to år siden, danser dog desværre ikke med under dette gæstespil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu