Læsetid: 4 min.

Når indierocken er uforudsigelig og introvert

At lytte til amerikanske Jay Som og Angel Olsen er som at bevæge sig rundt i et spejlkabinet i jagten på sit sande jeg. Melodierne forvrænges af henslængte elguitarer og et strygeorkester puster sig op til en romantisk ballon, der kan springe hvert øjeblik
Angel Olsens vokal er omskiftelig og uforudsigelig. Det ene øjeblik synger hun ømt og lyst, og i næste åndedræt krænger hun hæst tonerne ud.

Angel Olsens vokal er omskiftelig og uforudsigelig. Det ene øjeblik synger hun ømt og lyst, og i næste åndedræt krænger hun hæst tonerne ud.

Cameron McCool / Pitch Perfect PR

4. oktober 2019

Jay Som hedder egentlig Melina Mae Duterte, men inspireret af den amerikanske rapper Childish Gambino, der tog sit navn fra en automatisk ordgenerator, satte hun sig en dag ved sin computer og søgte på en hjemmeside med babynavne.

Resultatet blev Jay Som, som hun syntes var et cool kunstnernavn, fordi det betyder sejrsmåne. Og siden har den amerikanske multiinstrumentalist og producer udgivet tre album under dette alias.

Det seneste hedder Anak Ko. Titlen er et fast udtryk på filippinsk, som betyder mit barn; et udtryk hendes forældre, der er filippinske immigranter, stadig bruger om hende. Flere af sangene herpå handler om at tage kontrol over sine uhensigtsmæssige følelser og reaktionsmønstre.

Der er »no hard feelings« på »Peace Out«, et nummer, der pludselig skifter fra afdæmpede guitarakkorder til garagegrunge. Og på »Devotion« synger hun, om at kunne give sig hen til andre uden at skulle græde eller på anden måde være i sine følelsers vold.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu