Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Selv når Ariana Grande forsøger at være farlig, er hun sødere end sød

Tirsdag aften spillede den hyperpopulære popstjerne Ariana Grande for et ungt, begejstret publikum i København. Og selv om hun forsøgte at løbe fra sin sødme med en erotisk fortolkning af den sidste nadver og iscenesættelser af sig selv som en ’dangerous woman’, slipper den lille amerikaner med den store stemme ikke så let af med sit image
Pressen havde ikke tilladelse til at fotografere Ariana Grande i Royal Arena. Fotoet her er fra hendes koncert i Londons O2 Arena i august.

Pressen havde ikke tilladelse til at fotografere Ariana Grande i Royal Arena. Fotoet her er fra hendes koncert i Londons O2 Arena i august.

Kevin Mazur

Kultur
3. oktober 2019

Gud er en kvinde, synger Ariana Grande som noget af det første tirsdag aften i Royal Arena.

Og de forguder hende, de mange piger (ja, jeg mener piger i ordets grundbetydning), der utålmodigt kravler rundt på deres klapsæder, mens de venter på, at den amerikanske popstjerne skal gå på scenen.

Men Ariana Grande går ikke på. Hun hejses op af et hul i scenegulvet sammen med sine mange dansere, der letpåklædte smyger sig rundt på et enormt langbord.

De mange dansere udgør en levende kødklump dér på bordet, og et sted inde imellem dem gemmer Grande sig med sin mikrofon. Et scenarie, der bevidst blasfemisk udlægger den sidste nadver som et bunkepul.

Hun slænger sig med hovedet ud over bordkanten, mens hun fremfører nummeret »God Is a Woman« fra sit fjerde album Sweetener, der har lagt navn til hendes tour.

En gruppe tweens ved min side gestikulerer synkront ud i luften med armene, når ikke de snapchatter eller tager selfies. Og jeg tænker, at de med al sandsynlighed kender Grande fra rollen som Cat Valentine i den amerikanske sitcom VICTORiOUS, der er blevet vist på DR Ultra.

Og ikke for hendes forliste forhold med rapperen Mac Miller, der døde af en overdosis fentanyl, eller hendes kuldsejlede forlovelse med komikeren Pete Davidson, der også har gjort hende populær i de amerikanske sladderspalter.

Dansende disciple

Ariana Grande er 26 år gammel, 153 centimeter høj og fra Florida. Og det er ikke for ingenting, at hun går under kælenavnet ’Mini Mariah’. For hører man hendes tidlige plader, er ligheden med Mariah Carey ikke til at tage fejl af.

Der er imponerende meget stemme i den lille dame, men det er ikke kun derfor, hun er blevet et verdensnavn. Gennembruddet kom efter en begivenhed, hun uden tvivl helst ville have været foruden: Efter hendes koncert i Manchester i 2017 sprængte en selvmordsbomber sig selv og 22 andre i luften.

Og da Grandes fanskare på daværende tidspunkt hovedsageligt var børn, fik det terrorangrebet til skille sig ud som ekstra meningsløst og ondsindet.

Men det hører også med til Ariana Grandes succes, at hun formåede at tackle traumet og den enorme medieopmærksomhed, der fulgte efter terrorangrebet med stil. For hvordan finder man lige en grimasse, der kan passe til den slags tragik?

Grande arrangerede på eget initiativ en støttekoncert, hvor blandt andet Take That, Coldplay og Justin Bieber optrådte til ære for ofrene; de fleste børn og unge, den yngste kun otte år gammel. Støttekoncerten blev sendt live på BBC, hvor mere end 22 millioner så med, da Grande afsluttede showet med et cover af »Over The Rainbow«.

Og lytter man til hendes fortolkning af Judy Garlands kendingsmelodi fra Troldmanden fra Oz, er den så ren og rørende, at hun samtidig må have sat rekord i hvor mange hår, der kan rejse sig på samme tid.

Det er den nerve og det nærvær, som Grande kan levere, jeg savner tirsdag i arenaen. De preindspillede baggrundsspor fylder mere end bandet, og flere af hendes omkvæd bliver afspillet i studieversioner, så hun kan nøjes med at supplere med sporadiske fraseringer.

Det får næsten et snert af karaoke, når den selvudråbte rapdronning Nicki Minaj pludselig medvirker som playback på duetten »The Light Is Coming«.

Det er tydeligt, at Ariana Grande også er skuespiller. For koncerten er i lige så høj grad en teaterforestilling og et danseshow som en musikalsk oplevelse.

Det understreges blandt andet ved, at hun introducerer sine kvindelige dansere, der hver får lov at lave deres personlige piruet eller hiphopsplit til publikums begejstrede hujen, mens bandet derimod aldrig bliver præsenteret med navns nævnelse. De går i ét med bagtæppet.

Kun undtagelsesvis får guitaristen plads til at levere en tam guitarsolo, der virker malplaceret i et af de mange medleys. Og den fremstår endnu mere kønsløs, da Grande kort efter kaster sig ud i en af sine mange vokaltriller. Hun holder uden at blinke den ene laaaaaaaaange interjektion efter den anden, mens hun tripper rundt mellem danserne på sine plateaustøvler, som var de balletsko.

Tak for nu, næste

Hendes numselange hår er trukket stramt tilbage i en hestehale, som hun lillepigefrejdigt svinger fra side til side. Og på trods af, at hun kontinuerligt forsøger at give indtryk af at være en farlig karl, kan hun ikke løbe fra sin umiddelbare milde facon.

Undervejs er der flere små indstuderede gimmicks, som når hun midt i »Make Up« klasker sin mikrofon på gulvet for at få hænderne fri til at lægge læbestift på efter linjerne:

»Promise me that when you kiss my lips, you’ll make it stick
That’s the way to shut me up after an argument
No eyeliner on, but looking at you is the fix.«

Og fra sit tredje album, Dangerous Woman, synger hun bl.a. »Into You«, hvor hun parafraserer Kongen af Rock & Roll med linjerne »A little less conversation, and a little more touch my body«.

Grande ønsker vitterligt at mingle med de største ikoner i amerikansk kulturhistorie. Hun stjæler skruppelløst fra The Sound of Music på giganthittet »7 Rings«, og under et af de mange sceneskift mellem akterne projekteres en film op på bagtæppet, hvor Grande i sort-hvid imiterer Marilyn Monroes version af »My Heart Belongs To Daddy«.

Meget kunne tyde på, at Grande er på toppen af sin karriere. For den charmerende lille vips med det imponerende vokalregister er lige nu den kvinde i musikhistorien, der har haft flest numre på Billboards top-40 samtidig. Og i februar kunne hun – som det første musiknavn siden The Beatles – blære sig med at have hapset hele toptre på listen over de mest populære singler i USA.

Førstepladsen var titelsangen »thank u, next« fra hendes seneste album. Og det er selvfølgelig den, hun takker aftenen af med. For hun er en sød tøs, hende Grande. Med fingerkys og regnbueflag vinker hun farvel til København, inden hun forsvinder ned i gulvet, hvor hun kom fra.

Tak for nu. Næste by venter.

Koncert med Ariana Grande tirsdag den 1. oktober i Royal Arena

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her